For arkitekter kan et kig ind i bygherrens hoved være guld værd. Især når der bliver kigget, mens bygherren beslutter, hvem der skal vælges og fravælges til en konkurrence. I undersøgelsen ’Prækvalificering til arkitektkonkurrencer i Danmark’ giver Center for ledelse i byggeriet et sådant kig.

- Vi undrede os over, at arkitekter er parate til at arbejde for bygherrer med notorisk dårlige omdømmer, og at bygherrer ikke er betænkelige over at udvælge arkitekter, selvom det forrige samarbejde er endt i konflikt og voldgift. Det gjorde, at vi satte os for at undersøge ’prækvalificeringens gåde’, fortæller professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet.
På baggrund af undersøgelsen har centret netop udgivet et arbejdspapir, der behandler bygherrernes perspektiv og erfaringer. Og som samtidig giver inspiration til nye undersøgelser.

Tvetydig prækvalificering
Undersøgelsen viser, at prækvalificeringen som udgangspunkt er en meget ugennemsigtig proces. Derfor er det ikke helt nemt at afgøre, hvad det er, man som arkitekt skal være god til for at blive prækvalificeret.

Et meget stort antal forhold kan nemlig spille ind på udfaldet, og en lang række kriterier og præferencer kan være relevante i den pågældende situation. Undersøgelsen viser, at disse kriterier og præferencer varierer fra situation til situation. Derfor er det svært for både arkitektfirmaer og bygherrer at drage brugbare erfaringer fra prækvalifikation til prækvalifikation.

Tvetydigheden opretholdes i byggeriet, fordi bygherrer og arkitektfirmaer bruger meget lidt tid på at forklare sig for hinanden. Undersøgelsen viser nemlig, at kun meget få bygherrer begrunder prækvalificeringerne udførligt overfor de interesserede arkitektfirmaer, mens arkitektfirmaernes undren over ikke at blive valgt som regel ikke bliver forelagt bygherrerne. Derfor er betingelserne for at lære noget fra en prækvalifikation til den næste meget ringe, og den erfaringsopsamling, der måtte ske, må være af tvivlsom gyldighed.

Tidligere direkte samarbejdserfaringer er det vigtigste kriterium
Men behovet for at lære opleves dog heller ikke som særlig stort. Det fungerer meget godt for bygherrerne, som det foregår nu, blandt andet fordi de får flere kvalificerede ansøgere, end de har behov for til deres konkurrencer. Undersøgelsen viser, at bygherrerne i Danmark må gøre et reelt valg for at udvælge de få arkitektfirmaer, der får lov til at deltage i den efterfølgende konkurrence. Spørgsmålet er så, hvilke kriterier man bruger for at lave denne udvælgelse.

Vigtigst for bygherrerne er tidligere, direkte samarbejdserfaringer. Det påpeger de fleste af de adspurgte bygherrer. Når kriteriet ikke kan anvendes, fordi tidligere samarbejdserfaringer ikke eksisterer, benytter bygherrerne sig af to andre kriterier. Det ene kriterium handler om arkitektfirmaets omdømme (referencer, gode løsninger, inddragelse af brugere), og det andet kriterium handler om firmaernes dokumenterede kompetencer (erfaring med tilsvarende projekter; økonomisk, teknisk og ressourcemæssig styrke).

Samlet set er alle tre faktorer betydningsfulde, men undersøgelsen viser, at der er en tendens til, at omdømme er lidt vigtigere i tilvalget af arkitektfirmaer, mens kompetencer er lidt vigtigere i fravalget af arkitektfirmaer - fx når arkitektfirmaerne mangler erfaring med den type byggeri, som den specifikke konkurrence handler om.

Wildcards
Undersøgelsen viser dog også, at erfaringer, omdømme og specifikke kompetencer ikke er eneste mulighed for at blive prækvalificeret. Undersøgelsen viser nemlig, at mange af de adspurgte bygherrer gør brug af såkaldte wildcards i konkurrencerne.

Her udvælges arkitektfirmaer, der ikke har de nødvendige erfaringer, og som måske heller ikke har et veletableret omdømme. Det kan være helt unge tegnestuer, eller det kan være etablerede firmaer, som søger ind på nye markeder. Herved eksisterer der et fornyelsens element, som svækker de konservative effekter af altid at vælge deltagere, som bygherrerne kender fra tidligere.