Historier fra Center for ledelse i byggeriet
04. marts 2009
Nye begreber baner vejen for bedre koordination
Mads Bonde Clausen
Med begreberne "samordning" og "stimergi" har ph.d.-stipendiat Lars Rune Christensen sat ord på to former for koordination. På den måde har han skabt basis for vigtige overvejelser om koordination i byggeriet og samtidig banet vejen for en diskussion om, hvordan der kan skabes forbedringer på området.
Ph.d.-stipendiat Lars Rune Christensen fra IT Universitetet og Center for ledelse i byggeriet har bl.a. forsket i, hvordan byggebranchen koordinerer sit samarbejde, og ved et seminar torsdag den 26. februar på centeret præsenterede Lars Rune Christensen dele af sine forskningsresultater. Her understregede han især fremkomsten af to helt centrale begreber for koordinering: samordning og stimergi.
Koordination er en afgørende faktor i byggeriet, fordi byggeprojekter involverer en lang række aktører, som er indbyrdes afhængige af hinandens arbejde.
- De involverede parter i byggeprojekter som bygherrer, arkitekter, ingeniører og håndværkere har meget forskellige arbejdskulturer, og det skaber særlige udfordringer for samarbejdet. Desuden er hvert byggeri unikt, og hver gang et nyt byggeri påbegyndes, sammensættes et nyt hold af aktører. Koordinationen kan på den måde ikke gentages, men må altid etableres på ny, siger Lars Rune Christensen.
Samordning er ressourcekrævende
En stor del af koordineringen i byggeriet foregår i dag gennem diverse planlægningsmøder og ved brug af redskaber som byggeweb og gantt-diagrammer.
Denne type koordination, som finder sted ud over det rent praktiske arbejde, beskriver Lars Rune Christensen med begrebet ”samordning”. En koordineringsform, der af mange opfattes som ressourcekrævende og svær at håndtere i store projekter, hvor der skal træffes mange beslutninger.
Stimergi reducerer kompleksitet og sparer ressourcer
Lars Rune Christensen præsenterede sit nyskabende begreb ”stimergi”, der står i opposition til samordningsprincippet og beskriver en tilgang, hvor en aktør arbejder direkte videre på en anden aktørs arbejde, uden at aktørerne i øvrigt drøfter, hvordan arbejdet skal udføres. På den måde er koordinationen ved stimergi integreret i det praktiske arbejde, og det står i modsætning til samordningsprincippet, hvor arbejdet overlejres af møder o.l.
Inden for byggeriet optræder stimergi f.eks., når et CAD-system overgår til en ny aktør, der fortsætter designprocessen og dermed arbejder videre på det udførte arbejde. Den krævende samordningsproces skæres væk, og på den måde glider koordinationen mere frit, hvilket reducerer kompleksitet og giver besparelser på ressourcerne.
Stimergiens begrænsninger
Der er tilsyneladende mange fordele ved at gå bort fra tidskrævende samordningsprincipper og udelukkende koordinere med afsæt i stimergi. Desværre er stimergi ikke løsningen på alle byggeriets problemer, og fænomenet indebærer en række problematikker.
Lars Rune Christensen erkender stimergiens begrænsninger, men opfordrede seminarets godt 20 deltagere til at diskutere de to begreber og drøfte, om og hvordan stimergi kan erstatte samordning. Her blev det nævnt, at byggefejl kan opstå pga. for meget stimergi, hvilket kan resultere i en løs koordination og mange fejl.
Der er altså behov for en grad af samordning, men deltagerne var generelt begejstrede for idéen om at øge mængden af god stimergi. Dvs. stimergi, som udspringer af en veluddannet og kompetent arbejdskraft, der er rustet til at tage de rigtige beslutninger. I bedste fald medfører det både en mere smidig koordination og en øget demokratisering på byggepladserne.
Tankevækkende begreber
Ved seminaret var det ikke Lars Rune Christensens mål at opstille forslag til, hvordan man i praksis kan optimere koordination med samordningsprincipper eller stimergi. I stedet ville han sætte ord på fænomenerne, så de bliver tankevækkende og kan diskuteres blandt forskere og praktikere.
