- Det er helt indlysende, at der har været arkitektfaglige kompetencer med til at udvikle programmer som Auto CAD. Fx er begrebet ’lag’ en direkte oversættelse fra tegnebordet, der er blevet integreret i teknologien. Derved bliver det let for arkitekten at gå til; der er allerede et fælles og letforståeligt sprog. Til gengæld skaber fx navngivning, versionering og kategoriseringen et virvar, som det er tidskrævende at holde orden på, fortæller professor Kjeld Schmidt.

Og netop det at kunne holde orden, pådrager sig stor interesse i dag. De fleste af de IT systemer vi anvender er nemlig udformet uden større tanke på, at de skal indgå i en praktisk sammenhæng. Flere års etnografiske feltstudier af arbejdspraksissen på en tegnestue i Wien (gennemført af en østrigsk kollega), har dog givet et godt indblik i det praktiske arbejde, som ligger til grund for Kjeld Schmidts aktuelle forskning. Her arbejder han på at ’oversætte’ de teknikker og arbejdspraksisser der bruges på en tegnestue til de IT udviklere, der skal bidrage til udviklingen af fremtidig IT.

- De klarer sig på tegnestuerne i dag, med de teknologier de har. Men det er omkostningstungt. Derfor er der et indlysende potentiale i, at gøre det trivielle arbejde med at skabe orden, som i dag udføres manuelt, meget mere effektivt. Det kunne fx være delprocesser, der bliver gjort automatisk; fx opfølgning på korrespondance.

Kjeld Schmidt tror dig ikke, at den store forkromede teknologiske løsning er på trapperne. Dels er det alt for komplekst, og dels er vi som brugere klar til at udfordre grænserne for, hvad de forskellige teknologier kan, så snart vi har mulighed for det. Der vil altså konstant blive udviklet nyt.

- I stedet kan vi som sagt lette arbejdet med at skabe orden, ved fx at identificere kategorier, som er alment gyldige og indgår i det praktiske arbejde, og lade dem afspejle i fremtidigt IT sprog. Kategoriseringen er indbygget i fx bogholderisystemer. I lønprogrammet hedder det fx ’grundsats’ og ’tillæg’. Det er ligetil. Men sådan er det altså ikke inden for de programmer en arkitekt skal bruge, og det giver et stort problem, når man fx skal kategorisere og navngive den store datamængde på en sådan måde, at det bliver brugbart og lettilgængeligt for de mange andre deltagere. Det kræver enorme ressourcer.

Her ser Kjeld Schmidt altså et stort potentiale. For det førnævnte feltstudie viste, at op imod 90 % af arkitektens arbejde i projektet handlede om planlægning, godkendelser, sparring og koordinering med de øvrige rådgivere og håndtering af data (skitser, skalamodeller, CAD-tegninger, detailtegninger, ansøgninger, breve, e-mail, fotos…).

- Og tænk blot på, hvor mange ressourcer til den kreative proces, der vil kunne frigives, hvis vi, udover at skabe orden via brugbare kategoriseringer, kan automatisere en del af det manuelle arbejde og samtidig få flere af tegnestuens interne programmer til at arbejde sammen…

Deltag i seminaret 9. oktober 2008 kl. 14-16 med professor Kjeld Schmidt og vær med til at kaste lys over byggeriets praktiske behov for bedre IT.