Historier fra Center for ledelse i byggeriet
09. oktober 2009
Mod en moderne arkitektkonkurrence
Søren Houen Schmidt & Mads Bonde Clausen
Lokalet var tæt pakket, da Center for ledelse i byggeriet 24. september præsenterede den nyeste viden om dialogbaserede arkitektkonkurrencer.
Professor Kristian Kreiner lagde ud med at præcisere, at undersøgelsens formål er at kortlægge den adfærd, der opstår under den dialogbaserede konkurrence.
- Vi er optaget af, hvad det er for en praksis, der udvikler sig i forskellige former for arkitektkonkurrencer. Vi har interesseret os for dialogbaserede arkitektkonkurrencer og den adfærd eller sociale praksis, der opstår under dem, forklarede Kristian Kreiner.
Konkurrencens kompleksitet
Som fænomen er konkurrencen fast forankret i vores moderne samfund. I forventning om, at konkurrencen fostrer de bedste løsninger, har konkurrenceformen været fremgangsmåden inden for byggeriet i mange hundrede år. Kristian Kreiner fortalte, hvordan byggeriet af den berømte kuppel på domkirken i Firenze blev opført efter en konkurrenceproces, hvor arkitekter havde seks uger til at aflevere deres forslag til byggeriet af kuplen.
Men selvom konkurrencen som institution er velkendt, er formen stadig meget kompleks. Kristian Kreiner:
- Kompleksiteten i arkitektkonkurrencen ligger bl.a. i, at det er umuligt at forudsige effekten. Man kan nemlig ikke garantere, at en konkurrenceform udløser den samme effekt hver gang – positiv eller negativ. Vores forskning har derfor været rettet mod at forstå, hvad der bestemmer, hvornår effekterne er positive og hvornår de er negative.
Modernisering i tre faser
Parallelopdraget som konkurrenceform er et af flere forsøg på at modernisere arkitektkonkurrencen. På seminaret forklarede Kristian Kreiner, at man typisk vil arbejde for at modernisere en proces, fordi man har konstateret et problem. Moderniseringen er et forsøg på at løse dette problem, og det nye design har indflydelse på folks adfærd og praksis, både den, der tidligere var et problem, og den, der faktisk fungerede.
- Den dialogbaserede form gør op med normen om, at der ikke må finde nogen udveksling sted mellem arkitekt og bygherre under konkurrencen. Intentionen er at bryde tavsheden og dermed udrydde misforståelser i fx konkurrenceprogrammet. Det skal gøre både arkitekter og bygherrer klogere på det endelige produkt undervejs i processen. Dialogen skal med andre ord skabe et fælles grundlag for gennemførelsen af konkurrencen, forklarede Kristian Kreiner.
Nyt design – nye sociale processer
Med den dialogbaserede konkurrences nye design opstår der nye sociale processer i arkitektkonkurrencen. Bedømmelseskriterierne ændres, og den ophævede anonymitet medfører nye kriterier for, hvem der skal vinde konkurrencen.
- Når man ophæver anonymiteten, kan man pludselig begynde at tillægge nye hensyn en betydning, fx virksomhedens kompetencer. Også rådgiverhonoraret er man begyndt at lade indgå i bedømmelsesgrundlaget. Vi påstår dog, at det stadig er idéen og kreativiteten, som er afgørende for, hvem der vinder arkitektkonkurrencen. Vi har ikke set nogen tegn på, at billige projekter har vundet pga. deres lave pris. Derimod mener vi, at nogle teams har benyttet deres honorarkrav som en form for selvsikkerhedsmarkør. På den måde har man forsøgt at understrege kvaliteten af sit konkurrenceforslag ved at kræve et stort honorar, fortalte Kristian Kreiner.
Forslag til nye konkurrencekriterier
Afslutningsvis fremlagde Kristian Kreiner tre forsigtige bud på, hvordan dialogbaserede arkitektkonkurrencer kan designes mere hensigtsmæssigt. For det første tyder noget på, at seks uger kan være den optimale varighed for arkitektkonkurrencen. Kreiner talte om ”de magiske seks uger”, der forhindrer et usundt emotionelt ejerskab, men samtidig tillader arkitekterne at komme i dybden med projektet.
For det andet bør man ikke lade sig forføre af troen på, at flere ressourcer og flere eksperter nødvendigvis skaber en bedre dialog og bedre kvalitet i forslagene. Man kan overveje, om det faktisk medfører mere forvirring i stedet for at skærpe dialogen. Sidst skal man måske beskytte den processuelle kreativitet, så de eksperter, der også er dommere, ikke tildeles for stor autoritet, fordi de efterfølgende skal bedømme forslagene. Heri ligger en problematik, der bør overvejes.
Ud af ”the comfort zone”
Efter oplægget var der stor diskussionslyst blandt de godt 60-70 deltagere, og mange så gode muligheder i den dialogbaserede konkurrenceform. Kritikken rettede sig dog mod sammenblandingen af dommere og eksperter, som kan føre til, at parametrene for succes skifter undervejs i konkurrencen. Åbenheden blandt deltagerne kan desuden føre til ”indavlede” idéer og en ødelæggende strategisk adfærd blandt deltagerne.
Andre så imidlertid dialogbaserede konkurrencer som en vej ud af ”the comfort zone” og ind i en mere dynamisk proces. Dialogformen indebærer en satsning og en åbenhed, som er nødvendig for at fremme den innovation, som byggeriet har behov for. Dialogbaserede arkitektkonkurrencer kan altså være et skridt på vejen mod en moderne konkurrenceform, der bryder med traditionen om, at arkitekter og bygherrer ikke må kommunikere undervejs i konkurrencen. Men om det bliver en bæredygtig konkurrenceform i fremtiden, afhænger meget af, hvilken konkret praksis, der udvikler sig.
