Historier fra Center for ledelse i byggeriet
02. juli 2010
Et faseskift
Professor Kristian Kreiner
Efter fem et kvart år lukker Center for ledelse i byggeriet. Sådan var det planlagt fra al start, og derfor er lukningen mere vemodig end skuffende. Når det trods alt er vemodigt, er det et tegn på, at centret har været en succes, og at det har været mere end et arbejde at være deltager. Det har været fem et kvart år med rigtig mange gode projekter og oplevelser. Vi står tilbage med en enorm rigdom på indsigter og kontakter, som centret har muliggjort, og som vi nok skal finde anledninger til at formidle og nyttiggøre. Så selvom centret lukker, vil vi fortsat lade høre fra os: Hjemmesiden fortsætter og tilpasses således, at den i højere grad understøtter en gensidig udveksling af viden og idéer, vi vil både skrive og undervise om byggeriets ledelsesproblemstillinger, og vi skal også nok lejlighedsvist invitere til seminarer og andre arrangementer, hvor vi kan diskutere centrale emner med folk fra byggeriets praksis.
Det, at vi har meget mere på hjerte af samme skuffe som det, der hidtil har præget centret, og at der fortsat er en betydelige interesse i praksis for det, vi har at sige, er i virkeligheden en bedre garanti for, at dialogen fortsætter, end hvis centret havde fortsat. Den formelle organisering i form af et center var en forudsætning for at skabe det indhold og opbygge de relationer, som i dag muliggør en fortsættelse i form af et netværk. Givet at indholdet og relationerne eksisterer, er en netværksorganisering formentlig mere effektiv end en formel organisation. Også i denne forstand betragter vi derfor lukningen af centret som et faseskift mere end som en afslutning. Og lur mig, om der ikke også i fremtiden vil dukke nye ideer og anledninger til projekter, som vi ville kaste os over og dermed udviske dette faseskift yderligere.
På centret har vi arbejdet forskningsmæssigt med en bred vifte af problematikker inden for ledelse af byggeri. Ledelsesforskningen bygger ofte på idealiserede antagelser om vilkårene i praksis og ser sig på den baggrund i stand til at dømme denne praksis, når den afviger fra teorierne. I vores forskning har vi forsøgt at solidarisere os med de faktiske vilkår i byggeriet og rejst spørgsmålet om, hvilke former for ledelse der er mulige og relevante, når vilkårene fx er karakteriseret ved kompleksitet, usikkerhed og uklarhed. Når vi har brugt så megen tid på at studere, hvad der rent faktisk foregår i byggeriet, så er det for at kunne dokumentere og sandsynliggøre, at vilkårene sjældent er ideelle, hverken for byggeriet eller for ledelsen af det. De implikationer, som vi forskningsmæssigt kan uddrage heraf, er ofte meget ufuldkomne løsninger, men til gengæld mere relevante og realistiske bud på, hvad man skal rette sin opmærksomhed imod, hvor det er man skal forvente problemerne, osv.
Sådan har vi gjort, fordi det er vores overbevisning, at forskningens opgave ikke er at udvikle og anvise løsninger, men at påpege og udvide forståelsen af problemerne. Og selvom der ikke er tvivl om, at byggeriet står overfor meget alvorlige problemer, så vil det på det ledelsesmæssige område være mere rigtigt at sige, at der er for mange løsninger og for få problemer. Det er derfor, at der er behov for meget mere forskning, der netop kan skabe nye forståelser af problemernes karakter og dermed motivere søgningen efter løsninger helt andre steder, end vi finder dem i dag.
Lad mig slutte med en personlig erkendelse, der sandsynligvis også gælder for mange af centrets øvrige deltagere: For en organisationsteoretiker er det at studere ledelse i byggeriet stærkt vanedannende, fordi det tilbyder en indsigt i helt unikt komplicerede processer. Der findes ikke et mere eksotisk genstandsfelt end dette. Byggeriet savner muligvis lidt af fx IT-verdenens og bioteknologiens appel, men til gengæld er der i byggeriet meget mere materiel substans og større ledelsesmæssige udfordringer. Og så er der i byggeriet så meget praksis, som ikke lader sig reducere til regler og forskrifter, fordi praksis ikke handler om reglerne og forskrifterne i sig selv, men om hvordan man bruger dem i en kompleks og dynamisk verden. Dette vedbliver også med at være en af de helt centrale problematikker i vidensamfundet, som altså illustreres så konkret i byggeriet. Derfor vil jeg fortsætte med at nyde min afhængighed!
