Historier fra Center for ledelse i byggeriet
18. marts 2009
Arkitektur, atmosfære og skum
Mads Bonde Clausen
Lektor Christian Borch fremlagde torsdag en tankevækkende indføring i koblingen mellem arkitektur og atmosfære. De to fænomener bør sammentænkes, fordi arkitektur er med til at skabe et rums atmosfære, og den har stor indflydelse på menneskers fysiske og psykiske tilsand.
Godt 40 deltagere var med ved seminaret den 12. marts hos Center for ledelse i byggeriet, da lektor Christian Borch udfoldede sine overvejelser om skum, arkitektur og atmosfære. En utraditionel kombination af fænomener, som satte gang i interessante udvekslinger om, hvordan man som praktiker kan integrere atmosfære i bygninger og byrum.
- Arkitektur skaber atmosfærer, idet den altid bidrager til at skabe bestemte stemninger. Det gælder både indendørs, idet ethvert rum med sine farver, tæthed, lugte, skala mv. er med til at påvirke sindstilstanden for dem, der bruger rummet. Men det gælder også eksternt, eftersom en bygning påvirker et områdes stemning, siger Christian Borch.
Gud er død - leve boblerne
Borch har ladet sig inspirere af den tyske filosof Peter Sloterdijk, og ved seminaret gav Borch indledningsvis en indføring i Sloterdijks modernitetsteori. Han skildrer det moderne samfund metaforisk som en struktur af bobler sammensat i skum. Individer optræder hver for sig som bobler, der samler sig i skumlignende fællesskaber.
Denne struktur er opstået i forlængelse af modernitetens indtog og erklæringen om Guds død. Det præmoderne samfund var ifølge Sloterdijk karakteriseret ved at være omsluttet af én makroboble manifesteret ved én altomfavnende gud. I det moderne samfund er makroboblen sprængt og nedbrudt til en pluralitet af mindre bobler.
På den måde beskriver Sloterdijk det moderne samfunds sociale opbygning som en skumsocialitet uden hierarki eller et fælles centrum.
Bygninger beskytter og giver immunitet
Og hvad har modernitetsteori og skumsocialitet så med arkitektur at gøre? Ved seminaret førte Christian Borch boblemetaforen videre og anvendte den som forklaringsramme til at beskrive, hvordan boblens sfære fungerer som en beskyttende hinde for det menneskelige individ. Individet søger tryghed inden for sin boble og opnår derved en form for immunitet over for omverdenens trusler.
Borchs pointe var, at mennesker søger immunitet i arkitekturen. Bygninger fungerer i den forstand som beskyttende sfærer, hvor individet opnår tryghed og beskyttelse:
- Sloterdijk beskriver menneskets søgen efter immunitet som et grundvilkår, og her indtager arkitekturen en særlig rolle, idet den tilbyder en fysisk immunitet. Man kan ganske enkelt søge ly og sikkerhed bag hjemmets mure. Bl.a. derfor er indbrud en meget alvorlig begivenhed. Kriminologiske studier viser således, at folk, der har haft indbrud, selvfølgelig er irriterede over de mistede materielle værdier. Men det største tab er på et psyko-socialt plan, idet fornemmelsen af sikkerhed er blevet angrebet. Den sikkerhed, den hinde, som hjemmets mure tilbyder, føles truet, og det er det, der bekymrer indbrudsofre mest, fortæller Christian Borch.
Lejlighedskomplekser er klassiske skumbyer
Lejlighedskomplekser er ifølge Borch tydelige eksempler på relationen mellem arkitektur og skum. Her bor mennesker inden for individuelle sfærer, som imidlertid har samme bygningsmæssige udformning og ligner hinanden til forveksling.
Christian Borch kalder derfor lejlighedskomplekser for skumbyer par excellence, fordi lejlighedsbyggeri har en struktur ligesom skum. De enkelte boliger kan opfattes som bobler, der er samlet til en helhed som skum.
En udfordring for arkitekturen
Borch mener, at arkitektur har afgørende betydning for den atmosfære, der eksisterer omkring bygninger og mennesker. Arkitekturen påvirker rummet og giver en stemning, der har effekt på det sociale rum og menneskers fysiske og psykiske tilstand. Ved seminaret brugte Borch hospitalsbyggeri som eksempel og forklarede, hvordan det er konstateret, at rum og atmosfære har en klar indflydelse på patienters helbred og rehabilitering.
