Historier fra Center for ledelse i byggeriet
04. marts 2009
Seminar: Nye dimensioner til arbejdet med rum
Søren Houen Schmidt
Alle der arbejder med rum – byrum, bygningsrum eller rum i organisationer – kan hente værdifuld indsigt på Center for ledelse i byggeriets næste seminar. Her oversætter lektor Christian Borch grundridsene af en modernistisk teori, der giver flere tankevækkende bud på, hvordan arkitekturen og byplanlægningen kan tilføjes ny dimensioner – på flere måder.
- At tale om atmosfærer, skum, affekt og arkitektur lyder måske lidt absurd. Men det referer til den tyske filosof Peter Sloterdijks modernitetsteori. En teori, der ganske ofte bliver refereret til i tyske arkitekturtidsskrifter. Jeg har ikke kunnet spore ham i samme grad i Danmark, og derfor finder jeg det særdeles relevant, at bruge et seminar på at åbne universet op for især arkitekter, byplanlæggere og bygherrer, der arbejder med rum – fx byrum eller organisationers rum, fortæller lektor Christian Borch fra Center for ledelse i byggeriet.
Sfærer og skumbobler i stedet for netværk
Men hvordan er det så, at begreber som ’sfære’ og ’skumboble’ kan give os en bedre forståelse for arbejdet med at udvikle rum?
- Hvis vi skal karakterisere det samfund vi lever i, ynder vi at tale om netværk. Ved i stedet at tale om sfærer, og om skumbobler inden for de enkelte sfærer, får vi koblet en helt anden og mere rummelig dimension på. Vi får lige pludselig mulighed for at lave en distinktion mellem det, der er inden for skumboblen, og de grænseflader, boblen har med andre skumbobler i den konkrete sfære. Og det er særdeles anvendeligt, når man som byplanlæggere og arkitekter arbejder med rum. Faktisk er det det, som arkitekter og byplanlæggere gør: De skaber skumbobler i det sociale rum.
Atmosfæren er altafgørende for rum
Atmosfære er et tredje nøglebegreb, der ligeledes giver arbejdet med rum flere dimensioner.
- Det atmosfæriske påvirker det sociale. Det er også derfor, at det er her, man sætter fjendtlige angreb ind – som fx nervegasangrebet i Tokyos undergrund. Angriber man via atmosfæren – både i den egentlige og i den overførte betydning – kvæler man alt liv.
Ved i stedet at stræbe efter at skabe den rigtige atmosfære, får man aktiveret brugernes følelsesmæssige vurderinger – de affektive elementer – som er enormt vigtige for, hvordan vi oplever og bruger rum.
- Et rum som fx Lieberskind’s Holocaust Tower i Berlin, er et rum, som man ikke har lyst til at more sig i. Her har han konstrueret en atmosfære, som rammer os langt ind i følelsesregistret.
Tæt knyttet til arkitektens arbejdsproces
- Samtidig spiller atmosfæren en afgørende rolle i forhold til arkitekters arbejdsproces. Det kommer klart til udtryk i et citat af Renzo Piano, som jeg læste i Arkitekten i forbindelse med, at han 1. oktober blev tildelt Sonningprisen:
”Jeg har en lille regel i mit hjerte – jeg begynder aldrig på en ny opgave uden at tilbringe noget tid med at gå rundt på grunden med hænderne i lommen, mens jeg bare trækker vejret, Når jeg har givet mig god tid, begynder jeg at skitsere. Hvis man begynder at skitsere for tidligt, smækker fælden. Hvert sted fortæller en historie om geografi, topografi, mennesker. Derfor er arkitektur en eventyrlig opdagelse, fordi den er forskellig hver gang, den er frisk”.
’Atmosfære’ som afløser for ’identitet’
Begrebet 'atmosfære' kan ses som en pendant til begrebet 'identitet', der er særdeles brugt i arkitekturen.
- Når man arbejder ud fra en given identitet, ekskluderer man samtidig noget, som det ikke er – og man låser sig mere fast. Hvis vi i stedet tænker i atmosfærer og stemninger, når vi fx designer en nye plads, får vi den ekstra dimension med, der fx udgøres af de omkringliggende bygninger.
