Historier fra Center for ledelse i byggeriet
12. november 2008
International konference om ledelse i byggeriet
Søren H. Schmidt
Pressemeddelelse
I morgen torsdag går startskuddet for Center for ledelse i byggeriets internationale forskningskonference, Managing the Construction of Buildings, der i år har 42 deltagere fra syv forskellige lande. Forskningskonferencen, der afholdes for tredje gang, er en vigtig brik i centrets mål om at opbygge en samfundsvidenskabelig forskningskapacitet i Danmark, som har byggeri som forskningsfelt.
- Vi har efterhånden fået skabt et internationalt og eksklusivt netværk af forskere indenfor ledelse af byggeriet, og med konferencen har vi skabt en god mulighed for at mødes og lade os inspirere af hinanden, så vi kan starte nye projekter op, der kan være med til at motivere praktikerne til at se anderledes på deres praksis, fortæller centerleder, professor Kristian Kreiner.
Relationen mellem organisation og projekt
Årets konference tager i særlig grad fat om sammenhængen mellem organisationer og projekter. Projektet er den centrale organisatoriske enhed inden for byggeriet, mens virksomhederne er organisationer, der leder projekter.
Der er mange forskellige typer af relationer mellem organisationer og projekter, fx læring og tildeling af ressourcer på tværs af projekter. Sammenhængen sætter derfor projekterne ind i en større sammenhæng. Projekter tvinger også organisationer til at agere på særlige måder, fx i forhold til den usikkerhed, der karakteriserer projekter, til de samarbejdsrelationer, der nødvendigvis må omfatte tværorganisatoriske projekter og til den kompleksitet, som projekter involverer.
Input til forskerne skal videre til praktikerne
Det særlige resultat i form af bygninger afspejler derfor ikke udelukkende forhold, der er udviklet i forbindelse med det konkrete projekt, men også i forskellige organisationer, som er involveret gennem projekter.
- Ved at fokusere på ledelsesprocesserne inden for byggeriet bliver det derved muligt at komme nærmere en teoretisk forståelse af interaktion mellem projekter og organisationer, hvilket i sidste ende skal give praktikerne inspiration til at tolke erfaringerne på nye måder, og til at se nye handlemuligheder. Alt sammen i jagten på en bedre håndtering af de mange udfordringer og vanskeligheder praksis byder på, fortæller Kristian Kreiner.
Om konferencen
Managing the Construction of Buildings
13-14. november 2008
Download program
Yderligere information
Kommunikationsrådgiver Søren Houen Schmidt, mobil 3022 6699.