I midten af juni deltog 20 personer i netværket til første halvårs sidste arrangement. Indledningsvist testede vi læringsspillet Benspænd – et hurtigt indblik i et spil, der lige nu undergår de sidste ændringer og tilpasninger, så det kan være klar til brug på byggeriets uddannelser.

Efterfølgende – og inden de fremmødte bidrog med feedback til idéen om at etablere mindre netværksgrupper – etablerede professor Kristian Kreiner en kobling mellem læringsspillet Benspænd og dagens tema, samarbejde i byggeriet. Det gjorde han ved at påpege, hvad det er vi kan opnå ved at spille Benspænd.

- Der er tale om at samarbejde med spillet. Når vi træder ind i spillet sætter det os i gang med at tænke. Derfor er begrænsningerne i spillet også gode. Det, at det ikke er virkelighedsnært, får os til at overveje, hvad der mangler og hvad der er vigtigt i byggeprojekterne. Og det var tydeligt på den lille test, at I begyndte at overveje, hvad der gør projekter sårbare, ligesom I også reflekterede over, hvad samarbejde egentlig er for en størrelse.

Fire perspektiver på samarbejde
I den efterfølgende forelæsning, der dannede optakt til en diskussion om samarbejdets status og vilkår i byggeriet, gav Kristian Kreiner fire perspektiver på, hvordan man kan opfatte og forstå begrebet samarbejde.

1. Som en definition på organisationsstruktur
Samarbejdet skal først og fremmest forstås som en arbejdsdeling, der muliggør løsningen af store opgaver med mange involverede. Der er ofte tale om komplekse opgaver, hvor vi er afhængige af at bringe andre ind i vores opgaveløsning. Det er den udprægede brug af arbejdsdelingen, der har skabt denne afhængighed og dermed ført til behovet for en samarbejdsstruktur.

2. Som en kontraktform
Ser man på begrebet samarbejde som en kontraktform handler det først og fremmest om, at vi via samarbejdet skal forhindre konflikter og sikre en afstemning af forventninger. Her handler det om at muliggøre, at ”folk” agerer og fungerer som om de var uafhængige af hinanden og om at undgå ”sammenstød” mellem de mange involverede parter. Dette er kontraktens og planernes vigtigste formål og når projektet løber ind i komplekse problemer undervejs, bliver der skabt et behov for genforhandling af disse.

Ser man samarbejdet ud fra dette perspektiv, så er det noget der opstår af – eller viser sig ved, at der ikke er sammenstød eller konflikt.

3. Samarbejde som mental handlingsramme
Her forstås samarbejde ikke som nogen aktivitet, men som en måde at udføre aktiviteter på. Det er en orientering – en mental orientering – der hjælper den enkelte eller organisationen til at definere en måde at gøre tingene på.

Det vil fx indebære, at man vil indtænke, hvad konsekvenserne af ens egne handlinger vil være for andre. Man vil med andre ord have en bevidsthed om, hvad der gør det svært eller let for andre at udføre deres del af arbejdet.

Det er også værd at hæfte sig ved, at samarbejde i denne form ikke nødvendigvis handler om at undgå konflikter. Alt efter hvilken orientering man følger, vil man godt kunne samarbejde og lave konflikt samtidigt. Dog er det nødvendigt, at det at vi udløser ”negative” effekter for andre, bliver håndteret og kompenseret for på anden vis, hvilket fx kan ske gennem kommunikation om, hvorfor man handler, som man gør. Ligesom vi sætter grænser for vores børn for at opdrage dem til hele mennesker, kan vi handle ukonstruktivt for at demonstrere overfor en dårlig samarbejdspartner, hvad konsekvenserne af den form for adfærd kan blive.

4. Samarbejde som kultur
Her handler det om virkelighedsopfattelse, værdier og artefakter. Opfatter man samarbejde som en kultur vil man fx tro på, at produktiviteten stiger, når man samarbejder – i modsætning til den kultur, der taler om at fx konkurrence er det vigtigste, når produktiviteten skal sikres. Man vil dyrke samarbejde som et værdifællesskab, og man vil udvikle ritualer og talemåder, der understøtte dette fællesskab i hverdagen.

Taler man om samarbejde som kultur er det ikke et valg, om man vil handle konstruktivt, for det er den eneste form for handling, der giver mening. Det man gør, skal give mening, og det der giver mening, er det, som vi genkender som samarbejde. Det er identiteter og værdier, mere end det er de kalkulerede konsekvenser, der bestemmer, hvordan man opfører sig. Sådan er det i enhver familie, og sådan kunne det også være i andre sammenhænge.

Feedback
Efter oplægget var der god respons fra deltagerne, der meget gerne så at denne perspektivering af samarbejdet kunne udfordre branchens nuværende praksis. Blandt andet blev der nævnt, at økonomien i dag optræder som det altoverskyggende værdiparameter, ligesom der også blev nævnt, at byggeriet i sin nuværende form grundlæggende bygger på mistillid, hvilket er absurd.

Så det er et fælles projekt for byggeriet, at finde en ny tilgang. Og her var der blandt deltagerne bred enighed om, at de de fire perspektiver kunne være vældigt brugbare.

De fire perspektiver på samarbejde vil også blive anvendt som et af udgangspunkterne for netværksgruppen om ”Samarbejde og relationer”, der startes op i september 2011.