Historier fra Center for ledelse i byggeriet
09. maj 2009
Konflikter og konstruktioner
Mads Bonde Clausen & Søren Houen Schmidt
I forbindelse med forskningsprojektet om konflikter i byggeriet har forsker Charlotte Krenk og professor Kristian Kreiner blandt andet arbejdet med, hvordan konflikter kan betragtes som værdiskabende og konstruktive elementer i byggeprocessen.
Charlotte Krenk og Kristian Kreiner har fulgt byggeriet af omsorgscentret Egedalsvænge i Fredensborg Kommune, hvor parterne har arbejdet målrettet med konflikthåndtering som led i projektet ”Konstruktiv Konfliktkultur”.
Værdifulde konflikter
For de fleste aktører i byggeriet spiller konflikter en stor rolle. Primært fordi de kan være forbundet med store omkostninger. Konflikter tilskrives typisk byggeriets vilkår: modstridende interesser og uforudsete omstændigheder og dermed noget der ikke kan ændres ved, men er det nu også rigtigt? ”Konstruktiv Konfliktkultur” interventionen var et forsøg på at udfordre den indstilling.
For når konflikter forbindes med omkostninger, bliver det nærliggende at anse konflikter som noget negativt og uønsket. Sådan er det imidlertid ikke alle der ser på det. Konflikter kan også opfattes som noget værdiskabende.
- Det er en del af tankesættet i Konstruktiv Konfliktkultur, at konflikter sagtens kan være positive, så længe de ikke skader relationen mellem konfliktens parter. Man kan skelne mellem destruktive og konstruktive konflikter, hvor de konstruktive konflikter virker relationsbevarende. Man kan så stille sig det spørgsmål, om i hvor høj grad den gode relation fungerer som et kriterium for fremtidigt samarbejde? Som det ser ud i dag, kan man få den tanke, at det er andre faktorer, der er udslagsgivende, når projektsamarbejder etableres, fx hvem der har kontakten til den bygherre, der udbyder en opgave, forklarer Charlotte Krenk.
Erfaringer fra Egedalsvænge
Charlotte Krenk vurderer, at parterne på byggeriet af Egedalsvænge oplever at have fået meget ud af at være involveret i projektet Konstruktiv Konfliktkultur:
- De oplever, at undervisningen i konflikthåndtering og mediationsteknik har været værdifuld. Den har givet dem en præcis terminologi, som de involverede parter kan anvende til at beskrive deres konfliktoplevelser. På den måde har de nu en konkret ramme om et abstrakt fænomen, som gør dem i stand til at se konfliktmønstrene og handle på dem.
Parterne i projektet har selv udtrykt stor tilfredshed med forløbet, men ifølge Charlotte Krenk må man være opmærksom på, at arbejdet med konfliktkultur kan indeholde tabuer, som knytter sig til det at udstille sin virksomhed. Det kan være en udfordring at lade andre kigge med på sine forsøg på at blive bedre til noget, især hvis konflikter forbindes som et svaghedstegn.
Udfordringer for den konstruktive konfliktkultur
Allerede i titlen Konstruktiv Konfliktkultur ligger der en erkendelse af, at konflikter har en kulturel forankring. I dette forsøg har der ligget betydelig fokus på læringskulturen i de involverede virksomheder, netop fordi den skal sikre forankringen af den viden, der tilføres på kurset. Derfor er det centralt at spørge, hvordan organisationen støtter op om videnudveksling og videndeling?
- Et andet spørgsmål, der kan vise sig centralt, er, om konflikter optræder i så forskellige former afhængigt af det organisatoriske niveau, at de kalder på forskellige redskaber og metoder for at blive løst så hensigtsmæssigt som muligt? Et eksempel kan være spændet mellem den spontant opståede konflikt på byggepladsen, der involverer mange mennesker og omhandler en meget konkret fysisk virkelighed, og den slags konflikter der kan udvikle sig langsomt over tid mellem måske blot et par personer, hvor omdrejningspunktet er mere diffust, fortæller Charlotte Krenk.
På den måde giver studiet af ”Konstruktiv Konfliktkultur” anledning til at stille en række spørgsmål og gøre sig overvejelser om, hvad konfliktfænomenet består i, hvilke handlemuligheder det lægger op til og med hvilket udbytte.
