Historier fra Center for ledelse i byggeriet
27. april 2009
De ukendte vælges fra
Mads Bonde Clausen
En ny forskningsundersøgelse fra Center for ledelse i byggeriet kaster lys over prækvalificeringens gåde om danske arkitektkonkurrencer. Undersøgelsen viser bl.a., at bygherrer er tilbøjelige til at prækvalificere de arkitektfirmaer, som de kender på forhånd. En pointe, der understreger betydningen af arkitektfirmaers omdømme.
Center for ledelse i byggeriet udgav for et år siden det første arbejdspapir om prækvalificeringens gåde. Rapporten gav et interessant indblik i, hvordan bygherrer agerer og udvælger arkitektfirmaer i forbindelse med prækvalificering.
Nu publiceres centrets andet arbejdspapir om prækvalificering, som er udarbejdet af professor Kristian Kreiner og Majken Merete Gorm. Denne gang er fokus rettet mod sagens modsatte part, arkitektfirmaerne, og deres tilgang til prækvalificering.
Genkendelighed giver gevinst
Det er kendetegnende for prækvalificeringer, at bygherren typisk har flere kvalificerede ansøgere, end der er behov for. Derfor skal nogle vælges fra. Udfaldet af dette valg kan forekomme at være uforudsigeligt, men i virkeligheden er beslutningen om, hvilke arkitektfirmaer, der kommer i betragtning, måske ikke så mystisk. I fravælgelsesprocessen er der nemlig et fænomen, der især springer i øjnene:
- Når vi som mennesker skal vurdere uklare og usikre alternativer, er der en tommelfingerregel, som tjener os godt i overraskende mange situationer: Vi tillægger det, vi genkender, større værdi og kvalitet. Derved drager vi som ofte valg, som bygger mere på genkendelse end på information og viden, forklarer Kristian Kreiner, der sammen med Majken Merete Gorm har udarbejdet arbejdspapiret.
Princippet gælder også for prækvalificering. Når man er kendt af bygherren, enten fra tidligere samarbejder eller fra offentlig omtale, er det mere sandsynligt, at man bliver taget i betragtning i prækvalificeringen, selvom det naturligvis ikke garanterer, at man også bliver udvalgt til at deltage i arkitektkonkurrencen.
Hvordan bliver man kendt?
Et arkitektfirma må være kendt, før konkurrencen om prækvalificering starter. Er man ikke det, er sandsynligheden høj for, at man aktivt bliver fravalgt i konkurrencen med dem, der er kendte på forhånd. Kristian Kreiner har imidlertid er konkret forslag til, hvordan arkitektfirmaer kan opnå større synlighed:
- En af måderne, hvorpå man kan overvinde anonymiteten blandt bygherrer, er at lave forslag til løsninger, som ingen har bedt om. Man kan med fordel forsøge at vende tingene på hovedet og se handling som en måde at skabe og udvikle bygherrernes præferencer på, fortæller Kristian Kreiner.
Center for ledelse i byggeriet udgav for et år siden det første arbejdspapir om prækvalificeringens gåde. Rapporten gav et interessant indblik i, hvordan bygherrer agerer og udvælger arkitektfirmaer i forbindelse med prækvalificering.
Nu publiceres centrets andet arbejdspapir om prækvalificering, som er udarbejdet af professor Kristian Kreiner og Majken Merete Gorm. Denne gang er fokus rettet mod sagens modsatte part, arkitektfirmaerne, og deres tilgang til prækvalificering.
Genkendelighed giver gevinst
Det er kendetegnende for prækvalificeringer, at bygherren typisk har flere kvalificerede ansøgere, end der er behov for. Derfor skal nogle vælges fra. Udfaldet af dette valg kan forekomme at være uforudsigeligt, men i virkeligheden er beslutningen om, hvilke arkitektfirmaer, der kommer i betragtning, måske ikke så mystisk. I fravælgelsesprocessen er der nemlig et fænomen, der især springer i øjnene:
- Når vi som mennesker skal vurdere uklare og usikre alternativer, er der en tommelfingerregel, som tjener os godt i overraskende mange situationer: Vi tillægger det, vi genkender, større værdi og kvalitet. Derved drager vi som ofte valg, som bygger mere på genkendelse end på information og viden, forklarer Kristian Kreiner, der sammen med Majken Merete Gorm har udarbejdet arbejdspapiret.
Princippet gælder også for prækvalificering. Når man er kendt af bygherren, enten fra tidligere samarbejder eller fra offentlig omtale, er det mere sandsynligt, at man bliver taget i betragtning i prækvalificeringen, selvom det naturligvis ikke garanterer, at man også bliver udvalgt til at deltage i arkitektkonkurrencen.
Hvordan bliver man kendt?
Et arkitektfirma må være kendt, før konkurrencen om prækvalificering starter. Er man ikke det, er sandsynligheden høj for, at man aktivt bliver fravalgt i konkurrencen med dem, der er kendte på forhånd. Kristian Kreiner har imidlertid er konkret forslag til, hvordan arkitektfirmaer kan opnå større synlighed:
- En af måderne, hvorpå man kan overvinde anonymiteten blandt bygherrer, er at lave forslag til løsninger, som ingen har bedt om. Man kan med fordel forsøge at vende tingene på hovedet og se handling som en måde at skabe og udvikle bygherrernes præferencer på, fortæller Kristian Kreiner.