Historier fra Center for ledelse i byggeriet
16. maj 2011
Dansk digitalt byggeri – effekter af BIM
Redaktionen
Fredag 10. juni 2011 kl. 9-12 fremlægger og diskuterer cand. merc. Jesper Hundebøl med professorerne Cathrine Hasse (DPU), Niels Albertsen (Arkitektskolen i Århus) og Tor Hernes (CBS) sin phd-afhandling med titlen Læring i aktørnetværk. Afhandlingen baserer sig på studier af modelleringsarbejdet, således som det i praksis er udført i relation et konkret nybyggeri – det første statslige nybyggeri udbudt og projekteret iht. bygherrekravene, som de var formuleret i bekendtgørelse 1365 af 11. december 2006.
Med aktørnetværksteoriens symmetridoktrin som udgangspunkt og præmis undersøges det, hvordan menneskelige såvel som ikke-menneskelige aktører indgår i processer og relationer, som vi med rette kan betegne som læring - begge bliver til, arbejdsrutiner og -metoder, arbejdets genstande såvel som fx organisationen skabes på ny. Afsættet er sociologiske studier af projekteringsarbejdet på arkitekt- og ingeniørtegnestuer, hvor avancerede digitale værktøjer i disse år synes at ændre gældende praksisser.
En af projektets konklusioner er, at arbejdet er blevet langt mere struktureret og at de humane aktører tager teknologiernes begrænsninger på sig. Koblingen mellem brugere, værktøjer og arbejdets genstande (digitale bygningsmodeller og 3D objekter) betyder, at førstnævnte adopterer applikationernes strenge logik og derved, metaforisk udtrykt og sat på spidsen, bliver som maskinerne. Arbejdet disciplineres, tænkningen distribueres, mennesker og maskiner co-konfigureres, relationen producerer hybride aktører.
En anden erkendelse er den, at objekternes såkaldte intelligens tvinger brugerne ud i en form for interobjektivitet - hvilket fordrer anderledes informerede kommunikationskompetencer. De intelligente værktøjer og digitale genstande betyder, at kompleksiteten og mængden af data forsøges voldsomt. Ikke mindst relationen bruger-værktøjer-bygningsmodeller/ing kombineret med eksempelvis et allestedsnærværende underskud af processorkraft (3D simulering og visualisering er som antydet krævende operationer) har som effekt, at evnen til at arbejde udenom, vride og løbende stabilisere teknologien, bliver en efterspurgt kompetence. Hvor visionen er genbrug af data, fra vugge til grav, er praksis kendetegnet ved dødfødte data og fx ex situ virtuel nedrivning; i stedet for at gøre sig arkitektoniske overvejelser, funderer arkitekten over det svageste led i renderingsfarmen.
Kravene til at strukturere og planlægge arbejdet er steget – en simulering eller rendering tager måske flere timer, og i den tid sidder der gule stickers med teksten "rendering" på kulsorte monitorer. Den erfarne ingeniør fremstår som novice – bevægelsen fra novice til ekspert er vendt på hovedet. Tilsvarende får begrebet 'legitim perifer deltagelse' en ny betydning – på tegnestuen er der snarere tale om 'legitim perifer overtagelse'; i kulissen venter ildsjælene. Digitaliseringen afføder således paradoksale effekter, men også fx EGA - ensidigt gentaget arbejde, usynligt arbejde (for at få det til at fremstå effektivt), afhængigheder, og ventetid.
Om afhandlingen konkluderer bedømmelsesudvalget: "Samlet set er der tale om en særdeles velkonstrueret, interessant og relevant afhandling, der vedrører teoretisk udvikling af læringsteori, forskning i byggesektoren og videreudvikling af ANT-tilgangen. Generelt er afhandlingen en både systematisk og konsistent diskussion, der med meget stor grundighed, mange præcise formuleringer, indsigtsfulde analyser og tankevækkende pointer argumenterer for læring i aktørnetværk."