Ved at vise atmosfærens betydning for menneskers fysiske og psykiske tilstand erklærede Christian Borch samtidig, at der eksisterer en stor udfordring for arkitekter i arbejdet med at skabe bygninger med positive atmosfærer:
- Jeg mener, at atmosfærer bør indtage en mere fremtrædende og mere bevidst rolle i det arkitektoniske arbejde, men også i byplanlægningen mere generelt. F.eks. kan man arbejde mere intenst og eksperimenterende med at ændre byens stemninger. Det kan man bl.a. gøre ved at påvirke lyde, lys og lugte på forskellige tider af døgnet. Atmosfærer har jo i høj grad at gøre med, om rum føles attraktive, om man altså har lyst til at opholde sig i dem. Derfor kan en mere bevist orientering efter atmosfæriske interventioner benyttes til at sikre inkluderende rum, dvs. rum, som tiltrækker individer frem for at lede dem bort.
For meget atmosfære giver udemokratisk byggeri
Christian Borch afsluttede med åbne for en diskussion og spørge seminarets deltagere, hvordan praktikere inden for byggeriet kan håndtere den atmosfæriske dimension.
Blandt deltagerne var der enighed om, at det er nødvendigt at skabe en atmosfære, da byggeri ellers bliver kedeligt. Samtidig må man erkende, at for meget atmosfære kan gøre, at en bygning bliver kortlivet og hurtigt mister forbindelsen til sin samtid. Er bygningen overdesignet, kan der ske det, at bygningen overtager styringen af atmosfæren. Det giver et udemokratisk byggeri med begrænset plads til individets egen udfoldelse.
Interessante billeder på arkitektur og atmosfære
Landskabsarkitekt Ditte Svindborg var efter seminaret begejstret for Christian Borchs oplæg:
- Seminaret gav mig nogle nye synsvinkler på arkitektur. Arkitekter tænker jo i billeder, og jeg synes, der blev præsenteret nogle interessante billeder på fænomenerne arkitektur og atmosfære. Jeg kan bruge seminaret til at holde min faglighed ved lige, og desuden er det interessant at møde og diskutere med andre praktikere inden for byggeriet.
Torsdagens seminar var det tredje i rækken af forårsseminarer på Center for ledelse i byggeriet i 2009. Seminarerne skal give inspiration til byggeriets praktikere og præsentere nye perspektiver på problemstillinger. Næste seminar finder sted torsdag den 5. maj.
Godt 40 deltagere var med ved seminaret den 12. marts hos Center for ledelse i byggeriet, da lektor Christian Borch udfoldede sine overvejelser om skum, arkitektur og atmosfære. En utraditionel kombination af fænomener, som satte gang i interessante udvekslinger om, hvordan man som praktiker kan integrere atmosfære i bygninger og byrum.
- Arkitektur skaber atmosfærer, idet den altid bidrager til at skabe bestemte stemninger. Det gælder både indendørs, idet ethvert rum med sine farver, tæthed, lugte, skala mv. er med til at påvirke sindstilstanden for dem, der bruger rummet. Men det gælder også eksternt, eftersom en bygning påvirker et områdes stemning, siger Christian Borch.
Gud er død - leve boblerne
Borch har ladet sig inspirere af den tyske filosof Peter Sloterdijk, og ved seminaret gav Borch indledningsvis en indføring i Sloterdijks modernitetsteori. Han skildrer det moderne samfund metaforisk som en struktur af bobler sammensat i skum. Individer optræder hver for sig som bobler, der samler sig i skumlignende fællesskaber.
Denne struktur er opstået i forlængelse af modernitetens indtog og erklæringen om Guds død. Det præmoderne samfund var ifølge Sloterdijk karakteriseret ved at være omsluttet af én makroboble manifesteret ved én altomfavnende gud. I det moderne samfund er makroboblen sprængt og nedbrudt til en pluralitet af mindre bobler.
På den måde beskriver Sloterdijk det moderne samfunds sociale opbygning som en skumsocialitet uden hierarki eller et fælles centrum.
Bygninger beskytter og giver immunitet
Og hvad har modernitetsteori og skumsocialitet så med arkitektur at gøre? Ved seminaret førte Christian Borch boblemetaforen videre og anvendte den som forklaringsramme til at beskrive, hvordan boblens sfære fungerer som en beskyttende hinde for det menneskelige individ. Individet søger tryghed inden for sin boble og opnår derved en form for immunitet over for omverdenens trusler.
