Historier fra Center for ledelse i byggeriet
29. maj 2009
De nødvendige budgetoverskridelser
Mads Bonde Clausen
De færreste vil påstå, at budgetoverskridelser i byggeriet kommer som gode nyheder. Men lektor på Center for ledelse i byggeriet Kjell Tryggestad mener, at det ofte er nødvendigt at overskride budgettet for at sikre et byggeris succes og funktionalitet på sigt.
Kjell Tryggestad er med i centrets forskningsprojekt om den svenske skyskraber Turning Torso - et international kendt og anerkendt højhusbyggeri, der udgør et vartegn for Malmø by, Øresundsregionen og hele Sverige, og af mange betragtes som et arkitektonisk mesterstykke.
Bag de mange succeshistorier om Turning Torso ligger der imidlertid en sandhed, som stille og roligt er gået i glemmebogen i takt med, at diverse arkitektur- og designpriser er regnet ned over det hvide tårn i Malmø. Byggeriet udviklede sig nemlig undervejs til en heftig økonomisk skandale som følge af enorme budgetoverskridelser. Turning Torso var fra starten budgetteret til at koste 728 millioner kroner, men endte på omkring det dobbelte - altså godt 1,5 milliarder kroner.
Nye forklaringer på budgetoverskridelser
Ifølge samfundsforsker Bent Flyvbjerg rammes ni ud af 10 større byggerier af budgetoverskridelser. Hidtil har man forklaret overskridelserne ud fra to dominerende mekanismer: For det første en såkaldt kognitiv bias, dvs. en urealistisk optimisme i forhold til overholdelse af budgettet. For det andet bevidst underestimering udført for at give byggerier større chancer for at blive vedtaget fra start.
Med fokus på byggeriet af Turning Torso har Kjell Tryggestad og de øvrige deltagere i forskningsprojektet fundet nye forklaringer på, hvorfor budgetoverskridelser opstår. Tryggestad peger på, at byggerier af Turning Torsos format indebærer en række ukendte faktorer, som gør det meget vanskeligt at vurdere byggeriets økonomiske omfang:
- Den økonomiske estimering for et byggeri sker typisk på baggrund af erfaringer fra lignende projekter. Men når det gælder unikke byggerier som Turning Torso, besidder man faktisk ikke et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til at foretage en realistisk estimering. Eksistensen af ukendte faktorer ser vi derfor som endnu en forklaring på, hvorfor budgetoverskridelser opstår, fortæller Kjell Tryggestad.
Netop uforudsete hændelser og ukendte faktorer havde afgørende betydning for de massive budgetoverskridelser, som prægede Turning Torso-projektet:
- Langt ind i byggeprocessen opstod der tvivl om skyskraberens stabilitet. Man var simpelthen i tvivl om, hvorvidt designkonstruktionen var holdbar, og derfor måtte man gennemføre forsøg med vindtunneller og foretage nye beregninger. Det viste sig, at tvivlen var velbegrundet, og derfor var man tvunget til at redesigne dele af bygningen, hvilket forlængede processen og hævede prisen markant, siger Kjell Tryggestad.
Budgetlogik vs. designlogik?
Ifølge Kjell Tryggestad er der i både i den praktiske og teoretiske del af byggeriet stor opmærksomhed på vigtigheden af at overholde budgetter, og derfor mener han, at byggeprojekter er styret af en budgetlogik. Det viser sig fx i evalueringer, hvor det væsentligste succeskriterium på kort sigt ofte hviler på budgettet, mens æstetisk og funktionel kvalitet kommer i anden række, eller først bliver væsentlig på længere sigt.
Med undersøgelsen af Turning Torso-byggeriet har Tryggestad i samarbejde med forskningsgruppen dog vist et eksempel på, at den økonomiske logik er blevet overskygget af en designlogik.
- Trods udsigten til store budgetoverskridelser valgte man at gennemføre de designmæssige ændringer, som krævedes under byggeriet af Turning Torso. På den måde sejrede designlogikken over budgetlogikken, hvilket var helt nødvendigt og fundamentalt for skyskraberens efterfølgende succes, siger Kjell Tryggestad.