Tak for fem et kvart års blændende godt og lærerigt samarbejde!
Kristian
Det, at vi har meget mere på hjerte af samme skuffe som det, der hidtil har præget centret, og at der fortsat er en betydelige interesse i praksis for det, vi har at sige, er i virkeligheden en bedre garanti for, at dialogen fortsætter, end hvis centret havde fortsat. Den formelle organisering i form af et center var en forudsætning for at skabe det indhold og opbygge de relationer, som i dag muliggør en fortsættelse i form af et netværk. Givet at indholdet og relationerne eksisterer, er en netværksorganisering formentlig mere effektiv end en formel organisation. Også i denne forstand betragter vi derfor lukningen af centret som et faseskift mere end som en afslutning. Og lur mig, om der ikke også i fremtiden vil dukke nye ideer og anledninger til projekter, som vi ville kaste os over og dermed udviske dette faseskift yderligere.
På centret har vi arbejdet forskningsmæssigt med en bred vifte af problematikker inden for ledelse af byggeri. Ledelsesforskningen bygger ofte på idealiserede antagelser om vilkårene i praksis og ser sig på den baggrund i stand til at dømme denne praksis, når den afviger fra teorierne. I vores forskning har vi forsøgt at solidarisere os med de faktiske vilkår i byggeriet og rejst spørgsmålet om, hvilke former for ledelse der er mulige og relevante, når vilkårene fx er karakteriseret ved kompleksitet, usikkerhed og uklarhed. Når vi har brugt så megen tid på at studere, hvad der rent faktisk foregår i byggeriet, så er det for at kunne dokumentere og sandsynliggøre, at vilkårene sjældent er ideelle, hverken for byggeriet eller for ledelsen af det. De implikationer, som vi forskningsmæssigt kan uddrage heraf, er ofte meget ufuldkomne løsninger, men til gengæld mere relevante og realistiske bud på, hvad man skal rette sin opmærksomhed imod, hvor det er man skal forvente problemerne, osv.
Sådan har vi gjort, fordi det er vores overbevisning, at forskningens opgave ikke er at udvikle og anvise løsninger, men at påpege og udvide forståelsen af problemerne. Og selvom der ikke er tvivl om, at byggeriet står overfor meget alvorlige problemer, så vil det på det ledelsesmæssige område være mere rigtigt at sige, at der er for mange løsninger og for få problemer. Det er derfor, at der er behov for meget mere forskning, der netop kan skabe nye forståelser af problemernes karakter og dermed motivere søgningen efter løsninger helt andre steder, end vi finder dem i dag.
Lad mig slutte med en personlig erkendelse, der sandsynligvis også gælder for mange af centrets øvrige deltagere: For en organisationsteoretiker er det at studere ledelse i byggeriet stærkt vanedannende, fordi det tilbyder en indsigt i helt unikt komplicerede processer. Der findes ikke et mere eksotisk genstandsfelt end dette. Byggeriet savner muligvis lidt af fx IT-verdenens og bioteknologiens appel, men til gengæld er der i byggeriet meget mere materiel substans og større ledelsesmæssige udfordringer. Og så er der i byggeriet så meget praksis, som ikke lader sig reducere til regler og forskrifter, fordi praksis ikke handler om reglerne og forskrifterne i sig selv, men om hvordan man bruger dem i en kompleks og dynamisk verden. Dette vedbliver også med at være en af de helt centrale problematikker i vidensamfundet, som altså illustreres så konkret i byggeriet. Derfor vil jeg fortsætte med at nyde min afhængighed!
Tak for fem et kvart års blændende godt og lærerigt samarbejde!
Kristian