Historier fra Center for ledelse i byggeriet
06. maj 2010
Nye idéer og perspektiver fra hele verden
Søren Houen Schmidt
I går ankom 80 forskere fra USA, Australien, Italien, Sverige, Schweiz og 12 andre lande for at deltage i Center for ledelse i byggeriets internationale forskningskonference ”Constructions Matter”. De kommende dage står den på præsentationer og diskussioner af 60 forskningsrapporter, der alle på forskellig vis har udgangspunkt i byggeriet.
- Formålet med en forskningskonference er generelt at dele viden og resultater med hinanden. Det er også et vigtigt element her, hvor vi har samlet mange af de fremmeste forskere fra hele verden, der studerer byggeri og ledelse i byggeri. Vi kommer alle med perspektiver og idéer, der trænger til at blive gensidigt befrugtet gennem de diskussioner, som en forskningskonference fører med sig, så det bliver nogle gode og inspirerende dage, fortæller professor Kristian Kreiner, der er centerleder på Center for ledelse i byggeriet.

Fremtidige perspektiver
Han lagde i konferencens åbningstale op til, at den fremtidige forskning, på trods af afslutningen af centrets femårige funktionsperiode, er i højsædet på konferencen. For efter fem års studier af byggeriet, står forskerne på centret tilbage med flere spørgsmål end svar, hvilket viser, at byggeriet er et relevant felt at undersøge nærmere.
- Det er også derfor, at vi under konferencen søsætter initiativet ”Future Footprints”. Idéen er at starte nogle diskussioner og perspektiver, som kunne skabe grobund for ny forskning, og som samtidig kunne danne grundlag for netværk, der kunne arrangere fremtidige, internationale konferencer. Vi prøver altså at sætte noget i gang, der rækker udover centrets egen funktionsperiode, ved at få folk til at kigge fremad, for at finde de spørgsmål, der kunne være interessante på den internationale forskningsfront, fortæller Kristian Kreiner.
Og hos praktikerne i det danske byggeri, er der også noget at hente fra en sådan konference.
- Forskningen som vi bedriver, skulle gerne forøge handlemulighederne for praktikerne og give dem inspiration til at gøre tingene på en anden måde og finde løsninger andre steder end de er vant til. Så ved at vi får international inspiration, som fx at prækvalificeringen af arkitekter i Sverige er væsentligt forskelligt fra måden, vi gør det på i Danmark, får vi også ny viden, der kan give byggesektoren mulighed for at overveje, om de skulle gøre det anderledes. Internationale konferencer åbner altså vores perspektiv, så vi kan tilbyde praktikerne nye idéer og ny inspiration til, hvor det er, man kan gøre tingene på en anden måde, fortæller Kristian Kreiner.