Historier fra Center for ledelse i byggeriet
26. august 2008
Speciale i byggeriet
Søren Houen Schmidt
Mens mange studerende vælger IT-, finans eller medicinalvirksomheder som cases for deres studier, har to studerende på CBS Handelshøjskolen, Daniel Toft Jensen og Peter Holm Jacobsen, afleveret specialer, hvor problemstillinger i byggeriet har været genstand for deres undersøgelser.
- Jeg ønskede et alternativ til de cases, som primært bruges på mit studie. Og selvom byggeriet rent ledelsesmæssigt er en lidt konservativ branche, arbejdes der også med innovation, som var mit teoretiske omdrejningspunkt. Så det var et godt sted at lede efter en god case, fortæller Daniel.
Han tog egentlig kontakt med centrets leder, professor Kristian Kreiner, af teoretiske årsager, men samarbejdet førte til, at Daniel fik job som studentermedarbejder. Et halvt år senere anbefalede han Peter at søge en stilling på centret, og det passede fint, da Peter også var på udkig efter et felt, hvor han kunne afprøve sine teoretiske kundskaber.
- Jeg ville meget gerne rette mig mere mod praksis. Det har været meget teori på mit studie, og da Daniel anbefalede mig til en studenterstilling på centret, fik jeg mulighed for at komme i nærkontakt med praksis. Min første opgave var et researche på et historisk projekt om udviklingen af præfabrikation, og det gav inspiration til den problemstilling, jeg undersøgte i mit speciale, fortæller Peter.
Centret som ressource
Her undersøgte Peter de muligheder og begrænsninger der opstår i samspillet mellem marked, produktion og design af præindustrialiserede typehuse. I samarbejdet med casevirksomhederne har tilknytningen til centret været en fordel.
- Det har været super at være tilknyttet centret, mens jeg har skrevet speciale. Jeg har kunnet trække på flere ressourcer end den faglige vejledning, der hører til specialet. Desuden har der været lettere adgang til empiri, fordi jeg som studerende er blevet taget mere seriøst, når jeg har kunnet fortælle om min tilknytning til centret, forklarer Peter.
Daniels speciale handlede om ’oplyst projektledelse - bureaukrati som en konstruktiv ledelsesform’. Og selvom han skabte kontakten til sin casevirksomhed uafhængigt af centret, har tilknytningen været en fordel.
- Jeg har hele tiden været sikker på, at centret ville kunne hjælpe mig med en case, hvis det glippede med den jeg selv havde skabt kontakt til. I min casevirksomhed endte det også med, at virksomheden gjorde brug af en af centrets forskere til et seminar – så på den måde var jeg med til at knytte virksomheden til centret, hvilket havde en positiv indvirkning på mit projekt, fortæller Daniel.
Derudover havde de begge, via deres studiejob på centret, mulighed for at bruge faciliteterne. De føler begge de har været på centret ’hele tiden’.
- Det har gjort, at vores specialeproces er blevet bedre og lettere. Fx har vi hele tiden haft mulighed for at diskutere problemstillinger og få input – uformelt over kaffen og til frokost. Det har virkelig været inspirerende at sidde på et center, hvor alle de andre også interesserer sig for ledelse i byggeriet. Det har virkelig fastholdt én til genstandsfeltet, fortæller Daniel.
Meget der mangler at blive studeret
Udover de ovennævnte ressourcer har der også været andre fordele ved at anvende byggeriet som genstandsfelt.
- Problemstillingen for mit speciale var min egen idé. Det har været godt for motivationen. Selvfølgelig har både min vejleder og de øvrige på centret kommet med input til den, men det har ikke været noget med, at problemstillingen på forhånd var givet, fortæller Peter.
- Det afspejler måske også dette genstandsfelt. Der er ingen forventning om, at man skal studere bestemte fænomener. Hvis du fx kaster dig over medicinalindustrien er der en forventning om, at du skal undersøge noget ganske særligt; det der lige er på mode, fortsætter Daniel.
Og der er meget der stadig mangler at blive studeret. Derfor er de hver for sig i gang med at researche.
- Jeg er i gang med research til en erhvervs-ph.d., der indtil videre handler om, at formaliseret ledelse også har kreative effekter. At jeg fortsat vil studere byggeriet skyldes primært, at jeg har opdaget, at der allerede er god ledelse i byggeriet. Tænk bare på den kompleksitet der skal håndteres. Derfor er der faktisk god ræson i at studere ledelsen i byggeriet, for at kunne bruge den som best case og overføre denne viden til andre genstandsfelter. Det er ikke kun byggeriets praktikere, der kan lære noget af at kigge på byggeriet, forklarer Daniel.
- Jeg laver p.t. research for nogle af centrets forskningsprojekter. Jeg kunne også godt tænke mig at bygge videre på specialet, og se om det kan være overføre det til andre felter. Og hvem ved – måske det også kan blive til en ph.d., fortæller Peter.