I byggeriet bruges der enorme kræfter på at koordinere samarbejde. Der holdes et utal af møder, ligesom diverse tidsskemaer, gantt-programmer og arkitekttegninger konstant skifter hænder og diskuteres på kryds og tværs som en del af byggeriets omfattende planlægning. Og det kræver tid og ressourcer og kan være vanskeligt at planlægge i store byggeprojekter, hvor mange beslutninger skal træffes.

Lars Rune Christensen har netop fuldført sin ph.d. på Center for ledelse i byggeriet om koordination i byggeriet, og med sin afhandling viser han, at man faktisk kan skære ned på mødeaktiviteter.

- Det kræver, at vi kan begribe koordineringens detaljer og forstå, hvilke handlinger der kræver planlægning, og hvilke der ikke gør, siger han.

Som en del af sin forskning fremhæver Lars Rune Christensen fænomenet ”stigmergi”. Det rummer nøglen til at forstå koordinationens overforbrug og planlægningens uforløste potentialer.

Begrebet stigmergi bruges traditionelt til at beskrive, hvordan visse insektgrupper koordinerer deres samarbejde i store populationer. Og hvordan kan det gøre os bedre til at forstå og koordinere samarbejdet i byggeriet?

- Med begrebet stigmergi har jeg fremhævet den del af byggeriets koordination, der finder sted under selve arbejdet; som en naturlig del af processen. Der er tale om den koordination, som ikke er artikuleret, men sker af sig selv. Når fx en håndværker skal montere en radiator, så ved han, hvor radiatoren skal sættes op og behøver ikke tegninger for at gennemføre arbejdet. Dét er et eksempel på stigmergi, og det sker hele tiden i byggeriet. Altså en proces, hvor man overtager andres arbejde uden behov for forudgående møder eller diskussioner. Når vi forstår stigmergi, så kan vi også lære at kalkulere med den koordination, der sker af sig selv, forklarer Lars Rune Christensen.

Samordning i komplekst aktørnetværk
Koordination i form af møder, skemaer og tegninger er velkendt og grundigt beskrevet inden for forskningen. Lars Rune Christensen kalder denne del af byggeriets planlægning for ”samordning”, og den er helt afgørende for, at byggeriet kan fungere. I sin ph.d. er Lars Rune Christensen imidlertid dykket yderligere ned i byggeriets planlægning og har rettet fokus mod en del af koordinationen, som hidtil ikke er beskrevet. Stigmergi-begrebet tilbyder altså en ny forståelse, men skal ikke ses som en erstatning for samordning.

- Der er nok en tendens til, at man holder for mange møder i byggeriet. Og det er forståeligt, for byggeriet er komplekst og kræver meget samordning. Men mange synes også, at samordning er meget ressourcekrævende og til tider svært at håndtere i store projekter med mange aktører og mange beslutninger, fortæller Lars Rune Christensen og fortsætter:

- Stigmergi skal ikke erstatte samordning. Byggeriet kan ikke fungere uden mødeaktiviteter og koordination. Men fordi stigmergi er stort set ukendt, bliver alt opmærksomhed rettet mod samordning. Med bevidstheden om stigmergi kan man begynde at overveje, om niveauet af samordning er passende, eller om man med fordel kan skrue ned for sine mødeaktiviteter og begynde at stole på, at stigmergi fungerer.

Bedre koordination i fremtiden
Forskningsprojektet om byggeriets koordination er rettet mod en begrebsafklaring, som kan ligge til grund for at lave et it-baseret værktøj, der skal understøtte arbejdspraksis i byggeriet. Ved at afklare begreberne stigmergi og samordning har Lars Rune Christensen lagt grundlaget for, at man kan udarbejde nye it-systemer, der kan hjælpe arkitekter, ingeniører og håndværkere til bedre koordination i fremtiden.

- Det er nødvendigt at vide mere om, hvordan stigmergi og samordning fungerer sammen og kan supplere hinanden. Derfor kunne det være spændende at videreføre forskningen og fx indlede et samarbejde med en entreprenør, som er villig til at eksperimentere og give stigmergi mere plads. Gerne i et mindre byggeprojekt. Det vil give os endnu mere viden om hidtil uopdagede potentialer inden for koordination, slutter Lars Rune Christensen.