At sætte ord på samordning og stimergi betragter Lars Rune Christensen som første fase i sin forskning. I anden fase af projektet er fokus mere løsningsorienteret:
- På længere sigt er ambitionen at skabe en begrebsmæssig ressource, der kan understøtte arbejdet med at designe ny teknologi til at koordinere samarbejde i byggeriet.
Ph.d.-stipendiat Lars Rune Christensen fra IT Universitetet og Center for ledelse i byggeriet har bl.a. forsket i, hvordan byggebranchen koordinerer sit samarbejde, og ved et seminar torsdag den 26. februar på centeret præsenterede Lars Rune Christensen dele af sine forskningsresultater. Her understregede han især fremkomsten af to helt centrale begreber for koordinering: samordning og stimergi.
Koordination er en afgørende faktor i byggeriet, fordi byggeprojekter involverer en lang række aktører, som er indbyrdes afhængige af hinandens arbejde.
- De involverede parter i byggeprojekter som bygherrer, arkitekter, ingeniører og håndværkere har meget forskellige arbejdskulturer, og det skaber særlige udfordringer for samarbejdet. Desuden er hvert byggeri unikt, og hver gang et nyt byggeri påbegyndes, sammensættes et nyt hold af aktører. Koordinationen kan på den måde ikke gentages, men må altid etableres på ny, siger Lars Rune Christensen.
Samordning er ressourcekrævende
En stor del af koordineringen i byggeriet foregår i dag gennem diverse planlægningsmøder og ved brug af redskaber som byggeweb og gantt-diagrammer.
Denne type koordination, som finder sted ud over det rent praktiske arbejde, beskriver Lars Rune Christensen med begrebet ”samordning”. En koordineringsform, der af mange opfattes som ressourcekrævende og svær at håndtere i store projekter, hvor der skal træffes mange beslutninger.
Stimergi reducerer kompleksitet og sparer ressourcer
Lars Rune Christensen præsenterede sit nyskabende begreb ”stimergi”, der står i opposition til samordningsprincippet og beskriver en tilgang, hvor en aktør arbejder direkte videre på en anden aktørs arbejde, uden at aktørerne i øvrigt drøfter, hvordan arbejdet skal udføres. På den måde er koordinationen ved stimergi integreret i det praktiske arbejde, og det står i modsætning til samordningsprincippet, hvor arbejdet overlejres af møder o.l.
Inden for byggeriet optræder stimergi f.eks., når et CAD-system overgår til en ny aktør, der fortsætter designprocessen og dermed arbejder videre på det udførte arbejde. Den krævende samordningsproces skæres væk, og på den måde glider koordinationen mere frit, hvilket reducerer kompleksitet og giver besparelser på ressourcerne.
Stimergiens begrænsninger
Der er tilsyneladende mange fordele ved at gå bort fra tidskrævende samordningsprincipper og udelukkende koordinere med afsæt i stimergi. Desværre er stimergi ikke løsningen på alle byggeriets problemer, og fænomenet indebærer en række problematikker.
Lars Rune Christensen erkender stimergiens begrænsninger, men opfordrede seminarets godt 20 deltagere til at diskutere de to begreber og drøfte, om og hvordan stimergi kan erstatte samordning. Her blev det nævnt, at byggefejl kan opstå pga. for meget stimergi, hvilket kan resultere i en løs koordination og mange fejl.
Der er altså behov for en grad af samordning, men deltagerne var generelt begejstrede for idéen om at øge mængden af god stimergi. Dvs. stimergi, som udspringer af en veluddannet og kompetent arbejdskraft, der er rustet til at tage de rigtige beslutninger. I bedste fald medfører det både en mere smidig koordination og en øget demokratisering på byggepladserne.
Tankevækkende begreber
Ved seminaret var det ikke Lars Rune Christensens mål at opstille forslag til, hvordan man i praksis kan optimere koordination med samordningsprincipper eller stimergi. I stedet ville han sætte ord på fænomenerne, så de bliver tankevækkende og kan diskuteres blandt forskere og praktikere.
At sætte ord på samordning og stimergi betragter Lars Rune Christensen som første fase i sin forskning. I anden fase af projektet er fokus mere løsningsorienteret:
- På længere sigt er ambitionen at skabe en begrebsmæssig ressource, der kan understøtte arbejdet med at designe ny teknologi til at koordinere samarbejde i byggeriet.