Historier fra Center for ledelse i byggeriet
27. marts 2009
Robust arkitektur giver fleksible bygninger
Mads Bonde Clausen
Bygninger spiller en vigtig rolle som ramme for organisationers identitet og hverdagsliv. Derfor skal bygninger være robuste ud over deres evne til at tage imod slid. Fremtidens robuste bygninger må kunne levere en tidssvarende ramme om hverdagen og samtidig være fleksible og åbne for muligheder.
Hvordan sikrer man, at bygninger aktivt kan indgå i nye situationer, som man ikke har kunnet forudse på det tidspunkt, hvor bygningen blev skabt? Det er et emne i Ulrik Stylsvig Madsens ph.d.-afhandling.
- Afhandlingen peger på begrebet robust arkitektur som svaret på dette spørgsmål. For at skabe en arkitektur, som er robust over for forandringer, skal arkitekturen i sig selv være i stand til at forny sig. En bygning og dens betydning bliver på den måde en løbende udviklingsproces, hvor arkitekturen opstår i mødet med de forskellige sammenhænge, som de gennem tiden kommer til at indgå i, siger Ulrik Stylsig Madsen.
Bygninger skal være fleksible og åbne
Organisationers identitet er under konstant udvikling. Man kan tænke på en organisation som en lang række genfødsler, og det gør organisationens identitet meget lidt robust. Derfor må de bygninger, som huser organisationer, kunne indgå i nye sammenhænge og afspejle identiteter i forandring.
- I afhandlingen har jeg beskrevet mødet mellem bygningen og den kultur og de aktiviteter, som den rummer. Men hvordan sikrer man at bygningen kan indgå i samspil med en kultur, som ser anderledes ud end den gjorde på det tidspunkt, da bygningen blev skabt? I dette møde skal bygningen kunne modstå forandring, den skal være robust overfor de ændringer, som sker i samfundet og i kulturen omkring den, forklarer Ulrik Stylsvig Madsen.
Vandflyverhangaren som case
I ph.d.-afhandlinger peger Ulrik Stylsvig Madsen på Vandflyverhangaren på Holmen i København som eksempel på et byggeri, der trods sin fornemme arkitektoniske kvalitet har manglet robusthed. Hangaren blev i 2001 ombygget til en moderne kontorbygning for en it-virksomhed, der ville bruge bygningen til at styrke sit kreative brand. Men da it-boblen sprang, skiftede forventningerne til it-branchen, som nu skulle være professionel og ikke legende. Det skifte kunne den ombyggede hangar ikke klare. Ulrik Stylsig Madsen:
- I dag står hangaren som et tidsbillede på hvordan it-branchen var engang, men ikke på hvordan den er i dag. Der er sket en forskydning i den betydning, som virksomhederne indenfor branchen ønsker at sende ud til omverdenen.
Et modspil til organisationen
Organisationer bruger deres bygninger som led i en identitetsskabelse. Dermed kommer bygningen til at indgå i en fortælling om organisationen, og i den proces ligger en udfordring for arkitekten, som skal navigere mellem det midlertidige og det permanente. Så selvom det er nødvendigt at give plads til åbenhed og forandring, må man stadig bevare en vedvarende styrke i bygningen, siger Ulrik Stylsig Madsen:
- Bygningerne skal være fleksible og neutrale, men ikke fuldstændig åbne. For de skal også kunne byde ind med ”noget stærkt” - noget som organisationen kan spille op imod.
Hvordan sikrer man, at bygninger aktivt kan indgå i nye situationer, som man ikke har kunnet forudse på det tidspunkt, hvor bygningen blev skabt? Det er et emne i Ulrik Stylsvig Madsens ph.d.-afhandling.
- Afhandlingen peger på begrebet robust arkitektur som svaret på dette spørgsmål. For at skabe en arkitektur, som er robust over for forandringer, skal arkitekturen i sig selv være i stand til at forny sig. En bygning og dens betydning bliver på den måde en løbende udviklingsproces, hvor arkitekturen opstår i mødet med de forskellige sammenhænge, som de gennem tiden kommer til at indgå i, siger Ulrik Stylsig Madsen.
Bygninger skal være fleksible og åbne
Organisationers identitet er under konstant udvikling. Man kan tænke på en organisation som en lang række genfødsler, og det gør organisationens identitet meget lidt robust. Derfor må de bygninger, som huser organisationer, kunne indgå i nye sammenhænge og afspejle identiteter i forandring.
- I afhandlingen har jeg beskrevet mødet mellem bygningen og den kultur og de aktiviteter, som den rummer. Men hvordan sikrer man at bygningen kan indgå i samspil med en kultur, som ser anderledes ud end den gjorde på det tidspunkt, da bygningen blev skabt? I dette møde skal bygningen kunne modstå forandring, den skal være robust overfor de ændringer, som sker i samfundet og i kulturen omkring den, forklarer Ulrik Stylsvig Madsen.
Vandflyverhangaren som case
I ph.d.-afhandlinger peger Ulrik Stylsvig Madsen på Vandflyverhangaren på Holmen i København som eksempel på et byggeri, der trods sin fornemme arkitektoniske kvalitet har manglet robusthed. Hangaren blev i 2001 ombygget til en moderne kontorbygning for en it-virksomhed, der ville bruge bygningen til at styrke sit kreative brand. Men da it-boblen sprang, skiftede forventningerne til it-branchen, som nu skulle være professionel og ikke legende. Det skifte kunne den ombyggede hangar ikke klare. Ulrik Stylsig Madsen:
- I dag står hangaren som et tidsbillede på hvordan it-branchen var engang, men ikke på hvordan den er i dag. Der er sket en forskydning i den betydning, som virksomhederne indenfor branchen ønsker at sende ud til omverdenen.
Et modspil til organisationen
Organisationer bruger deres bygninger som led i en identitetsskabelse. Dermed kommer bygningen til at indgå i en fortælling om organisationen, og i den proces ligger en udfordring for arkitekten, som skal navigere mellem det midlertidige og det permanente. Så selvom det er nødvendigt at give plads til åbenhed og forandring, må man stadig bevare en vedvarende styrke i bygningen, siger Ulrik Stylsig Madsen:
- Bygningerne skal være fleksible og neutrale, men ikke fuldstændig åbne. For de skal også kunne byde ind med ”noget stærkt” - noget som organisationen kan spille op imod.