Historier fra Center for ledelse i byggeriet
24. februar 2008
Dilemmaer ved Lean
Søren Houen Schmidt
På Clibygs andet seminar for byggeriets aktører sættes der fokus på begrebet Lean og værktøjet Last Planner System og dets indpas i dansk byggeri. Udover at introducere til bevæggrundene for indførelsen af Last Planner System, viser vi på seminaret, hvordan introduktionen har tilvejebragt en række skjulte dilemmaer, der faktisk er med til at øge kompleksiteten i byggeriet. Dilemmaer der stiller krav til ledelse.
- Med Last Planner System forsøger man at fremme sjakkets commitment til at udføre aftalte aktiviteter. Commitment handler derfor om at sikre aktiviteter. Når sjakket så når længere, end det er aftalt, opstår der en masse støj, og kompleksiteten øges. For handlingerne er ikke koordineret med de øvrige aktiviteter, og derfor bliver sjakkets forståelse af commitment og ansvarsfølelse pludselig en forhindring for byggeriets fremdrift.
Sådan fortæller phd stipendiat Kenneth Brinch Jensen, der via et empirisk studie har kigget nærmere på introduktionen af Lean og brugen af Last Planner System i byggeriet.
- Lean har gennem de seneste år vundet indpas i byggeriet i Danmark, og i flere og flere projekter bliver værktøjet Last Planner System (LPS) nu anvendt. Målet er at nedbringe variationen, og øge standardiseringerne, så der kommer styr på de kompleksitetsproblemer, som byggeriet siges at være ramt af. Med introduktionen af Last Planner System bliver der derfor fokuseret på de forudsætninger, der skal være til stede, for at man kan udføre de enkelte opgaver. Er der forhindringer, er det disse der skal fokuseres på, så fremdriften i de enkelte opgaver holder planen.
En praksis der medfører en række dilemmaer.
- I brugen af Last Planner System opstår der en masse problemstillinger, der faktisk er med til at øge kompleksiteten. Samtidig øges kravet til ledelse. En del af problemstillingerne er så åbenlyse, at de bliver håndteret, mens en lang række andre problemstillinger ikke bliver håndteret, fordi de ikke ses med det blotte øje. Og grunden til at de ikke ses er, at der ikke længere fokuseres på flowet i selve aktiviteterne, men i stedet på flowet i forudsætningerne, fortæller Kenneth Brinch Jensen.
Der er blandt andet også en anden ændring, der stiller nye krav til ledelse. Nu deltager formændene i stedet for konduktørerne til byggemøderne, hvilket bunder i, at ansvarsfølelsen parterne imellem skulle øges og at det skal blive nemmere at videndele og afhjælpe fejl. Men det sker ikke nødvendigvis.
- Der bliver ikke talt om de opgaver, der ikke er blevet udført til tiden. Det er ikke noget formændene selv løfter sløret for, fordi det så ses som en risiko for at udstille sig selv. Sker det alligevel, ender det som oftest med forsvarstaler eller fnidder, hvilket ikke øger ansvarsfølelsen, men tværtimod mindsker den. Og derfor kan der faktisk godt være produktive årsager til, at man fra ledelsens side simpelthen beslutter sig for ikke at tale om fejl.
Få mere at vide om Lean, Last Planner System og de skjulte dilemmaer på centrets åbne seminar 13. marts 2008.
- Med Last Planner System forsøger man at fremme sjakkets commitment til at udføre aftalte aktiviteter. Commitment handler derfor om at sikre aktiviteter. Når sjakket så når længere, end det er aftalt, opstår der en masse støj, og kompleksiteten øges. For handlingerne er ikke koordineret med de øvrige aktiviteter, og derfor bliver sjakkets forståelse af commitment og ansvarsfølelse pludselig en forhindring for byggeriets fremdrift.
Sådan fortæller phd stipendiat Kenneth Brinch Jensen, der via et empirisk studie har kigget nærmere på introduktionen af Lean og brugen af Last Planner System i byggeriet.
- Lean har gennem de seneste år vundet indpas i byggeriet i Danmark, og i flere og flere projekter bliver værktøjet Last Planner System (LPS) nu anvendt. Målet er at nedbringe variationen, og øge standardiseringerne, så der kommer styr på de kompleksitetsproblemer, som byggeriet siges at være ramt af. Med introduktionen af Last Planner System bliver der derfor fokuseret på de forudsætninger, der skal være til stede, for at man kan udføre de enkelte opgaver. Er der forhindringer, er det disse der skal fokuseres på, så fremdriften i de enkelte opgaver holder planen.
En praksis der medfører en række dilemmaer.
- I brugen af Last Planner System opstår der en masse problemstillinger, der faktisk er med til at øge kompleksiteten. Samtidig øges kravet til ledelse. En del af problemstillingerne er så åbenlyse, at de bliver håndteret, mens en lang række andre problemstillinger ikke bliver håndteret, fordi de ikke ses med det blotte øje. Og grunden til at de ikke ses er, at der ikke længere fokuseres på flowet i selve aktiviteterne, men i stedet på flowet i forudsætningerne, fortæller Kenneth Brinch Jensen.
Der er blandt andet også en anden ændring, der stiller nye krav til ledelse. Nu deltager formændene i stedet for konduktørerne til byggemøderne, hvilket bunder i, at ansvarsfølelsen parterne imellem skulle øges og at det skal blive nemmere at videndele og afhjælpe fejl. Men det sker ikke nødvendigvis.
- Der bliver ikke talt om de opgaver, der ikke er blevet udført til tiden. Det er ikke noget formændene selv løfter sløret for, fordi det så ses som en risiko for at udstille sig selv. Sker det alligevel, ender det som oftest med forsvarstaler eller fnidder, hvilket ikke øger ansvarsfølelsen, men tværtimod mindsker den. Og derfor kan der faktisk godt være produktive årsager til, at man fra ledelsens side simpelthen beslutter sig for ikke at tale om fejl.
Få mere at vide om Lean, Last Planner System og de skjulte dilemmaer på centrets åbne seminar 13. marts 2008.