Seminar om "konflikter og konstruktioner"
I slutningen af maj skulle centret have afholdt et seminar om dette forskningsprojekt. Vi har desværre været nødsaget til at udsætte dette seminar. Så snart vi har mulighed for at sætte en ny dato, vil vi skrive det i vores nyhedsmail.
Charlotte Krenk og Kristian Kreiner har fulgt byggeriet af omsorgscentret Egedalsvænge i Fredensborg Kommune, hvor parterne har arbejdet målrettet med konflikthåndtering som led i projektet ”Konstruktiv Konfliktkultur”.
Værdifulde konflikter
For de fleste aktører i byggeriet spiller konflikter en stor rolle. Primært fordi de kan være forbundet med store omkostninger. Konflikter tilskrives typisk byggeriets vilkår: modstridende interesser og uforudsete omstændigheder og dermed noget der ikke kan ændres ved, men er det nu også rigtigt? ”Konstruktiv Konfliktkultur” interventionen var et forsøg på at udfordre den indstilling.
For når konflikter forbindes med omkostninger, bliver det nærliggende at anse konflikter som noget negativt og uønsket. Sådan er det imidlertid ikke alle der ser på det. Konflikter kan også opfattes som noget værdiskabende.
- Det er en del af tankesættet i Konstruktiv Konfliktkultur, at konflikter sagtens kan være positive, så længe de ikke skader relationen mellem konfliktens parter. Man kan skelne mellem destruktive og konstruktive konflikter, hvor de konstruktive konflikter virker relationsbevarende. Man kan så stille sig det spørgsmål, om i hvor høj grad den gode relation fungerer som et kriterium for fremtidigt samarbejde? Som det ser ud i dag, kan man få den tanke, at det er andre faktorer, der er udslagsgivende, når projektsamarbejder etableres, fx hvem der har kontakten til den bygherre, der udbyder en opgave, forklarer Charlotte Krenk.
Erfaringer fra Egedalsvænge
Charlotte Krenk vurderer, at parterne på byggeriet af Egedalsvænge oplever at have fået meget ud af at være involveret i projektet Konstruktiv Konfliktkultur:
- De oplever, at undervisningen i konflikthåndtering og mediationsteknik har været værdifuld. Den har givet dem en præcis terminologi, som de involverede parter kan anvende til at beskrive deres konfliktoplevelser. På den måde har de nu en konkret ramme om et abstrakt fænomen, som gør dem i stand til at se konfliktmønstrene og handle på dem.
Parterne i projektet har selv udtrykt stor tilfredshed med forløbet, men ifølge Charlotte Krenk må man være opmærksom på, at arbejdet med konfliktkultur kan indeholde tabuer, som knytter sig til det at udstille sin virksomhed. Det kan være en udfordring at lade andre kigge med på sine forsøg på at blive bedre til noget, især hvis konflikter forbindes som et svaghedstegn.
Udfordringer for den konstruktive konfliktkultur
Allerede i titlen Konstruktiv Konfliktkultur ligger der en erkendelse af, at konflikter har en kulturel forankring. I dette forsøg har der ligget betydelig fokus på læringskulturen i de involverede virksomheder, netop fordi den skal sikre forankringen af den viden, der tilføres på kurset. Derfor er det centralt at spørge, hvordan organisationen støtter op om videnudveksling og videndeling?
- Et andet spørgsmål, der kan vise sig centralt, er, om konflikter optræder i så forskellige former afhængigt af det organisatoriske niveau, at de kalder på forskellige redskaber og metoder for at blive løst så hensigtsmæssigt som muligt? Et eksempel kan være spændet mellem den spontant opståede konflikt på byggepladsen, der involverer mange mennesker og omhandler en meget konkret fysisk virkelighed, og den slags konflikter der kan udvikle sig langsomt over tid mellem måske blot et par personer, hvor omdrejningspunktet er mere diffust, fortæller Charlotte Krenk.
På den måde giver studiet af ”Konstruktiv Konfliktkultur” anledning til at stille en række spørgsmål og gøre sig overvejelser om, hvad konfliktfænomenet består i, hvilke handlemuligheder det lægger op til og med hvilket udbytte.
Seminar om "konflikter og konstruktioner"
I slutningen af maj skulle centret have afholdt et seminar om dette forskningsprojekt. Vi har desværre været nødsaget til at udsætte dette seminar. Så snart vi har mulighed for at sætte en ny dato, vil vi skrive det i vores nyhedsmail.