Det "skandaløse" byggeri
Den budgetlogiske tilgang rammer byggeledelsen hårdt, når de indledende økonomiske beregninger ikke holder stik. Og budgetoverskridelser leder i mange tilfælde til fyringer i ledelsen til trods for, at man ofte ikke har haft en reel chance for at estimere præcist fra begyndelsen.
- Budgetoverskridelser fører ofte til skandaløse byggerier – gerne forceret af medierne, som opsøger den økonomiske konflikt med ledelsen som syndebuk i dramaet. Frygt for skandaler kan medvirke til at tabuisere budgetoverskridelser, og når man ikke længere vil tale om byggeriets usikre vilkår, undermineres grundlaget for at undersøge og lære af de uforudsete begivenheder, som har rykket budgettet. Yderligere er der risiko for, at de designmæssige ambitioner nedtones, når den økonomiske ramme for alt i verden skal sikres, siger Kjell Tryggestad og fortæller videre:
- Der findes mange eksempler på, at det har været rigtig dyrt at bygge billigt. For når et byggeri ikke har den fornødne designmæssige kvalitet, bliver det let en fiasko. Dvs. et hus, som ingen ønsker at arbejde eller bo i. Så selvom der i byggefasen typisk er stort fokus på budgettet, giver det mening at opprioritere designlogikken, for at sikre byggeriets succes over længere tid. Større, unikke byggerier som Turning Torso, operaen i Sydney og faktisk også DR’s Koncerthus har det til fælles at de hurtig blev vurderet til gevaldige skandaler på grund af budgetoverskridelser, men de giver også anledning til eftertanke vedrørende hvile logikker og vurderingskriterier som styrer og bør styre byggeriet på kort og længere sigt.
Mindre drama og mere forskning i budgetoverskridelser
Lektor Kjell Tryggestad mener at budgetoverskridelser bør afdramatiseres og at der er behov for mere forskning i budgetoverskridelser og deres ophav. Han er derfor på udkig efter en case med et byggeri, som har oplevet overskridelser i budgettet.
- Når det gælder forholdet mellem budget og design i byggeriet, kan jeg se, at vi mangler viden. Jeg vil derfor gerne have fat i en case, der rummer både sameksistens og konflikt mellem budget og design, for at kunne undersøge, hvad der var det uventede og ukendte, som opstod og skabte budgetoverskridelser, fortæller Kjell Tryggestad.
Foto: Wikimedia Commons
Kjell Tryggestad er med i centrets forskningsprojekt om den svenske skyskraber Turning Torso - et international kendt og anerkendt højhusbyggeri, der udgør et vartegn for Malmø by, Øresundsregionen og hele Sverige, og af mange betragtes som et arkitektonisk mesterstykke.
Bag de mange succeshistorier om Turning Torso ligger der imidlertid en sandhed, som stille og roligt er gået i glemmebogen i takt med, at diverse arkitektur- og designpriser er regnet ned over det hvide tårn i Malmø. Byggeriet udviklede sig nemlig undervejs til en heftig økonomisk skandale som følge af enorme budgetoverskridelser. Turning Torso var fra starten budgetteret til at koste 728 millioner kroner, men endte på omkring det dobbelte - altså godt 1,5 milliarder kroner.
Nye forklaringer på budgetoverskridelser
Ifølge samfundsforsker Bent Flyvbjerg rammes ni ud af 10 større byggerier af budgetoverskridelser. Hidtil har man forklaret overskridelserne ud fra to dominerende mekanismer: For det første en såkaldt kognitiv bias, dvs. en urealistisk optimisme i forhold til overholdelse af budgettet. For det andet bevidst underestimering udført for at give byggerier større chancer for at blive vedtaget fra start.
Med fokus på byggeriet af Turning Torso har Kjell Tryggestad og de øvrige deltagere i forskningsprojektet fundet nye forklaringer på, hvorfor budgetoverskridelser opstår. Tryggestad peger på, at byggerier af Turning Torsos format indebærer en række ukendte faktorer, som gør det meget vanskeligt at vurdere byggeriets økonomiske omfang:
- Den økonomiske estimering for et byggeri sker typisk på baggrund af erfaringer fra lignende projekter. Men når det gælder unikke byggerier som Turning Torso, besidder man faktisk ikke et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til at foretage en realistisk estimering. Eksistensen af ukendte faktorer ser vi derfor som endnu en forklaring på, hvorfor budgetoverskridelser opstår, fortæller Kjell Tryggestad.
