Konkurrence er et vigtigt fænomen i det moderne samfund. Opgaver allokeres i konkurrence for at sikre, at det er de bedste løsninger, der bliver gennemført, og de mest effektive virksomheder, der får opgaven. For at høste disse rationelle frugter af konkurrencerne er der gennem lang tid blevet eksperimenteret med nye konkurrenceformer. Sådan er det også sket med arkitektkonkurrencerne i byggeriet. Her er der udviklet mange nye konkurrencetyper, herunder den dialogbaserede konkurrence.

Dialogbaseret konkurrence – en selvmodsigelse
En dialogbaseret konkurrence kan umiddelbart opfattes som en selvmodsigelse. Dialog har en undertone af samarbejde, hvilket nogle ville opfatte som det modsatte af konkurrence. Desuden antyder dialog noget dynamisk, at nogle udveksler synspunkter, viden, ideer og løsninger med henblik på at blive ”klogere.” Perspektiverne i den dialogbaserede konkurrence er, at konkurrenterne (enkeltvis eller kollektivt) bliver klogere på opgavens karakter, omfang og præmisser, og at bygherren og andre bliver klogere på, hvad de kan få, og hvilke evalueringskriterier der er hensigtsmæssige, osv. Når dette kan virke som ”fremmed” og uforeneligt med ideen om konkurrence, er det fordi, det introducerer en mulighed (eller sandsynlighed) for, at det grundlag, som deltagerne konkurrerer på, ændrer sig undervejs.

- Hvad sker der med ideen om, at den bedste løsning skal nyde fremme, og de mest kompetente deltagere skal have opgaven, når kriterierne for at bedømme løsningens effektivitet og deltagernes kompetence ændrer sig dynamisk i dialogens forløb?, spørger professor Kristian Kreiner retorisk.

Ørestad City konkurrencen som case
Det var blandt andet denne undren, der fik Kristian Kreiner til at lave et observationsstudie af arkitektkonkurrencen om den ny skole i Ørestad City. Det skete i starten af 2009.

- Vi fik mulighed for at dokumentere konkurrencens parallelle og dynamiske karakter, og vi har på den baggrund identificeret nogle centrale problematikker, som det er værd at have in mente, hvis man vil forstå dialogbaserede konkurrenceformers muligheder og risici, forklarer Kristian Kreiner.

Formålet med studiet har været at opnå en bedre forståelse af, hvad det er, der sker i en dialogbaseret konkurrence.

- Man må antage, at nye måder at organisere en sådan konkurrence på vil have mange typer af konsekvenser, og vores undersøgelser siger noget om, hvor sådanne konsekvenser viser sig, under hvilke betingelser disse konsekvenser er positive, og hvilke typer af ledelsesmæssige implikationer man må drage heraf, fortæller Kristian Kreiner.

Generiske problematikker
I undersøgelsen af parallelopdraget har forskerne blandt andet fokuseret på de generiske problematikker, dvs. problematikker, som nødvendigvis vil rejse sig, hvis man vælger at organisere arkitektkonkurrencer som dialogbaserede processer. En sådan problematik er det forhold, at mange deltagere vil spille mange forskellige roller samtidigt. Fx er fagdommerne både rådgivere og dommere, og de er det på samme tid og hele tiden.

- Lige meget hvad man konkret gør og siger, så eksisterer denne problematik i parallelopdragsforløb. Derfor kalder vi den en generisk problematik. Omvendt er det med de empiriske problematikker, der opstår som følge af den konkrete måde, man har valgt at designe og gennemføre et bestemt parallelopdrag på. Hvis man var opmærksom på det, kunne man vælge at gøre tingene anderledes, og så ville problematikken forsvinde eller ændre karakter, siger Kristian Kreiner.

Input til fremtidens konkurrencer
Generelt har konkurrenceformerne udviklet sig i retning af større kompleksitet, og dermed rejser der sig også nye spørgsmål om, hvilke faktiske effekter sådanne konkurrencer får i praksis. Med de dialogbaserede konkurrencer øges kompleksiteten så yderligere, fx fordi anonymitetskravet ikke kan opretholdes, og fordi konkurrencens grundlag ændrer sig undervejs.

- Hensynet til konkurrencens effektivitet og retfærdighed kræver, at den dialogbaserede dynamik tøjles på forskellige måder, men hensynet til læreprocessen og ønsket om at blive klogere på opgavens karakter stiller også krav om mere fleksible måder at forstå effektivitet og retfærdighed på, konstaterer Kristian Kreiner.

Derfor lægger seminaret også op til en diskussion af fremtidens konkurrenceformer.

- Vi vil søge at besvare spørgsmål om, hvorvidt de dialogbaserede konkurrencer giver bedre resultater end traditionelle konkurrencer, ikke med et ”ja-eller-nej”, men med en beskrivelse af, hvad der afgør, om svaret bliver et ja eller et nej, fortæller Kristian Kreiner.