Lektor Christian Borch har i sine forskningsstudier beskæftiget sig med organisation og ledelse, og har via Peter Sloterdijks modernitetsteori, arbejdet med rums betydning i organisationer – især i kombination med idéen om, at man kan skabe bedre organisationer ved at tænke i atmosfærisk ledelse. Christian er tillige partner i rådgivningsfirmaet imitio, der leverer sociologiske analyser af arkitektur og byplanlægning med henblik på skabelsen af levende og attraktive byrum.
- At tale om atmosfærer, skum, affekt og arkitektur lyder måske lidt absurd. Men det referer til den tyske filosof Peter Sloterdijks modernitetsteori. En teori, der ganske ofte bliver refereret til i tyske arkitekturtidsskrifter. Jeg har ikke kunnet spore ham i samme grad i Danmark, og derfor finder jeg det særdeles relevant, at bruge et seminar på at åbne universet op for især arkitekter, byplanlæggere og bygherrer, der arbejder med rum – fx byrum eller organisationers rum, fortæller lektor Christian Borch fra Center for ledelse i byggeriet.
Sfærer og skumbobler i stedet for netværk
Men hvordan er det så, at begreber som ’sfære’ og ’skumboble’ kan give os en bedre forståelse for arbejdet med at udvikle rum?
- Hvis vi skal karakterisere det samfund vi lever i, ynder vi at tale om netværk. Ved i stedet at tale om sfærer, og om skumbobler inden for de enkelte sfærer, får vi koblet en helt anden og mere rummelig dimension på. Vi får lige pludselig mulighed for at lave en distinktion mellem det, der er inden for skumboblen, og de grænseflader, boblen har med andre skumbobler i den konkrete sfære. Og det er særdeles anvendeligt, når man som byplanlæggere og arkitekter arbejder med rum. Faktisk er det det, som arkitekter og byplanlæggere gør: De skaber skumbobler i det sociale rum.
Atmosfæren er altafgørende for rum
Atmosfære er et tredje nøglebegreb, der ligeledes giver arbejdet med rum flere dimensioner.
- Det atmosfæriske påvirker det sociale. Det er også derfor, at det er her, man sætter fjendtlige angreb ind – som fx nervegasangrebet i Tokyos undergrund. Angriber man via atmosfæren – både i den egentlige og i den overførte betydning – kvæler man alt liv.
Ved i stedet at stræbe efter at skabe den rigtige atmosfære, får man aktiveret brugernes følelsesmæssige vurderinger – de affektive elementer – som er enormt vigtige for, hvordan vi oplever og bruger rum.
- Et rum som fx Lieberskind’s Holocaust Tower i Berlin, er et rum, som man ikke har lyst til at more sig i. Her har han konstrueret en atmosfære, som rammer os langt ind i følelsesregistret.
Tæt knyttet til arkitektens arbejdsproces
- Samtidig spiller atmosfæren en afgørende rolle i forhold til arkitekters arbejdsproces. Det kommer klart til udtryk i et citat af Renzo Piano, som jeg læste i Arkitekten i forbindelse med, at han 1. oktober blev tildelt Sonningprisen:
”Jeg har en lille regel i mit hjerte – jeg begynder aldrig på en ny opgave uden at tilbringe noget tid med at gå rundt på grunden med hænderne i lommen, mens jeg bare trækker vejret, Når jeg har givet mig god tid, begynder jeg at skitsere. Hvis man begynder at skitsere for tidligt, smækker fælden. Hvert sted fortæller en historie om geografi, topografi, mennesker. Derfor er arkitektur en eventyrlig opdagelse, fordi den er forskellig hver gang, den er frisk”.
’Atmosfære’ som afløser for ’identitet’
Begrebet 'atmosfære' kan ses som en pendant til begrebet 'identitet', der er særdeles brugt i arkitekturen.
- Når man arbejder ud fra en given identitet, ekskluderer man samtidig noget, som det ikke er – og man låser sig mere fast. Hvis vi i stedet tænker i atmosfærer og stemninger, når vi fx designer en nye plads, får vi den ekstra dimension med, der fx udgøres af de omkringliggende bygninger.
Lektor Christian Borch har i sine forskningsstudier beskæftiget sig med organisation og ledelse, og har via Peter Sloterdijks modernitetsteori, arbejdet med rums betydning i organisationer – især i kombination med idéen om, at man kan skabe bedre organisationer ved at tænke i atmosfærisk ledelse. Christian er tillige partner i rådgivningsfirmaet imitio, der leverer sociologiske analyser af arkitektur og byplanlægning med henblik på skabelsen af levende og attraktive byrum.