Historier fra Center for ledelse i byggeriet
21. december 2011
Hvordan er det gået? Og hvor går det hen?
Kristian Kreiner
2011 har været et godt år for Netværket Ledelse i byggeriet. Mere floskelagtigt kan jeg vist ikke starte denne lille refleksion over, hvad der er sket i, og hvad der sker med netværket. Og hvem er i øvrigt ”netværket”, og hvilket evidens er der for, at det skulle være gået godt?
Nogle ville sige, at hvis det er gået som planlagt, er det gået godt. Men i så fald er der noget om snakken om, at det er gået godt. For på mange områder er det faktisk gået som planlagt.
• Vi har afholdt syv netværksmøder, alle relativt velbesøgte, og alle med gode og løfterige diskussioner
• Vi har afholdt internatet Byggeriets Højskole, hvor praksis mødte forskning i et intensivt døgn
• Vi har afholdt en international forskningskonference, hvor vi etablerede en platform for udforskningen af byggeriets særlige karakter og krav til ledelse og design
• Vi har publiceret en lind strøm af bøger, artikler og indlæg i fagpressen, som mere eller mindre direkte bygger på de projekter, som Center for ledelse i byggeriet gennemførte.
Andre ville sige, at det kun kan være gået godt, hvis det ikke bare gik som planlagt. Men i så fald er det også gået godt. Det lå fx ikke i kortene, at netværket skulle reorganiseres i 2011. Det blev det, og det skete i erkendelsen af, at Netværket kom til at fungere for meget som en simpel videreførelse af centret. Et netværk skal ikke have noget center, og initiativer skal ikke udgå fra et centralt sted. Dialogen skal kunne springe op alle steder, mellem parter der ikke nødvendigvis taler sammen til hverdag – og som måske endda ikke taler samme sprog. Naturligvis opstår der ikke nogen dialog, hvis der ikke er noget at tale om. Men jeg fornærmer næppe nogen, hvis jeg hævder, at der i byggeriet er rigtig meget, man burde tale om!
Centret pegede ikke bare på områder, som man burde ”tale om”, men også på, hvordan man kunne snakke om disse ting. Vores mange seminarer og møder kan ses som forsøg på at sætte og fastholde sådanne dagsordener.
Men noget man tænker som en start, i forventningen om at nogen vil gribe bolden og løbe videre med den, risikerer at blive både start og slut. Nogle af netværkets gode venner gjorde os opmærksomme på dette – at alt hvad der foregik, var godt og sundt, men at det ikke førte nogen nye steder hen. Det gav anstødet til at reorganisere – at skabe en struktur, der måske kunne samle nogle af disse bolde op og løbe af sted med dem. Eksperimentet blev at skabe nogle mindre, lidt mere stabile strukturer i det ellers løst koblede netværk. De såkaldte netværksgrupper blev designet som en lokal fortætning, hvor en gruppe af ca. 12 deltagere forpligter sig til at mødes ti gange i løbet af et års tid om det samme emne. De første to grupper er i fuld gang, den næste gruppe er lige ved at starte, og en håndfuld mere er på vej. Det er ikke til at vide, hvad grupperne ender med at nå frem til, men mon ikke det er sandsynligt, at de vil ende et andet sted, end de starter – og dermed leve op til ambitionen om, at dialogen fører os nye steder hen.
2012 vil på mange måder være genkendeligt, men også anderledes. Vi vil fortsat arrangere seminarer. Forårets temaer er byggeri som projekt, som økonomi og som kommunikation. Vi vil arrangere en pendant til Byggeriets Højskole, og vi har også forpligtet os til at gentage den internationale forskningsworkshop. Men nye initiativer vil utvivlsomt opstå undervejs og alligevel gøre tingene anderledes end i 2011. Vi kan allerede nu fortælle, at vi vil tage initiativ til at opbygge en database med eksempler på ting, som er grebet an på en usædvanlig måde, og som har ført til overraskende resultater. Der er mange mindeværdige erfaringer og skelsættende projekter, som har gjort indtryk på og måske endda forandret deltagerne, men som ikke har forandret byggeriet. Tanken er, at hvis vi kan beskrive alt det ”enestående” som cases, der kan indgå i undervisning, forskning og formidling, er der en chance for, at det ender med at blive ”stående” praksis. Vi efterlyser eksempler på sådanne exceptionelle projekter og resultater.
