En måned efter sin 65-års fødselsdag døde Marianne Risberg efter flere års kamp mod kræften. Hermed sluttede en bemærkelsesværdig karriere, som nogle af os var heldige nok til at få glæde af over årene.

Marianne endte med at være administrator af store forskningscentre og –projekter, men hun udviklede en meget intellektuel måde at være administrator på. Hun havde ikke nødvendigvis styr på tingene, men hun fik det! Ambitionerne krævede, at hun måtte kaste sig ud på det dybe vand. Og det gjorde hun mange gange i sin karriere. Det lærte hun konstant af, og derfor endte hun som en gudbenådet organizer. Hun organiserede konferencer, seminarrækker og centre som om det var det simpleste at gøre i denne verden. Hvilket det også var, men kun for hende. Når andre prøvede at gøre hende kunsten efter, blev verden pludselig kompliceret og uforudsigelig.

Det er denne komplicerede og uforudsigelige verden, vi nu selv skal lære at navigere i, og vi vil sikkert fare vild mange gange. Når det sker, vil vi tænke på – og savne – Marianne, men også bruge hende som inspiration i vores søgen efter en vej frem.

Kristian