Vi har tematiseret forårets seminarrække efter formlen: ”Byggeri som …” Og vi lagde fra land den 1. februar 2012 med et seminar om ”Byggeri som produktion”, hvor Sven Bertelsen introducerede problemstillingen. Produktion handler om at levere noget, som nogen vil købe, og her adskiller byggeri sig ikke fra alle mulige andre former for produktion. Den involverer arbejde med at transformere råvarer og komponenter på forskellig vis – og på dette område har Taylor og Ford udviklet nyttige tanker om, hvordan det kan ske effektivt. Det involverer også organiseringen af et effektivt flow, så de enkelte arbejdsprocesser hænger tæt sammen. Her rummer tyskernes fornemmelse for ”takt” og japanernes fokus på ”just-in-time” mange former for inspiration. Og endelig involverer det spørgsmålet om værdi, hvor fx Porter har fremhævet betydningen af et marked for de færdige produkter. Dette er i korte træk Sven Bertelsens historieskrivning, og han er ikke i tvivl om, at byggeriet halter bagefter i udnyttelsen af især tankerne om flow og takt, som andre sektorer har taget til sig med stor succes.

”I 90 % af byggetiden står bygningen og venter på at blive bygget”, sagde Sven – måske ikke lige med disse ord. Hvis man kunne reducere denne ventetid bare en lille smule, ville der være store effekter på bundlinjen for alle involverede parter. Ventetidsreduktion kunne man opnå ved fx at presse aktiviteterne tættere sammen, så byggetiden blev reduceret. Hvis vi skulle bygge lige så hurtigt og effektivt, som da man opførte Empire State Building i New York (verdens dengang højeste bygning blev færdig på 18 måneder), ville byggeri komme til at ligne vagtparaden på vej gennem Københavns gader. Soldaterne har lært at gå i takt og kan derfor gå i meget tætte geledder – et planlægningsprincip, som vist omtales som ”hak-i-hæl” i byggeriet, fordi ingen rigtig regner med, at alle går i takt. Hele lean-tankegangen handler derfor om at skabe de nødvendige forudsætninger for, at byggeriet kan komme til at gå takt, at opnå et effektivt flow, ikke bare i princippet, men også i praksis. 

Når der nu er så gode og overbevisende argumenter for at satse på et bedre flow, hvorfor præger det så ikke praksis mere, end det faktisk gør i dag, kunne man spørge. Det blev foreslået, at svaret er myten om det unikke byggeri, som får os til at starte forfra hver gang, og dermed ikke udnytter gentagelseseffekterne. Men måske ønsker bygherrerne slet ikke gentagelser, fordi variabilitet er en vigtig værdiparameter for dem, foreslog en anden. Udbudsmekanismer blev også nævnt som en forhindring, for når man bliver udvalgt på det absolut laveste bud, er man tvunget til at optimere sin egen proces uafhængigt af, hvordan det påvirker projektets overordnede takt og tone. Og naturligvis er det et paradoks, at mens vi taler om byggeriet som noget unikt, så taler vi om det på en meget standardiseret måde – tilsyneladende med en ambition om at skabe en generel best practice, uanset hvad det er, der skal bygges.

Den livlige diskussion indikerer, at ”Byggeri som produktion” er en rigtig problematik, fordi der er rigtig mange aspekter, interesser og hensyn, som alle er vigtige. Af den grund har problematikker aldrig entydige, endegyldige løsninger. Diskussionen nåede rundt om mange af aspekterne, interesser og hensynene, men der er fortsat meget at diskutere. Så mon ikke diskussionen blusser op igen i nær fremtid.

En stor takt til Sven for at et spændende seminar. Næste seminar handler om ”Byggeri som kommunikation”. Vel mødt igen den 7. marts kl. 08:30.