Se hele seminaret på video
Professor Kristian Kreiner lagde ud med at præcisere, at undersøgelsens formål er at kortlægge den adfærd, der opstår under den dialogbaserede konkurrence.
- Vi er optaget af, hvad det er for en praksis, der udvikler sig i forskellige former for arkitektkonkurrencer. Vi har interesseret os for dialogbaserede arkitektkonkurrencer og den adfærd eller sociale praksis, der opstår under dem, forklarede Kristian Kreiner.
Konkurrencens kompleksitet
Som fænomen er konkurrencen fast forankret i vores moderne samfund. I forventning om, at konkurrencen fostrer de bedste løsninger, har konkurrenceformen været fremgangsmåden inden for byggeriet i mange hundrede år. Kristian Kreiner fortalte, hvordan byggeriet af den berømte kuppel på domkirken i Firenze blev opført efter en konkurrenceproces, hvor arkitekter havde seks uger til at aflevere deres forslag til byggeriet af kuplen.
Men selvom konkurrencen som institution er velkendt, er formen stadig meget kompleks. Kristian Kreiner:
- Kompleksiteten i arkitektkonkurrencen ligger bl.a. i, at det er umuligt at forudsige effekten. Man kan nemlig ikke garantere, at en konkurrenceform udløser den samme effekt hver gang – positiv eller negativ. Vores forskning har derfor været rettet mod at forstå, hvad der bestemmer, hvornår effekterne er positive og hvornår de er negative.
Modernisering i tre faser
Parallelopdraget som konkurrenceform er et af flere forsøg på at modernisere arkitektkonkurrencen. På seminaret forklarede Kristian Kreiner, at man typisk vil arbejde for at modernisere en proces, fordi man har konstateret et problem. Moderniseringen er et forsøg på at løse dette problem, og det nye design har indflydelse på folks adfærd og praksis, både den, der tidligere var et problem, og den, der faktisk fungerede.
- Den dialogbaserede form gør op med normen om, at der ikke må finde nogen udveksling sted mellem arkitekt og bygherre under konkurrencen. Intentionen er at bryde tavsheden og dermed udrydde misforståelser i fx konkurrenceprogrammet. Det skal gøre både arkitekter og bygherrer klogere på det endelige produkt undervejs i processen. Dialogen skal med andre ord skabe et fælles grundlag for gennemførelsen af konkurrencen, forklarede Kristian Kreiner.
Nyt design – nye sociale processer
Med den dialogbaserede konkurrences nye design opstår der nye sociale processer i arkitektkonkurrencen. Bedømmelseskriterierne ændres, og den ophævede anonymitet medfører nye kriterier for, hvem der skal vinde konkurrencen.
- Når man ophæver anonymiteten, kan man pludselig begynde at tillægge nye hensyn en betydning, fx virksomhedens kompetencer. Også rådgiverhonoraret er man begyndt at lade indgå i bedømmelsesgrundlaget. Vi påstår dog, at det stadig er idéen og kreativiteten, som er afgørende for, hvem der vinder arkitektkonkurrencen. Vi har ikke set nogen tegn på, at billige projekter har vundet pga. deres lave pris. Derimod mener vi, at nogle teams har benyttet deres honorarkrav som en form for selvsikkerhedsmarkør. På den måde har man forsøgt at understrege kvaliteten af sit konkurrenceforslag ved at kræve et stort honorar, fortalte Kristian Kreiner.
Forslag til nye konkurrencekriterier
Afslutningsvis fremlagde Kristian Kreiner tre forsigtige bud på, hvordan dialogbaserede arkitektkonkurrencer kan designes mere hensigtsmæssigt. For det første tyder noget på, at seks uger kan være den optimale varighed for arkitektkonkurrencen. Kreiner talte om ”de magiske seks uger”, der forhindrer et usundt emotionelt ejerskab, men samtidig tillader arkitekterne at komme i dybden med projektet.
For det andet bør man ikke lade sig forføre af troen på, at flere ressourcer og flere eksperter nødvendigvis skaber en bedre dialog og bedre kvalitet i forslagene. Man kan overveje, om det faktisk medfører mere forvirring i stedet for at skærpe dialogen. Sidst skal man måske beskytte den processuelle kreativitet, så de eksperter, der også er dommere, ikke tildeles for stor autoritet, fordi de efterfølgende skal bedømme forslagene. Heri ligger en problematik, der bør overvejes.
Ud af ”the comfort zone”
Efter oplægget var der stor diskussionslyst blandt de godt 60-70 deltagere, og mange så gode muligheder i den dialogbaserede konkurrenceform. Kritikken rettede sig dog mod sammenblandingen af dommere og eksperter, som kan føre til, at parametrene for succes skifter undervejs i konkurrencen. Åbenheden blandt deltagerne kan desuden føre til ”indavlede” idéer og en ødelæggende strategisk adfærd blandt deltagerne.
Andre så imidlertid dialogbaserede konkurrencer som en vej ud af ”the comfort zone” og ind i en mere dynamisk proces. Dialogformen indebærer en satsning og en åbenhed, som er nødvendig for at fremme den innovation, som byggeriet har behov for. Dialogbaserede arkitektkonkurrencer kan altså være et skridt på vejen mod en moderne konkurrenceform, der bryder med traditionen om, at arkitekter og bygherrer ikke må kommunikere undervejs i konkurrencen. Men om det bliver en bæredygtig konkurrenceform i fremtiden, afhænger meget af, hvilken konkret praksis, der udvikler sig.
Se hele seminaret på video