Ved et temamøde hos Bygherreforeningen forklarede professor Kristian Kreiner, hvordan det kan være problematisk, at bygherrer optræder som professionelle.

Selvom vi har en forståelse af begrebet professionalisme og kender ordet, er der vigtige aspekter af begrebet, som vi ikke er bevidste om. Professionalisme opfattes som regel positivt, men ifølge professor Kristian Kreiner fra Center for ledelse i byggeriet på CBS er det ikke nødvendigvis positivt at være at være professionel. Når vi beskriver en aktør eller en handling som professionel, kan det endda medføre uheldige mekanismer.

Kreiner mener, at måden vi bruger begrebet kan være farlig. Vi kan narre os selv og komme til at lave ulykkelige handlinger, hvis vi ikke indser, hvad det er for mekanismer, vi sætter i gang, når vi bruger begrebet. Der kan være implicitte effekter af det at prøve at gøre sig professionel, som er alt andet end attraktive.

Skal bygherren være professionel?
For at forstå den negative effekt af professionalisme må man gå bag om begrebet. På temamødet definerede Kreiner professionalisme ud fra en aktørs relation til en anden. Den professionelle relation er karakteriseret ved, at den professionelle aktør varetager en klients interesse.

Inden for byggeriet har bygherren traditionelt været klient, mens arkitekter og rådgivere m.fl. har fungeret som professionelle aktører, der har varetaget bygherrens interesser. Når bygherren begynder at definere sig som professionel aktør, sker der et rolleskift, som ansporer de involverede aktører til at agere anderledes. Som professionel må bygherren f.eks. påtage sig ansvaret for dårlige resultater, hvilket kan have store konsekvenser for bygherren.

Ved at blive den professionelle part genintroducerer bygherren problematikken omkring relationen mellem indkøber og leverandør. Der opstår en situation, hvor priser er afgørende og skal aftales på forhånd. Dermed skal ydelser også aftales eksplicit, og det skaber problemer for byggeprojekter, som er kendetegnet ved stor kompleksitet og tvetydighed. Elementer, som gør det vanskeligt på forhånd at vurdere, hvad en ydelse skal indeholde, da man typisk først får styr på specifikationen undervejs i processen.

Bygherren som klient
Efter oplægget var der spørgsmål fra tilhørerne, og her spurgte Birgitte Jakobsen fra Greve Kommune, hvad Kristian Kreiner ser som alternativerne til den problematiske rollefordeling. Kreiner svarede, at et alternativ kan være at fastholde den traditionelle klient-rådgiver-relation, hvor f.eks. arkitekter fungerer som professionelle rådgivere, der servicerer bygherren. Det handler med andre ord om, at bygherren så at sige skal klientgøre sig.