Netop uforudsete hændelser og ukendte faktorer havde afgørende betydning for de massive budgetoverskridelser, som prægede Turning Torso-projektet:
- Langt ind i byggeprocessen opstod der tvivl om skyskraberens stabilitet. Man var simpelthen i tvivl om, hvorvidt designkonstruktionen var holdbar, og derfor måtte man gennemføre forsøg med vindtunneller og foretage nye beregninger. Det viste sig, at tvivlen var velbegrundet, og derfor var man tvunget til at redesigne dele af bygningen, hvilket forlængede processen og hævede prisen markant, siger Kjell Tryggestad.
Budgetlogik vs. designlogik?
Ifølge Kjell Tryggestad er der i både i den praktiske og teoretiske del af byggeriet stor opmærksomhed på vigtigheden af at overholde budgetter, og derfor mener han, at byggeprojekter er styret af en budgetlogik. Det viser sig fx i evalueringer, hvor det væsentligste succeskriterium på kort sigt ofte hviler på budgettet, mens æstetisk og funktionel kvalitet kommer i anden række, eller først bliver væsentlig på længere sigt.
Med undersøgelsen af Turning Torso-byggeriet har Tryggestad i samarbejde med forskningsgruppen dog vist et eksempel på, at den økonomiske logik er blevet overskygget af en designlogik.
- Trods udsigten til store budgetoverskridelser valgte man at gennemføre de designmæssige ændringer, som krævedes under byggeriet af Turning Torso. På den måde sejrede designlogikken over budgetlogikken, hvilket var helt nødvendigt og fundamentalt for skyskraberens efterfølgende succes, siger Kjell Tryggestad.
Det "skandaløse" byggeri
Den budgetlogiske tilgang rammer byggeledelsen hårdt, når de indledende økonomiske beregninger ikke holder stik. Og budgetoverskridelser leder i mange tilfælde til fyringer i ledelsen til trods for, at man ofte ikke har haft en reel chance for at estimere præcist fra begyndelsen.
- Budgetoverskridelser fører ofte til skandaløse byggerier – gerne forceret af medierne, som opsøger den økonomiske konflikt med ledelsen som syndebuk i dramaet. Frygt for skandaler kan medvirke til at tabuisere budgetoverskridelser, og når man ikke længere vil tale om byggeriets usikre vilkår, undermineres grundlaget for at undersøge og lære af de uforudsete begivenheder, som har rykket budgettet. Yderligere er der risiko for, at de designmæssige ambitioner nedtones, når den økonomiske ramme for alt i verden skal sikres, siger Kjell Tryggestad og fortæller videre:
- Der findes mange eksempler på, at det har været rigtig dyrt at bygge billigt. For når et byggeri ikke har den fornødne designmæssige kvalitet, bliver det let en fiasko. Dvs. et hus, som ingen ønsker at arbejde eller bo i. Så selvom der i byggefasen typisk er stort fokus på budgettet, giver det mening at opprioritere designlogikken, for at sikre byggeriets succes over længere tid. Større, unikke byggerier som Turning Torso, operaen i Sydney og faktisk også DR’s Koncerthus har det til fælles at de hurtig blev vurderet til gevaldige skandaler på grund af budgetoverskridelser, men de giver også anledning til eftertanke vedrørende hvile logikker og vurderingskriterier som styrer og bør styre byggeriet på kort og længere sigt.
Mindre drama og mere forskning i budgetoverskridelser
Lektor Kjell Tryggestad mener at budgetoverskridelser bør afdramatiseres og at der er behov for mere forskning i budgetoverskridelser og deres ophav. Han er derfor på udkig efter en case med et byggeri, som har oplevet overskridelser i budgettet.
- Når det gælder forholdet mellem budget og design i byggeriet, kan jeg se, at vi mangler viden. Jeg vil derfor gerne have fat i en case, der rummer både sameksistens og konflikt mellem budget og design, for at kunne undersøge, hvad der var det uventede og ukendte, som opstod og skabte budgetoverskridelser, fortæller Kjell Tryggestad.
Foto: Wikimedia Commons