Historier fra Center for ledelse i byggeriet
03. februar 2011
Opsamling: Hvad skal byggeriet leve af? Og kan Danmark leve af byggeriet?
Søren Houen Schmidt
Ovenstående spørgsmål blev stillet, da godt 45 deltagere i Netværket Ledelse i byggeriet mødtes til NetværksForum i sidste uge. Op til arrangementet havde vi peget på nogle af de sammenhænge, hvor man tidligere har beskæftiget sig med fremtiden og som indledning til dagen havde desuden bedt to deltagere i Netværket om at bidrage med perspektiver, der kunne sætte tankerne i gang.
Scenarier for fremtiden giver handlemuligheder nu
Direktør COO Henrik Mielke fra Enemærke og Petersen byggede sit indlæg på scenarier for fremtiden, som Institut for Fremtidsforskning har lavet. Med baggrund i dette pegede han på fire områder, hvor byggeriet (måske) skal flytte sig hen, for at sikre sin fremtid. 1) En retning, der peger mod mere bæredygtigt byggeri. 2) Mod at udvikle produkter og ydelser, der gør at man kan yde en total service (som fx ydelsen ”bygningsvedligehold”, som Enemærke og Petersen selv har udviklet til bygherrer, der ønsker at outsource dette). 3) At man skaber processer, der kan være med til at fortælle en historie. 4) Og at man gør sig i stand til at skabe unikke projekter for kunderne.
En sådan fremtid kræver ændringer, og Henrik Mielke pegede afslutningsvis på nogle interessante spørgsmål, der kunne bidrage til, at vi kom tættere på disse udfordringer: Hvilke kompetencer kræver det af byggeriets virksomheder og medarbejdere, hvis vi skal i den retning? Hvordan udvikler vores syn på et tema som værdiskabelsen sig? Og hvordan vil vores forhold til fx fleksibilitet ændre sig?
Innovation og effektivitet går hånd-i-hånd
Udviklingsdirektør Bente Andersen fra COWI spolede nogle år tilbage, for at finde sit udgangspunkt: Magelige virksomheder og medarbejdere. Telefonen der konstant ringede med bygherrer der bestilte nye opgaver. Lønstigninger og flere personalegoder. Og så pludselig en krise. Torden, lyn og regnskyl.
Den bratte opvågning, som krisen medførte, stiller på kvalificeret vis spørgsmål ved vores effektivitet og innovationskraft. Og Bente Andersen pointerede, at begge emner er vigtige at få med, når man skal skærpe sig til fremtiden. En opgave for både rådgivere, entreprenører og leverandører.
Efterfølgende gav hun seks bud på, hvordan denne opgave kan løses: 1) Få udviklingsperspektivet indarbejdet i de konkrete projekter, for herigennem vise, at det er vigtigt. 2) Fokusere på integreret samarbejde med byggeriets andre parter (her har man fx hos COWI arbejdet med at højne forståelsen af den kreative designfase, hvilket har ført til en intern uddannelse af såkaldte ”konceptingeniører”). 3) Arbejde med incitamenter og risikodeling på en anden måde, så de i højere grad understøtter idéen om at bringe folk med forskellig viden sammen. 4) At fokusere på alternative udbudsformer. 5) At udnytte og gøre det til at særkende, at vi i Danmark er udstyret med en holistisk tankegang, når vi løser opgaver i udlandet (føre til øget eksport). 6) Gennemføre projekter med ”kniven for struben”, da processer, der tvinger os til at gøre tingene på en anden måde end vi plejer, har det med at indfange både det innovative og det effektive element.
Gruppediskussion gav vigtige spørgsmål
I grupperne handlede det ikke om at finde og formulere generelle løsninger på fremtidens udfordringer, men på at formulere de generelle spørgsmål, der i de konkrete situationer er vigtige at tage under behandling, når vi gerne vil skærpe os til fremtidens marked. Nedenfor er den efterfølgende plenumdebats spørgsmål oplistet. Spørgsmål, der forhåbentlig gav (og fortsat vil give) stof til eftertanke og samtidig skabe grobund for dialog på tværs af netværkets deltagere:
• Er den nuværende branchestruktur hensigtsmæssig i forhold til fremtidens udfordringer? Er den gearet til den innovation og udvikling, som er nødvendig?
