Historier fra Center for ledelse i byggeriet
04. november 2009
Når materialet regerer
Mads Bonde Clausen
Der var lagt op til et kritisk syn på byggeledelsens best practice ved lektor Kjell Tryggestads seminar på Center for ledelse i byggeriet den 22. oktober. Med afsæt i spørgsmålet ”Hvem eller hvad leder i byggeriet?” tog Tryggestad fat på historien om byggeriet af den svenske skyskraber Turning Torso for at vise, hvordan materialitet kan spille en meget dominerende rolle i byggeriet og styre både projektledelse, arkitekter og bygherre.
Boligkoncept, kunstværk eller fallossymbol?
Det hvide højhus på vesthavnen i Malmø knejser over det sydlige Øresund som et vartegn for Øresundsregionen og det øvrige Sverige. Bygningen, der er tegnet af den spanske stjernearkitekt Santiago Calatrava, blev i sin tid søsat som led i en rebranding af Malmø. Projektet skulle tilføre byen et ikon, som kunne fortælle historien om Malmøs bevægelse væk fra tung industri over til en transitionsøkonomi med afsæt i kultur, kreativitet og innovation. Derfor er Torsoen mere end et højhus.
- Turning Torso rummer flere identiteter. Umiddelbart vil man sige, at Turning Torso er et højhus eller et boligbyggeri, men Torsoen kan lige så vel karakteriseres som et kunstværk – en slags living art. Derudover er bygningen et politisk værk, der skal symbolisere Malmøs byfornyelse. Svenske feminister har endda set Turning Torso som et decideret fallossymbol, fortalte Kjell Tryggestad.
Bygningens forskellige identiteter har været med til at øge kompleksiteten i byggeprocessen. På den ene side har man været nødt til at fastholde Torsoens særegne design for at bevare dens ikonografiske status. Og samtidig blev det oprindelige design justeret for at skabe flere kvadratmeter til kommerciel udnyttelse.
Den styrende materialitet
På seminaret forklarede Tryggestad, hvordan de største udfordringer til Turning Torsos projektledelse opstod kun to måneder efter, at den endelige beslutning om realiseringen blev truffet. Nye beregninger drog tvivl om højhusets vertikale stabilitet, hvorefter projektledelsen var nødsaget til at gennemføre undersøgelser af husets konstruktion. Her blev det klart, at Turning Torso måtte udvides med tre meter i sin radius for at sikre stabiliteten. Og det betød nye tegninger, nye estimater, nyt design - og en helt anden pris.
- Højhusets materiale blev pludselig en meget væsentlig faktor i planlægningen og ledelsen af byggeriet. Den nye viden om Turning Torsos tvivlsomme stabilitet medførte, at man måtte sende en model til vindtunnelundersøgelse i et laboratorium i Canada. De efterfølgende resultater havde indflydelse på valget af beton- og stålmaterialer, som igen havde betydning for bygningens samlede antal kvadratmeter. Og det er netop dén pointe, jeg vil fremdrage fra Turning Torso - at design og materiale spiller en afgørende rolle i byggeriets ledelse, forklarede Kjell Tryggestad.
Opgør med best practice
Turning Torso er i dag et stabilt, beboet og ifølge mange elegant højhus. Altså en succes. Til trods for, at byggeriet endte med at koste godt 1,5 milliarder kroner - ca. dobbelt så meget som først estimeret - og selvom byggeriet overskred sin tidsplan med over 100 procent. Begge dele, fordi design og materialer fik indflydelse på ledelsen af projektet.
- Turning Torso demonstrerer byggeriets komplekse realitet. Nemlig at afvigelser forekommer og bryder den regelmæssige progression i byggeprojekter. Det fortæller os, at der er behov for et kritisk syn på den best practice-tilgang til byggeledelse, som er baseret på en opfattelse af byggeriet som en lineær proces med et forudsigeligt udfald. I stedet bør man arbejde hen imod en projektorganisering med indlagte læringsmuligheder og vidensopsamling, der giver en fleksibel og spontan ledelse. På den måde kan man lede de emergerende problemer og udsving, som opstår i de fleste byggeprojekter, fortalte Kjell Tryggestad.
Materialitetens rolle i byggeriets overskridelser
Efter oplægget blev det påpeget fra salen, at en bygherre må acceptere stor usikkerhed ved ikonbyggerier som Turning Torso. Når man engagerer stjernearkitekter som Santiago Calatrava, overskrides budgettet i mange tilfælde.
Hertil svarede Tryggestad, at bygherren, HSB, var indstillet på at deltage i det ”forsøg”, som Turning Torso var, men alligevel ikke kunne være forberedt på forløbet og de designændringer, som måtte foretages undervejs. Up front planning løser næppe de uforudsete problemer, som emergerer undervejs. Både ved unikke byggerier som Turning Torso og i de mere traditionelle af slagsen.
