Historier fra Center for ledelse i byggeriet
16. december 2010
Intet kan gøres færdigt
Kristian Kreiner
En af de ti teser, som vi præsenterede på Center for ledelse i byggeriets Grand Finale, lyder: ”Intet kan gøres færdigt – og alting kan ændre sig!” Sådan er det, i det store såvel som i det små. Tag nu fx vores forsøg på at lægge en plan for netværksmøderne i foråret 2011. Vi tænkte os om; vi tog højde for de mange kalendere og arrangementer, som vi kendte til; vi forsøgte at finde et let kommunikerbart, operationelt princip, nemlig ”sidste tirsdag i hver måned”: God plan - færdigt arbejde!
Men nej. Ikke nogen god plan, fordi vi på den måde kom til at ekskludere folk, som vi gerne ville have med i netværket (alle dem, der ikke kan om tirsdagen), fordi vi blev gjort opmærksom på mange nye konkurrerende arrangementer, og fordi faciliteterne alligevel ikke var til rådighed. Derfor har planen været tilbage på tegnebrættet for at blive justeret og tilpasset.
Der er to indsigter, som man kan drage af denne formentlig genkendelige erfaring. For det første virker planen, men på en paradoksal måde: Planlægning gør os klogere, ikke så meget på, hvad vi skal gøre, og hvad der vil ske i fremtiden. Planlægning gør os klogere på, hvor kompliceret virkeligheden er, og hvorfor det er svært planlægge. Vores udmelding af en plan bragte nye aspekter og informationer til vores kendskab. Vores plan gjorde os opmærksom på betydningen af nye hændelser, som kuldkastede vores egne planer. For det andet er selv en så banal ting som at planlægge en møderække et halvt år frem en kompleks opgave. En kompleks opgave er pr. definition en opgave, som vi bliver klogere på, mens vi forsøger at løse den. En opgave, som man ikke kender omfanget og karakteren af, kan man ikke gøre færdig på forhånd. Når computersoftware sendes ud i beta-versioner, så er det netop for at opdage, hvad det er, man har overset, og som derfor kræver tilpasninger. I en kompleks verden findes planer formentlig kun i beta-versioner.
Intet kan gøres færdigt – og alting kan ændre sig! Bag denne tese lurer en dødssynd, nemlig at behandle komplekse opgaver, som om de var simple, og som om de kunne gøres færdige i et hug. Det gælder for banale såvel som for mere avancerede opgaver.
God jul og godt nytår!
Kristian Kreiner
Men nej. Ikke nogen god plan, fordi vi på den måde kom til at ekskludere folk, som vi gerne ville have med i netværket (alle dem, der ikke kan om tirsdagen), fordi vi blev gjort opmærksom på mange nye konkurrerende arrangementer, og fordi faciliteterne alligevel ikke var til rådighed. Derfor har planen været tilbage på tegnebrættet for at blive justeret og tilpasset.
Der er to indsigter, som man kan drage af denne formentlig genkendelige erfaring. For det første virker planen, men på en paradoksal måde: Planlægning gør os klogere, ikke så meget på, hvad vi skal gøre, og hvad der vil ske i fremtiden. Planlægning gør os klogere på, hvor kompliceret virkeligheden er, og hvorfor det er svært planlægge. Vores udmelding af en plan bragte nye aspekter og informationer til vores kendskab. Vores plan gjorde os opmærksom på betydningen af nye hændelser, som kuldkastede vores egne planer. For det andet er selv en så banal ting som at planlægge en møderække et halvt år frem en kompleks opgave. En kompleks opgave er pr. definition en opgave, som vi bliver klogere på, mens vi forsøger at løse den. En opgave, som man ikke kender omfanget og karakteren af, kan man ikke gøre færdig på forhånd. Når computersoftware sendes ud i beta-versioner, så er det netop for at opdage, hvad det er, man har overset, og som derfor kræver tilpasninger. I en kompleks verden findes planer formentlig kun i beta-versioner.
Intet kan gøres færdigt – og alting kan ændre sig! Bag denne tese lurer en dødssynd, nemlig at behandle komplekse opgaver, som om de var simple, og som om de kunne gøres færdige i et hug. Det gælder for banale såvel som for mere avancerede opgaver.
God jul og godt nytår!
Kristian Kreiner
