Historier fra Center for ledelse i byggeriet
13. januar 2009
Der blev ønsket 'godt nytår'
Redaktionen
Ved sidste uges nytårskur på Center for ledelse i byggeriet var ca. 30 deltagere mødt op, for at ønske hinanden et godt nytår. Udover vand, vin, snacks og uformel snak mellem deltagerne, ønskede centerleder Kristian Kreiner godt nytår med en kort tale, hvor han blandt andet bekendtgjorde, at han havde græske gener.
- I Grækenland, har jeg fået fortalt, siger man, at ingenting kan planlægges, og alting kan lade sig gøre. Det er ikke ligefrem det, der karakteriserer byggeriet. Der tror man, at intet kan lade sig gøre, hvis det ikke er planlagt. Jeg tror, jeg har lidt græske gener! I hvert fald synes jeg, at det meste omkring dette center kan lade sig gøre helt uden planlægning.
Og for at eksemplificere dette, brugte han centrets nyeste forskningsprojekt, hvor Peter Holm Jacobsen, Daniel Toft Jensen og Kristian Kriener fra årets start har videooptaget en workshop i forbindelse med en arkitektkonkurrence gennemført som parallelopdrag.
- Indtil få dage før nytår var det ikke andet end en løs tanke. I dag har vi totaladgang til processen – og en helt unik mulighed for at studere, hvad der sker, når man laver eksperimenter med en af byggeriets (og samfundets) mest betydningsfulde institutioner, nemlig konkurrenceformen. Intet var planlagt – det opstod som en tilfældig kontakt. Vi er ikke i tvivl om, at det ikke er ideelt at komme så hovedkulds ind i et projekt – men hvis det skulle have været mindre hovedkulds, var vi ikke kommet i gang overhovedet, sagde Kristian Kreiner.