Med ønsket om at 2012 må blive et exceptionelt godt år for alle, takker jeg for samarbejdet i 2011.
Kristian Kreiner
Nogle ville sige, at hvis det er gået som planlagt, er det gået godt. Men i så fald er der noget om snakken om, at det er gået godt. For på mange områder er det faktisk gået som planlagt.
• Vi har afholdt syv netværksmøder, alle relativt velbesøgte, og alle med gode og løfterige diskussioner
• Vi har afholdt internatet Byggeriets Højskole, hvor praksis mødte forskning i et intensivt døgn
• Vi har afholdt en international forskningskonference, hvor vi etablerede en platform for udforskningen af byggeriets særlige karakter og krav til ledelse og design
• Vi har publiceret en lind strøm af bøger, artikler og indlæg i fagpressen, som mere eller mindre direkte bygger på de projekter, som Center for ledelse i byggeriet gennemførte.
Andre ville sige, at det kun kan være gået godt, hvis det ikke bare gik som planlagt. Men i så fald er det også gået godt. Det lå fx ikke i kortene, at netværket skulle reorganiseres i 2011. Det blev det, og det skete i erkendelsen af, at Netværket kom til at fungere for meget som en simpel videreførelse af centret. Et netværk skal ikke have noget center, og initiativer skal ikke udgå fra et centralt sted. Dialogen skal kunne springe op alle steder, mellem parter der ikke nødvendigvis taler sammen til hverdag – og som måske endda ikke taler samme sprog. Naturligvis opstår der ikke nogen dialog, hvis der ikke er noget at tale om. Men jeg fornærmer næppe nogen, hvis jeg hævder, at der i byggeriet er rigtig meget, man burde tale om!
Centret pegede ikke bare på områder, som man burde ”tale om”, men også på, hvordan man kunne snakke om disse ting. Vores mange seminarer og møder kan ses som forsøg på at sætte og fastholde sådanne dagsordener.
Men noget man tænker som en start, i forventningen om at nogen vil gribe bolden og løbe videre med den, risikerer at blive både start og slut. Nogle af netværkets gode venner gjorde os opmærksomme på dette – at alt hvad der foregik, var godt og sundt, men at det ikke førte nogen nye steder hen. Det gav anstødet til at reorganisere – at skabe en struktur, der måske kunne samle nogle af disse bolde op og løbe af sted med dem. Eksperimentet blev at skabe nogle mindre, lidt mere stabile strukturer i det ellers løst koblede netværk. De såkaldte netværksgrupper blev designet som en lokal fortætning, hvor en gruppe af ca. 12 deltagere forpligter sig til at mødes ti gange i løbet af et års tid om det samme emne. De første to grupper er i fuld gang, den næste gruppe er lige ved at starte, og en håndfuld mere er på vej. Det er ikke til at vide, hvad grupperne ender med at nå frem til, men mon ikke det er sandsynligt, at de vil ende et andet sted, end de starter – og dermed leve op til ambitionen om, at dialogen fører os nye steder hen.
2012 vil på mange måder være genkendeligt, men også anderledes. Vi vil fortsat arrangere seminarer. Forårets temaer er byggeri som projekt, som økonomi og som kommunikation. Vi vil arrangere en pendant til Byggeriets Højskole, og vi har også forpligtet os til at gentage den internationale forskningsworkshop. Men nye initiativer vil utvivlsomt opstå undervejs og alligevel gøre tingene anderledes end i 2011. Vi kan allerede nu fortælle, at vi vil tage initiativ til at opbygge en database med eksempler på ting, som er grebet an på en usædvanlig måde, og som har ført til overraskende resultater. Der er mange mindeværdige erfaringer og skelsættende projekter, som har gjort indtryk på og måske endda forandret deltagerne, men som ikke har forandret byggeriet. Tanken er, at hvis vi kan beskrive alt det ”enestående” som cases, der kan indgå i undervisning, forskning og formidling, er der en chance for, at det ender med at blive ”stående” praksis. Vi efterlyser eksempler på sådanne exceptionelle projekter og resultater.
Med ønsket om at 2012 må blive et exceptionelt godt år for alle, takker jeg for samarbejdet i 2011.
Kristian Kreiner