Det er ikke nogen ny debat. Og den er ingenlunde begrænset til Danmark. Alligevel er den virkelig aktuel – debatten om produktiviteten. Den 2. marts var emnet også genstand for netværkets opmærksomhed, da vi hos Rambøll i Ørestaden afholdt NetværksForum #2 om byggeriets produktivitet.

De første snakke om produktiviteten fandt allerede sted, da de første deltagere blev vist rundt i Rambølls nye hovedsæde – for mon ikke det hjælper produktiviteten på vej, når hele virksomheden bliver fysisk samlet og når indretningen af domicilet understøtter nutidens måde at arbejde sammen på? Det var i alle falde en af de indledende teser, der blev fremført og vist også blev ført bevis for på rundturen.

Procesvejen skal bane vej for øget produktivitet
Som dagens oplægsholder havde sekretariatsleder Gunde Odgaard fra BAT-kartellet en aktuel analyse og produktiviteten at støtte sig op ad. En analyse, der som udgangspunkt har valgt procesvejen – og ikke produktvejen som afsæt for en øget produktivitet.

Derfor lagde Gunde Odgaard også vægt på, at det handler om at gøre det bedst (og derved mest produktivt) på den konkrete byggeplads og i den konkrete proces.

- Det handler om at lære af industriens ”fejl-kultur” og serviceindustriens fokusering på processer. Desuden er det vigtigt, at vi i højere grad tænker produktivitet som kvalitet i stedet for et udtryk for hastighed, forklarede Gunde Odgaard.

I det tempofyldte oplæg, der også kastede nogle anekdoter af sig, var der også et par opfordringer om at tænke nyt.

- Vi skal forsætte vores arbejde med at skabe sammenhæng og respekt for hinandens kompetencer. Blandt mine medlemmer, byggearbejderne, handler det fx om at få bajsere og akkord-holdere til at efteruddanne sig på tværs, så de får indsigt i hinandens kompetencer, forklarede han.

Samtidig kan denne indsigt være med til at bane vejen for at dræbe en ikke frugtbar ”samarbejdskultur”, der alt for ofte bygger på mistillid. Den skal man for alt i verden arbejde for at komme til livs.

- En anden måde at skabe forståelse og sammenhæng er ved at tænke i fx multisjak. Vi skal ikke være maskinstoppere, men derimod være med til at tænke nyt og bruge de muligheder, som overenskomsterne allerede giver, så vi også fremover har en betydningsfuld rolle at spille, sagde han.

Hvad skaber produktivitet?
Den efterfølgende diskussion var brudt op i to mindre dele, der på pædagogisk vis forsøgte at understøtte formålet med også at gøre diskussionen produktiv. I første runde tog deltagerne ved små sidemandsdiskussioner fat på spørgsmålet om, hvad der skaber produktivitet.

Her gav diskussionerne flere klare bud på, hvad der umiddelbart kan være med til at fremme den ønskede produktivitet. Nedenfor et kort opsummering af otte af de output, som deltagerne i den efterfølgende plenumopsamling fik talt sig frem til:

• En øget brug af akkord vil fremme produktiviteten, da der sker medarbejderinddragelse, der arbejdes med selvledelse og den viden, som de enkelte byggearbejdere har bliver mobiliseret.

• Et individuelt engagement eller individuelle ambitioner vil være med til at skabe produktivitet.

• Det vil fremme produktiviteten af gøre brug af innovative processer; fx når der er knappe ressourcer til at løse et stort problem.

• Ønsket om større indtjening kan fremme produktiviteten. Det kan fx gøre, at man sætter ind overfor at mindske spild eller øge kundetilfredsheden.

• Ny teknologi – også nye organiserings- og ledelsesformer kan fremme produktiviteten.

• Det at have en brændende platform kan virke fremmende.

• En indbygget virketrang hos den enkelte eller i en virksomhed.

• Efterhånden som vi bliver mere erfarne øges produktiviteten.

Hvad bremser produktiviteten?
En kort pause senere og vi tog fat på de store udfordringer; for hvad er det så der bremser op for denne produktivitet, som den første runde ellers pegede på? Hvad er det vi skal blive klogere på, for at kunne sætte produktiviteten fri? ”Virkeligheden”, var der en der jokede. Måske der var noget om spøgen, for et af de punkter, der blev nævnt som fremmende for produktiviteten blev også nævnt som en af stopklodserne:

• Akkord, da der ikke er med til at skabe sammenhæng – tværtimod.

• Byggeriets fokusering på omkostninger.

• Mangel på strategisk udvikling – fragmenteringen er udpræget i byggeriet.

• Der er en hang til unikke projekter – i modsætning til standardisering.

• Lovgivningen understøtter ikke produktiviteten – tjek fx bare ydelsesbeskrivelsen.

• Organisationsstrukturen i byggeriets virksomheder har en bremsende effekt.

• Det er svært ved at skabe forandringer i byggeriet.

• Mistillid og mangel på respekt for hinanden og hinandens kompetencer.

• Der er for meget styring – og for lidt ledelse.

• Vi arbejder med en køberstyret model, hvor man lærer at klare sig selv og dermod også har et incitament til at suboptimere.

• For ringe opsamling – læringen bliver lokal og personbåren. Derfor er det meget svært at skabe nye erfaringer på et overordnet niveau, der ellers vil kunne bidrage til at forandre byggeriet.

• De mange risici er problematiske og hæmmer produktiviteten.

• Det forholdsvis store sving i ledighed og aktivitet.

• At man i byggeriet generelt set retter skyld – ikke fejl.

Hvordan gør vi den videre diskussion om byggeriets produktivitet produktiv?
Mødet fik dog en opløftende og positiv udgang, da flere deltagere pegede fremad – ”er vi nu så dårlige i byggeriet?”, spurgte de. Det blev der lejlighed til at få vendt over et glas vin og afslutningen på seancen fik professor Kristian Kreiner til at sætte sig ved tastaturet og forfatte dette indlæg.