• Hvordan kan vi skabe en bedre start på projektløsningerne end den, hvor opgaverne skal løses af en række løst koblede virksomheder, med hver deres dagsordener? Hvorfor er der ingen (af de toneangivende) virksomheder i dansk byggeri, der er gået sammen om at favne arkitekter, ingeniører og entreprenører under samme økonomiske hat?
• Hvordan får vi forretningskompetencer og andre fagligheder ind i byggeriet? Hvordan vil det fx gå, hvis vi havde folk involveret, der ikke anede noget som helst om byggeri?
• Har den operationelle ledelse i danske byggevirksomheder den rette faglige profil? Hvad er det for kompetencer, der er kritiske at have plads til i organisationerne? Hvad er det man skal kunne, for at få byggeriets processer til at virke?
• De nuværende virksomheder (ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrerådgivere) dækker ikke alle tomrum – alle behov – for fremtidens byggeri. Hvilke typer af virksomheder/fagligheder mangler vi? Og hvordan sikrer vi, at de bliver skabt?
• Hvordan sikrer vi, at viden på tværs af sektorer bringes i spil i de konkrete projekter? Hvordan understøtter vi forskningen og sørger for, at den viden, der kommer ud af forskningen også bliver parret med praksis?
• Hvordan kan vi differentiere os fra den måde man udvikler byggeriet i andre lande?
• Hvad skal vi gøre, for at kunne opbygge tillidsfulde og meningsfulde relationer til hinanden i byggeriet?
• Hvordan ændrer vi på markedet, så det understøtter en anden virkelighed end den, der udelukkende bygger på enkeltprojekter?
• Hvordan kan vi tænke den menneskelige dimension ind i vores arbejde? Altså hvordan bliver fx den risiko, som vi tager i forhold til arbejdsmiljø og sundhed, vægtet ligeså højt som den økonomiske risiko?
• Hvordan er individets interesse i forhold til virksomhedens interesse?
Scenarier for fremtiden giver handlemuligheder nu
Direktør COO Henrik Mielke fra Enemærke og Petersen byggede sit indlæg på scenarier for fremtiden, som Institut for Fremtidsforskning har lavet. Med baggrund i dette pegede han på fire områder, hvor byggeriet (måske) skal flytte sig hen, for at sikre sin fremtid. 1) En retning, der peger mod mere bæredygtigt byggeri. 2) Mod at udvikle produkter og ydelser, der gør at man kan yde en total service (som fx ydelsen ”bygningsvedligehold”, som Enemærke og Petersen selv har udviklet til bygherrer, der ønsker at outsource dette). 3) At man skaber processer, der kan være med til at fortælle en historie. 4) Og at man gør sig i stand til at skabe unikke projekter for kunderne.
En sådan fremtid kræver ændringer, og Henrik Mielke pegede afslutningsvis på nogle interessante spørgsmål, der kunne bidrage til, at vi kom tættere på disse udfordringer: Hvilke kompetencer kræver det af byggeriets virksomheder og medarbejdere, hvis vi skal i den retning? Hvordan udvikler vores syn på et tema som værdiskabelsen sig? Og hvordan vil vores forhold til fx fleksibilitet ændre sig?
Innovation og effektivitet går hånd-i-hånd
Udviklingsdirektør Bente Andersen fra COWI spolede nogle år tilbage, for at finde sit udgangspunkt: Magelige virksomheder og medarbejdere. Telefonen der konstant ringede med bygherrer der bestilte nye opgaver. Lønstigninger og flere personalegoder. Og så pludselig en krise. Torden, lyn og regnskyl.
