Historier fra Center for ledelse i byggeriet
01. april 2008
'Vend nu ikke det blinde øje til'
Søren Houen Schmidt
Byggeriets praktikere fik på Clibygs seminar om Lean og Last Planner System et indtryk af de skjulte dilemmaer, der faktisk har medført en øget kompleksitet i byggeriet. Det gav anledning til en livlig debat og en masse inspiration til de fremmødte deltagere.
På seminaret gennemgik ph.d. stipendiat Kenneth Brinch Jensen de dilemmaer, som hans empiriske studie af den faktiske brug af værktøjet Last Planner System har synliggjort. I den praktiske brug har det nemlig vist sig, at der opstår en del andre problemstillinger, der faktisk er med til at øge kompleksiteten, hvilket øger kravet til ledelse.
Disse dilemmaer videregav Kenneth Brinch Jensen til de fremmødte deltagere, der ligeledes blev opfordret til, at kigge godt efter de skjulte dilemmaer, så brugen af Lean og Last Planner System kommer til at virke som det var tænkt: Som en produktiv arbejdsmetode, og en afgørende faktor for bekæmpelsen af kompleksiteten.
- Det var godt at få nogle af paradokserne frem. Flere af dem er vi godt klar over, men vi undertrykker dem lidt i det daglige arbejde. Så det er godt at få dem vendt og sat i en sammenhæng, så vi hele tiden bliver udfordret. Det er kun sådan, at vi udvikler og forbedrer vores måde at gøre tingene på, fortæller produktionsdirektør Henrik Mielke fra Enemærke & Petersen, der var blandt deltagerne på seminaret.
Næste åbne seminar finder sted 24. april kl. 14.30-16.00, hvor adjunkt Eva Boxembaum beskæftiger sig med udbredelsen af byggeteknologier.