Historier fra Center for ledelse i byggeriet
21. oktober 2008
Brugerinddragelsens implikationer
Søren H. Schmidt
At brugerne skal inddrages i designarbejdet er ingen nyhed. Men det er svært helt at overskue hvad denne involvering egentlig indebærer. Hvem der skal involveres og hvem der skal håndtere denne involveringsproces, hvad et resultat er og hvordan disse resultater kan anvendes, er fortløbende til debat. En debat der fortsætter ved Center for ledelse i byggeriets næste seminar.
- Hvordan skal jeg håndtere udfordringen med den øgede fokus på brugerinddragelse i byggeriet? Det er et spørgsmål, som jeg fornemmer mange af byggeriets praktikere stiller sig for tiden. Ikke kun arkitekterne, men også de andre faggrupper, der er involveret i byggeriet. Fx de procesrådgivere, der i stigende grad deltager i by- og byggeudviklingsprojekter. Og ikke mindst bygherren selv - især hvis bygherren er en leder, som skal bringe sin virksomhed igennem den udviklingsproces som et byggeprojekt indirekte indebærer.
Sådan siger ph.d. stipendiat Marianne Stang Våland, der er oplægsholder på centrets næste seminar. Her vil hun i dialog med deltagerne om brugerinddragelse i byggeriet og drøfte hvilke implikationer det måske har – for arkitekten såvel som for bygherren. I forbindelse med sit forskningsprojekt undersøger hun to konkrete cases, der begge er karakteriseret ved, at de har tilknyttet en procesrådgiver og at brugerne i høj grad har været inddraget undervejs.
Sammenhæng i designet
Et af fokuspunkterne i ph.d. projektet er sammenhængen mellem organisationsdesign og arkitektonisk design.
- I den ene case, kom fx begrebet ’åbenhed’ til at spille en væsentlig rolle i bygherreorganisationens involveringsproces, gennem medarbejdernes samtaler om hvordan den nye bygning kunne understøtte deres arbejdsprocesser. Man kan måske sige, at det blev et slags ’organisatorisk designparameter’, som også fik konsekvenser for arkitekternes designproces.
Så da en medarbejder, der havde vært aktivt deltagende i brugerinddragelsesaktiviteterne, vendte tilbage fra barsel og så tegningerne af en skranke i receptionsområdet, som hun opfattede som lukket, gik hun i dialog med andre medarbejdere, direktionen, procesrådgiveren og arkitekten – hvorefter skranken ændrede form og udtryk. Om skrankens nye form så i praksis kan karakteriseres som mere åben, skal jeg ikke gøre mig klog på, men sådan en anekdote fortæller os noget om, at der måske er en kobling mellem udviklingen af det organisatoriske design og det arkitektoniske design, som vi har brug for noget mere viden om.
Idéen om at udvikle organisationen i bygningen
Derfor er et andet særligt fokus i projektet også procesrådgiverens rolle. For hvordan skal denne potentielle kobling mellem de to designområder understøttes?
- Procesrådgiveren ser ud til at være en ny spiller i byggeprocessen i denne sammenhæng, som ikke kun har fokus på udviklingen af en ny bygning, men på organisationen i bygningen. Metodemæssigt bygger procesrådgiverens tilgang på etnografiske og antropologiske traditioner, hvilket dog også ser ud til at medføre nogle udfordringer i forhold til samspillet med arkitektens tilgang til designprocessen. Derfor er det en noget uklar position, som jeg også håber vi får lejlighed til at drøfte ved seminaret, fortæller Marianne Stang Våland.
Så der er rigeligt at se til – for bygherren, arkitekten, procesrådgiveren, brugerne og de mange andre involverede i udviklingsprojekterne.
- Hvordan skal jeg håndtere udfordringen med den øgede fokus på brugerinddragelse i byggeriet? Det er et spørgsmål, som jeg fornemmer mange af byggeriets praktikere stiller sig for tiden. Ikke kun arkitekterne, men også de andre faggrupper, der er involveret i byggeriet. Fx de procesrådgivere, der i stigende grad deltager i by- og byggeudviklingsprojekter. Og ikke mindst bygherren selv - især hvis bygherren er en leder, som skal bringe sin virksomhed igennem den udviklingsproces som et byggeprojekt indirekte indebærer.
Sådan siger ph.d. stipendiat Marianne Stang Våland, der er oplægsholder på centrets næste seminar. Her vil hun i dialog med deltagerne om brugerinddragelse i byggeriet og drøfte hvilke implikationer det måske har – for arkitekten såvel som for bygherren. I forbindelse med sit forskningsprojekt undersøger hun to konkrete cases, der begge er karakteriseret ved, at de har tilknyttet en procesrådgiver og at brugerne i høj grad har været inddraget undervejs.
Sammenhæng i designet
Et af fokuspunkterne i ph.d. projektet er sammenhængen mellem organisationsdesign og arkitektonisk design.
- I den ene case, kom fx begrebet ’åbenhed’ til at spille en væsentlig rolle i bygherreorganisationens involveringsproces, gennem medarbejdernes samtaler om hvordan den nye bygning kunne understøtte deres arbejdsprocesser. Man kan måske sige, at det blev et slags ’organisatorisk designparameter’, som også fik konsekvenser for arkitekternes designproces.
Så da en medarbejder, der havde vært aktivt deltagende i brugerinddragelsesaktiviteterne, vendte tilbage fra barsel og så tegningerne af en skranke i receptionsområdet, som hun opfattede som lukket, gik hun i dialog med andre medarbejdere, direktionen, procesrådgiveren og arkitekten – hvorefter skranken ændrede form og udtryk. Om skrankens nye form så i praksis kan karakteriseres som mere åben, skal jeg ikke gøre mig klog på, men sådan en anekdote fortæller os noget om, at der måske er en kobling mellem udviklingen af det organisatoriske design og det arkitektoniske design, som vi har brug for noget mere viden om.
Idéen om at udvikle organisationen i bygningen
Derfor er et andet særligt fokus i projektet også procesrådgiverens rolle. For hvordan skal denne potentielle kobling mellem de to designområder understøttes?
- Procesrådgiveren ser ud til at være en ny spiller i byggeprocessen i denne sammenhæng, som ikke kun har fokus på udviklingen af en ny bygning, men på organisationen i bygningen. Metodemæssigt bygger procesrådgiverens tilgang på etnografiske og antropologiske traditioner, hvilket dog også ser ud til at medføre nogle udfordringer i forhold til samspillet med arkitektens tilgang til designprocessen. Derfor er det en noget uklar position, som jeg også håber vi får lejlighed til at drøfte ved seminaret, fortæller Marianne Stang Våland.
Så der er rigeligt at se til – for bygherren, arkitekten, procesrådgiveren, brugerne og de mange andre involverede i udviklingsprojekterne.