Den bratte opvågning, som krisen medførte, stiller på kvalificeret vis spørgsmål ved vores effektivitet og innovationskraft. Og Bente Andersen pointerede, at begge emner er vigtige at få med, når man skal skærpe sig til fremtiden. En opgave for både rådgivere, entreprenører og leverandører.
Efterfølgende gav hun seks bud på, hvordan denne opgave kan løses: 1) Få udviklingsperspektivet indarbejdet i de konkrete projekter, for herigennem vise, at det er vigtigt. 2) Fokusere på integreret samarbejde med byggeriets andre parter (her har man fx hos COWI arbejdet med at højne forståelsen af den kreative designfase, hvilket har ført til en intern uddannelse af såkaldte ”konceptingeniører”). 3) Arbejde med incitamenter og risikodeling på en anden måde, så de i højere grad understøtter idéen om at bringe folk med forskellig viden sammen. 4) At fokusere på alternative udbudsformer. 5) At udnytte og gøre det til at særkende, at vi i Danmark er udstyret med en holistisk tankegang, når vi løser opgaver i udlandet (føre til øget eksport). 6) Gennemføre projekter med ”kniven for struben”, da processer, der tvinger os til at gøre tingene på en anden måde end vi plejer, har det med at indfange både det innovative og det effektive element.
Gruppediskussion gav vigtige spørgsmål
I grupperne handlede det ikke om at finde og formulere generelle løsninger på fremtidens udfordringer, men på at formulere de generelle spørgsmål, der i de konkrete situationer er vigtige at tage under behandling, når vi gerne vil skærpe os til fremtidens marked. Nedenfor er den efterfølgende plenumdebats spørgsmål oplistet. Spørgsmål, der forhåbentlig gav (og fortsat vil give) stof til eftertanke og samtidig skabe grobund for dialog på tværs af netværkets deltagere:
• Er den nuværende branchestruktur hensigtsmæssig i forhold til fremtidens udfordringer? Er den gearet til den innovation og udvikling, som er nødvendig?
• Hvordan kan vi skabe en bedre start på projektløsningerne end den, hvor opgaverne skal løses af en række løst koblede virksomheder, med hver deres dagsordener? Hvorfor er der ingen (af de toneangivende) virksomheder i dansk byggeri, der er gået sammen om at favne arkitekter, ingeniører og entreprenører under samme økonomiske hat?
• Hvordan får vi forretningskompetencer og andre fagligheder ind i byggeriet? Hvordan vil det fx gå, hvis vi havde folk involveret, der ikke anede noget som helst om byggeri?
• Har den operationelle ledelse i danske byggevirksomheder den rette faglige profil? Hvad er det for kompetencer, der er kritiske at have plads til i organisationerne? Hvad er det man skal kunne, for at få byggeriets processer til at virke?
• De nuværende virksomheder (ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrerådgivere) dækker ikke alle tomrum – alle behov – for fremtidens byggeri. Hvilke typer af virksomheder/fagligheder mangler vi? Og hvordan sikrer vi, at de bliver skabt?
• Hvordan sikrer vi, at viden på tværs af sektorer bringes i spil i de konkrete projekter? Hvordan understøtter vi forskningen og sørger for, at den viden, der kommer ud af forskningen også bliver parret med praksis?
• Hvordan kan vi differentiere os fra den måde man udvikler byggeriet i andre lande?
• Hvad skal vi gøre, for at kunne opbygge tillidsfulde og meningsfulde relationer til hinanden i byggeriet?
• Hvordan ændrer vi på markedet, så det understøtter en anden virkelighed end den, der udelukkende bygger på enkeltprojekter?
• Hvordan kan vi tænke den menneskelige dimension ind i vores arbejde? Altså hvordan bliver fx den risiko, som vi tager i forhold til arbejdsmiljø og sundhed, vægtet ligeså højt som den økonomiske risiko?
• Hvordan er individets interesse i forhold til virksomhedens interesse?