Vi sidder til Netværksmøde #4. Vi taler om samarbejdet, og flere deltagere fremhæver nogle er de generelle udfordringer, som byggeriet har i relation til samarbejdet. Så præsenteres vi for et malende billede: ”Byggeriets samarbejde bygger på mistillid. Se blot på tykkelsen af den kontrakt, vi præsenterer hinanden for ved enhver opgaves start. Og sæt den i forhold til den ikke-eksisterende kontrakt, som noget så vigtigt som et ægteskab bygger på. Det er da sigende.”

Sven Bertelsens kommentar – for det er ham, der perspektiverer til ”ægteskabskontrakten” – får mig til at tænke på en anden kommentar, fra et tidligere netværksmøde. Derfor sidder jeg nu i et mødelokale med arkitekt Per Feldthaus. Nu er han direktør hos Signal Arkitekter, men inden da var han direktør og partner hos Arkitema og indehaver af Eco:Laborate, der byggede videre på Arkitemas forsøg på at træde ind på det kinesiske marked.

- I Kina handler alt om relationer. ”Det gør det da også herhjemme”, vil mange så hurtigt svare. Ja, jo – det kan der da være noget om, men der er en forskel. En vigtig forskel, forklarer Per Feldthaus.

Kulturforskelle
En forskel, der bygger på kultur. I Europa er vi kendetegnet ved at have en, med Edward T. Halls termer, lavkontekstkultur. Det der driver og motiverer os i vesten er, at skabe og arbejde med meningsfulde projekter. I Asien og i Mellemøsten, der er karakteriseret som en høj-kontekst kultur, er drives man af at opbygge indflydelsesrige relationer.

- Forestil dig et sugerør. Passagen gennem røret, udgør et billede for vores relation. I Kina vil jeg arbejde for at udvide denne relation – gøre sugerøret større, så der kan passere mere igennem. Det er ligesom et ægteskab, hvor relationen konstant forstærkes og hvor man er sammen udfra den forestilling, at det er en relation der skal være evigt, fortæller han, inden han giver et billede på den danske projektkulturs betydning set i en relationskontekst.

- I Danmark derimod, er samarbejdsrelationen knyttet til projektets livscyklus. Derfor hører man ofte folk afslutte et projekt med at sige: ”Hvor var det et fedt samarbejde. Skal vi ikke finde et nyt projekt at samarbejde om?”. Ingen forpligtigelser udover det konkrete projekt, fortæller Per Feldthaus.

Og så giver han et andet tankevækkende indblik i hans eget møde med Kina.

- I praksis kom det til udtryk, når jeg mødte en potentiel kunde. Jeg fortalte om alle de fantastiske reference-projekter mit firma havde og de kompetencer vi besad. Kineseren var venlig – synes det var spændende, sagde han, hvorefter han fortalte om hvem de havde arbejdet sammen med og hvilke partnerskaber de havde. Jeg talte om projekter, mens der fra det andet perspektiv blev talt om relationer.

Projektøkonomi & relationsøkonomi
Vores samtale falder snart ind på de mange forhandlinger, som byggeriet er fyldt med.

Forhandlinger, der bygger på de ændrede forhold, som kompleksiteten konstant udfordrer ethvert projekt med. Også her, er der en forskel.

- Når forudsætningerne ændres, så forholder du dig i Kina til relationsøkonomien. Du kigger ikke isoleret på det konkrete projekt, hvor du ender i voldgift og eller på anden vis får advokaterne til at løse problemet inden for rammerne af en kontrakt.

I en høj-kontekst kultur som den kinesiske, vil man i stedet for alt i verden undgå konflikter og finde løsninger ad andre veje.

- Vi kigger jo heller ikke i ”ægteskabskontrakten”, hvis der er uenighed i parforholdet, som Per Feldthaus beskriver det og fortsætter.

- I stedet vil du i Kina søge en løsning, der sikrer, at vi kan bevare den gode relation. For hvor vi i Vesten løser problemer, så opløser du dem i østen.

Vi skiller det hele ad
Læren fra Kina har givet Per Feldthaus et andet perspektiv. Både på relationernes betydning, men også på den måde, hvorpå det enkelte projekt spiller en alt for central rolle.

- Alle taler om, at det er udbudskrav, regelsæt og direktiver, der dikterer at vi konstant konkurrerer og opbygger projektteams på kryds og tværs af virksomheder. At det er grunden til, at det vi hele tiden skiller tingede af. Jeg vil dog påstå, at vi selv uden disse regler og direktiver ville gøre det. Simpelthen fordi, der i vores kultur er så meget fokus på, at det meningsfulde handler om projekter. Projektcyklussen er vigtig for os – ikke livscyklussen, argumenterer Per Feldthaus.

Et lag relationsøkonomi på toppen
Efter nogle år i Kina, er Per Feldthaus nu tilbage i Danmark. I lav-kontekstkulturen, hvor projektet er kongen. Og hvor du til receptionen laver forretning, sælger.

- Jeg har aldrig været vild med og ofte haft følelsen af, at det handlede om at finde nogen der havde et projekt som man kunne byde ind på. Det er ikke fordi jeg elsker dem nu, men det giver meget mere mening for mig nu, hvor jeg går til receptioner for at udbygge relationer og forøge størrelsen på det sugerør, jeg har med dem jeg møder til receptionen. Det giver mening for mig, og det har givet mig et nyt perspektiv, i forhold til den måde jeg driver forretning på i dag, fortæller Per Feldthaus.