Praktiske oplysninger, tid og sted:
Fredag 10. juni 2011 kl. 9-12
Danmarks Pædagogiske Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV (Aud. D169)
Efter forsvaret er Institut for læring vært ved en reception. Ikke mindst af hensyn hertil er evt. interessetilkendegivelse ønskværdig. Tilmelding på mail til jesperhundebol@gmail.com.
Med aktørnetværksteoriens symmetridoktrin som udgangspunkt og præmis undersøges det, hvordan menneskelige såvel som ikke-menneskelige aktører indgår i processer og relationer, som vi med rette kan betegne som læring - begge bliver til, arbejdsrutiner og -metoder, arbejdets genstande såvel som fx organisationen skabes på ny. Afsættet er sociologiske studier af projekteringsarbejdet på arkitekt- og ingeniørtegnestuer, hvor avancerede digitale værktøjer i disse år synes at ændre gældende praksisser.
En af projektets konklusioner er, at arbejdet er blevet langt mere struktureret og at de humane aktører tager teknologiernes begrænsninger på sig. Koblingen mellem brugere, værktøjer og arbejdets genstande (digitale bygningsmodeller og 3D objekter) betyder, at førstnævnte adopterer applikationernes strenge logik og derved, metaforisk udtrykt og sat på spidsen, bliver som maskinerne. Arbejdet disciplineres, tænkningen distribueres, mennesker og maskiner co-konfigureres, relationen producerer hybride aktører.
En anden erkendelse er den, at objekternes såkaldte intelligens tvinger brugerne ud i en form for interobjektivitet - hvilket fordrer anderledes informerede kommunikationskompetencer. De intelligente værktøjer og digitale genstande betyder, at kompleksiteten og mængden af data forsøges voldsomt. Ikke mindst relationen bruger-værktøjer-bygningsmodeller/ing kombineret med eksempelvis et allestedsnærværende underskud af processorkraft (3D simulering og visualisering er som antydet krævende operationer) har som effekt, at evnen til at arbejde udenom, vride og løbende stabilisere teknologien, bliver en efterspurgt kompetence. Hvor visionen er genbrug af data, fra vugge til grav, er praksis kendetegnet ved dødfødte data og fx ex situ virtuel nedrivning; i stedet for at gøre sig arkitektoniske overvejelser, funderer arkitekten over det svageste led i renderingsfarmen.
Kravene til at strukturere og planlægge arbejdet er steget – en simulering eller rendering tager måske flere timer, og i den tid sidder der gule stickers med teksten "rendering" på kulsorte monitorer. Den erfarne ingeniør fremstår som novice – bevægelsen fra novice til ekspert er vendt på hovedet. Tilsvarende får begrebet 'legitim perifer deltagelse' en ny betydning – på tegnestuen er der snarere tale om 'legitim perifer overtagelse'; i kulissen venter ildsjælene. Digitaliseringen afføder således paradoksale effekter, men også fx EGA - ensidigt gentaget arbejde, usynligt arbejde (for at få det til at fremstå effektivt), afhængigheder, og ventetid.
Om afhandlingen konkluderer bedømmelsesudvalget: "Samlet set er der tale om en særdeles velkonstrueret, interessant og relevant afhandling, der vedrører teoretisk udvikling af læringsteori, forskning i byggesektoren og videreudvikling af ANT-tilgangen. Generelt er afhandlingen en både systematisk og konsistent diskussion, der med meget stor grundighed, mange præcise formuleringer, indsigtsfulde analyser og tankevækkende pointer argumenterer for læring i aktørnetværk."
Praktiske oplysninger, tid og sted:
Fredag 10. juni 2011 kl. 9-12
Danmarks Pædagogiske Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV (Aud. D169)
Efter forsvaret er Institut for læring vært ved en reception. Ikke mindst af hensyn hertil er evt. interessetilkendegivelse ønskværdig. Tilmelding på mail til jesperhundebol@gmail.com.