Borchs pointe var, at mennesker søger immunitet i arkitekturen. Bygninger fungerer i den forstand som beskyttende sfærer, hvor individet opnår tryghed og beskyttelse:
- Sloterdijk beskriver menneskets søgen efter immunitet som et grundvilkår, og her indtager arkitekturen en særlig rolle, idet den tilbyder en fysisk immunitet. Man kan ganske enkelt søge ly og sikkerhed bag hjemmets mure. Bl.a. derfor er indbrud en meget alvorlig begivenhed. Kriminologiske studier viser således, at folk, der har haft indbrud, selvfølgelig er irriterede over de mistede materielle værdier. Men det største tab er på et psyko-socialt plan, idet fornemmelsen af sikkerhed er blevet angrebet. Den sikkerhed, den hinde, som hjemmets mure tilbyder, føles truet, og det er det, der bekymrer indbrudsofre mest, fortæller Christian Borch.
Lejlighedskomplekser er klassiske skumbyer
Lejlighedskomplekser er ifølge Borch tydelige eksempler på relationen mellem arkitektur og skum. Her bor mennesker inden for individuelle sfærer, som imidlertid har samme bygningsmæssige udformning og ligner hinanden til forveksling.
Christian Borch kalder derfor lejlighedskomplekser for skumbyer par excellence, fordi lejlighedsbyggeri har en struktur ligesom skum. De enkelte boliger kan opfattes som bobler, der er samlet til en helhed som skum.
En udfordring for arkitekturen
Borch mener, at arkitektur har afgørende betydning for den atmosfære, der eksisterer omkring bygninger og mennesker. Arkitekturen påvirker rummet og giver en stemning, der har effekt på det sociale rum og menneskers fysiske og psykiske tilstand. Ved seminaret brugte Borch hospitalsbyggeri som eksempel og forklarede, hvordan det er konstateret, at rum og atmosfære har en klar indflydelse på patienters helbred og rehabilitering.
Ved at vise atmosfærens betydning for menneskers fysiske og psykiske tilstand erklærede Christian Borch samtidig, at der eksisterer en stor udfordring for arkitekter i arbejdet med at skabe bygninger med positive atmosfærer:
- Jeg mener, at atmosfærer bør indtage en mere fremtrædende og mere bevidst rolle i det arkitektoniske arbejde, men også i byplanlægningen mere generelt. F.eks. kan man arbejde mere intenst og eksperimenterende med at ændre byens stemninger. Det kan man bl.a. gøre ved at påvirke lyde, lys og lugte på forskellige tider af døgnet. Atmosfærer har jo i høj grad at gøre med, om rum føles attraktive, om man altså har lyst til at opholde sig i dem. Derfor kan en mere bevist orientering efter atmosfæriske interventioner benyttes til at sikre inkluderende rum, dvs. rum, som tiltrækker individer frem for at lede dem bort.
For meget atmosfære giver udemokratisk byggeri
Christian Borch afsluttede med åbne for en diskussion og spørge seminarets deltagere, hvordan praktikere inden for byggeriet kan håndtere den atmosfæriske dimension.
Blandt deltagerne var der enighed om, at det er nødvendigt at skabe en atmosfære, da byggeri ellers bliver kedeligt. Samtidig må man erkende, at for meget atmosfære kan gøre, at en bygning bliver kortlivet og hurtigt mister forbindelsen til sin samtid. Er bygningen overdesignet, kan der ske det, at bygningen overtager styringen af atmosfæren. Det giver et udemokratisk byggeri med begrænset plads til individets egen udfoldelse.
Interessante billeder på arkitektur og atmosfære
Landskabsarkitekt Ditte Svindborg var efter seminaret begejstret for Christian Borchs oplæg:
- Seminaret gav mig nogle nye synsvinkler på arkitektur. Arkitekter tænker jo i billeder, og jeg synes, der blev præsenteret nogle interessante billeder på fænomenerne arkitektur og atmosfære. Jeg kan bruge seminaret til at holde min faglighed ved lige, og desuden er det interessant at møde og diskutere med andre praktikere inden for byggeriet.
Torsdagens seminar var det tredje i rækken af forårsseminarer på Center for ledelse i byggeriet i 2009. Seminarerne skal give inspiration til byggeriets praktikere og præsentere nye perspektiver på problemstillinger. Næste seminar finder sted torsdag den 5. maj.