På det seneste seminar for byggeriets praktikere den 18. september blev der kigget nærmere på budgetmekanismerne i byggeprojekter. Målet var at gøre budgettet til et brugbart værktøj i de byggeprojekter, der er præget af usikkerhed. Professor Jan Mouritsen gav sit bud på et budgetværktøj, der både er i stand til at gøre usikkerhed til en præmis og som samtidig kan afveje interesser og målsætninger.

Behovet er der
De følgende fire pointer er udpluk fra Jan Mouritsens introduktion til budgetproblematikken, hvor han præciserede behovet for et nyt budgetværktøj:

A. Byggeprojekter er præget af usikkerhed. Vi ved ikke præcis, hvad der venter forude, og derfor sammensætter vi tværfaglige projektgrupper, der tilsammen skal sørge for, at opgaven bliver løst.

B. Budgettet er et af de få fælles dokumenter, som alle projektdeltagere har samme adgang til; det medfører, at projektgruppen kollektivt etablerer og udvikler budgettet.

C. Budgettet i et projekt præget af usikkerhed skal ses som et input til at tale om designet – altså et input til designprocessen. Da budgettet er kollektivt skabt, er det særligt velegnet til dette.

D. I byggeprojekter skifter alle parter mening undervejs. Derfor skal man arbejde på at sikre, at dette bliver legitimt. Derved kan det faktum, at vi løbende bliver klogere og skifter mening undervejs, blive konstruktivt for byggeprocessen.

Samlet set bør projektetgruppen derfor have behov for et budgetværktøj, der kan håndtere usikkerheden.

Stå lidt på kanten
Men det er ikke altid, at sådanne behov er motivation nok til at kaste sig ud i en proces, hvor budgettet åbnes op, og projektgruppen går på jagt efter nye løsninger. Man skal nok tværtimod ’stå lidt på kanten’, som Jan Mouritsen udtrykte det. Stå der, hvor konflikter og træthed opstår. Det er her, at gruppen skal finde motivation til at tale om den kollektive strategi – det er her, at det kollektive bliver vigtigere end det individuelle. Derfor bør man også se træthed og konflikt som en ressource, der kan få gruppen til at skabe nye, spændende alternativer, som man kan vælge imellem; i stedet for hurtigst muligt at forsøge blot at stabilisere projektet.

I en af de cases, som Jan Mouritsen refererede til i sit oplæg, stod de på kanten. Og de kastede sig ud i en intensiv to dages workshop, hvor pulsen blev holdt oppe og de alternative løsninger blomstrede. Og ligeså vigtigt; der var folk tilstede, der hurtigt kunne levere input om økonomi, så det var realistiske ændringsforslag, der kom på bordet i denne strategisk vigtige fase.

Kollektiv tankegang
For at styrke den kollektive tankegang stillede Jan Mouritsen fire kriterier, der kan fungere som indgangsvinkel til at få den kollektive tankegang startet, og som samtidig kan sikre, at der skabes værdi:

1. Fokusere ved at placere et primært kriterium
2. Lære for at finde nye tekniske og organisatoriske muligheder undervejs
3. Visualisere designets signifikans og rolle i en bredere sammenhæng
4. Begrænse tankerne ved at definere løsninger, som gruppen i hvert tilfælde ikke skal bruge

De fire kriterier kan bruges igennem hele processen til en løbende evaluering af, hvor god projektgruppen er til at fokusere, lære, visualisere og begrænse.

Næste seminar
Det næste seminar for byggeriets praktikere finder sted 9. oktober kl. 14-16. Her vil professor Kjeld Schmidt give bud på, hvordan der kan skabes orden i det kaos, der omgiver en byggeproces.