Tryggestad ville afslutnings gerne erkende, at opstillingen af en ny eller alternativ best practice er paradoksal, fordi man herved genskaber en fremgangsmåde, der bygger på rutiner. Hvilket atter understreger, at Turning Torso er et eksempel på, at byggerier må ledes som individuelle projekter efter fleksible ledelsesprincipper, som tager udgangspunkt i det enkelte byggeriets specifikke materialitet.
Boligkoncept, kunstværk eller fallossymbol?
Det hvide højhus på vesthavnen i Malmø knejser over det sydlige Øresund som et vartegn for Øresundsregionen og det øvrige Sverige. Bygningen, der er tegnet af den spanske stjernearkitekt Santiago Calatrava, blev i sin tid søsat som led i en rebranding af Malmø. Projektet skulle tilføre byen et ikon, som kunne fortælle historien om Malmøs bevægelse væk fra tung industri over til en transitionsøkonomi med afsæt i kultur, kreativitet og innovation. Derfor er Torsoen mere end et højhus.
- Turning Torso rummer flere identiteter. Umiddelbart vil man sige, at Turning Torso er et højhus eller et boligbyggeri, men Torsoen kan lige så vel karakteriseres som et kunstværk – en slags living art. Derudover er bygningen et politisk værk, der skal symbolisere Malmøs byfornyelse. Svenske feminister har endda set Turning Torso som et decideret fallossymbol, fortalte Kjell Tryggestad.
Bygningens forskellige identiteter har været med til at øge kompleksiteten i byggeprocessen. På den ene side har man været nødt til at fastholde Torsoens særegne design for at bevare dens ikonografiske status. Og samtidig blev det oprindelige design justeret for at skabe flere kvadratmeter til kommerciel udnyttelse.
Den styrende materialitet
På seminaret forklarede Tryggestad, hvordan de største udfordringer til Turning Torsos projektledelse opstod kun to måneder efter, at den endelige beslutning om realiseringen blev truffet. Nye beregninger drog tvivl om højhusets vertikale stabilitet, hvorefter projektledelsen var nødsaget til at gennemføre undersøgelser af husets konstruktion. Her blev det klart, at Turning Torso måtte udvides med tre meter i sin radius for at sikre stabiliteten. Og det betød nye tegninger, nye estimater, nyt design - og en helt anden pris.
- Højhusets materiale blev pludselig en meget væsentlig faktor i planlægningen og ledelsen af byggeriet. Den nye viden om Turning Torsos tvivlsomme stabilitet medførte, at man måtte sende en model til vindtunnelundersøgelse i et laboratorium i Canada. De efterfølgende resultater havde indflydelse på valget af beton- og stålmaterialer, som igen havde betydning for bygningens samlede antal kvadratmeter. Og det er netop dén pointe, jeg vil fremdrage fra Turning Torso - at design og materiale spiller en afgørende rolle i byggeriets ledelse, forklarede Kjell Tryggestad.
Opgør med best practice
Turning Torso er i dag et stabilt, beboet og ifølge mange elegant højhus. Altså en succes. Til trods for, at byggeriet endte med at koste godt 1,5 milliarder kroner - ca. dobbelt så meget som først estimeret - og selvom byggeriet overskred sin tidsplan med over 100 procent. Begge dele, fordi design og materialer fik indflydelse på ledelsen af projektet.
- Turning Torso demonstrerer byggeriets komplekse realitet. Nemlig at afvigelser forekommer og bryder den regelmæssige progression i byggeprojekter. Det fortæller os, at der er behov for et kritisk syn på den best practice-tilgang til byggeledelse, som er baseret på en opfattelse af byggeriet som en lineær proces med et forudsigeligt udfald. I stedet bør man arbejde hen imod en projektorganisering med indlagte læringsmuligheder og vidensopsamling, der giver en fleksibel og spontan ledelse. På den måde kan man lede de emergerende problemer og udsving, som opstår i de fleste byggeprojekter, fortalte Kjell Tryggestad.
Materialitetens rolle i byggeriets overskridelser
Efter oplægget blev det påpeget fra salen, at en bygherre må acceptere stor usikkerhed ved ikonbyggerier som Turning Torso. Når man engagerer stjernearkitekter som Santiago Calatrava, overskrides budgettet i mange tilfælde.
Hertil svarede Tryggestad, at bygherren, HSB, var indstillet på at deltage i det ”forsøg”, som Turning Torso var, men alligevel ikke kunne være forberedt på forløbet og de designændringer, som måtte foretages undervejs. Up front planning løser næppe de uforudsete problemer, som emergerer undervejs. Både ved unikke byggerier som Turning Torso og i de mere traditionelle af slagsen.
Tryggestad ville afslutnings gerne erkende, at opstillingen af en ny eller alternativ best practice er paradoksal, fordi man herved genskaber en fremgangsmåde, der bygger på rutiner. Hvilket atter understreger, at Turning Torso er et eksempel på, at byggerier må ledes som individuelle projekter efter fleksible ledelsesprincipper, som tager udgangspunkt i det enkelte byggeriets specifikke materialitet.