Historier fra Center for ledelse i byggeriet
05. april 2008
Hvordan sikres udbredelsen af bæredygtigt byggeri?
Søren Houen Schmidt
På Clibygs tredje seminar for byggeriets aktører sættes der fokus på introduktionen af nye byggeteknologier. I efterkrigstiden var alle fokuserede på hurtigt at bygge mange nye boliger i storbyerne, og det satte udbredelsen af præfabrikation i gang. I dag er det bæredygtigt byggeri, der er på alles læber. Spørgsmålet er, hvordan vi sikrer udbredelsen?
- Ved at sammenligne Danmark og Frankrig i efterkrigstiden, og ved at fokusere på perioden efter den første bølge, har vi kunnet identificere nogle særlige faktorer, der spillede ind på udviklingen af præfabrikation som byggeteknologi. Og selvom de ikke kan oversættes direkte til i dag, kan vi give input til muligheder og forhindringer for udbredelsen af fremtidige byggeteknologier, fx byggeteknologier, der kan hjælpe det bæredygtige byggeri på vej.
Sådan fortæller adjunkt Eva Boxenbaum, der sammen med sin franske kollega Thibault Daudigeos, har studeret hvordan markedet for præfabrikation udviklede sig i perioden 1945-1968 i Danmark og Frankrig.
- I Danmark tager vi det for givet, at præfabrikationen udgør en stor andel. Men sammenligner vi os med andre lande, ligger vi med 44 % rigtigt højt. I Spanien er niveauet 8 %, mens det i Frankrig har stabiliseret sig på ca. 15 %. Derfor satte vi os for at studere og analysere de vilkår, der lå til grund for denne store forskel i udbredelse.
Analysen viste, at der slet ikke er nogen grund til at tage vores høje procentandel for givet. Den skyldtes nemlig faktorer, der kan kategoriseres som ’teknisk, finansiel og administrativ kontinuitet’.
- I Danmark indførte man i modsætning til Frankrig hurtigt standardiserede mål i byggeriet, de attraktive statslån indeholdt krav der fremmede præfabrikationen, og der var et strategisk og langsigtet samarbejde mellem det offentlige og private. Det førte til, at industrien var villige til at investere i den nye teknologi, fortæller Eva Boxenbaum.
Derfor spiller den tekniske, finansielle og administrative kontinuitet også ind, når vi i den nutidige kontekst taler om, at byggeriet af hensyn til klimaet skal være bæredygtigt.
- Vores studie viser, at det ikke er nok at tænke de bløde værdier ind i forbindelse med udbud. Det gjorde man i Frankrig, og her faldt andelen af præfabrikation efter første bølge. Hvis udbredelsen af bæredygtigt byggeri skal udvikle sig positivt, skal vi i stedet lægge en strategi, der kan sikre, at vi i Danmark skaber kontinuitet og en klar incitamentsstruktur.
Få indsigt hvordan arbejdet med fx bæredygtigt byggeri kan udvikle sig på det åbne seminar 24. april 2008.
- Ved at sammenligne Danmark og Frankrig i efterkrigstiden, og ved at fokusere på perioden efter den første bølge, har vi kunnet identificere nogle særlige faktorer, der spillede ind på udviklingen af præfabrikation som byggeteknologi. Og selvom de ikke kan oversættes direkte til i dag, kan vi give input til muligheder og forhindringer for udbredelsen af fremtidige byggeteknologier, fx byggeteknologier, der kan hjælpe det bæredygtige byggeri på vej.
Sådan fortæller adjunkt Eva Boxenbaum, der sammen med sin franske kollega Thibault Daudigeos, har studeret hvordan markedet for præfabrikation udviklede sig i perioden 1945-1968 i Danmark og Frankrig.
- I Danmark tager vi det for givet, at præfabrikationen udgør en stor andel. Men sammenligner vi os med andre lande, ligger vi med 44 % rigtigt højt. I Spanien er niveauet 8 %, mens det i Frankrig har stabiliseret sig på ca. 15 %. Derfor satte vi os for at studere og analysere de vilkår, der lå til grund for denne store forskel i udbredelse.
Analysen viste, at der slet ikke er nogen grund til at tage vores høje procentandel for givet. Den skyldtes nemlig faktorer, der kan kategoriseres som ’teknisk, finansiel og administrativ kontinuitet’.
- I Danmark indførte man i modsætning til Frankrig hurtigt standardiserede mål i byggeriet, de attraktive statslån indeholdt krav der fremmede præfabrikationen, og der var et strategisk og langsigtet samarbejde mellem det offentlige og private. Det førte til, at industrien var villige til at investere i den nye teknologi, fortæller Eva Boxenbaum.
Derfor spiller den tekniske, finansielle og administrative kontinuitet også ind, når vi i den nutidige kontekst taler om, at byggeriet af hensyn til klimaet skal være bæredygtigt.
- Vores studie viser, at det ikke er nok at tænke de bløde værdier ind i forbindelse med udbud. Det gjorde man i Frankrig, og her faldt andelen af præfabrikation efter første bølge. Hvis udbredelsen af bæredygtigt byggeri skal udvikle sig positivt, skal vi i stedet lægge en strategi, der kan sikre, at vi i Danmark skaber kontinuitet og en klar incitamentsstruktur.
Få indsigt hvordan arbejdet med fx bæredygtigt byggeri kan udvikle sig på det åbne seminar 24. april 2008.