Historier fra Center for ledelse i byggeriet
09. oktober 2009
Rådgivere laver ikke fejl - de tager fejl
Mads Bonde Clausen
Sådan skriver journalist Birgitte Marfelt i dagens udgave af fagbladet Ingeniøren, som har interviewet professor Kristian Kreiner fra Center for ledelse i byggeriet for at drøfte rådgivende ingeniørers rolle i forbindelse med fejl og ulykker i byggeriet.
- Det handler om at se i øjnene, at vi lever i en usikker verden. Der opstår fejl alle steder, selv når folk er kompetente og gør sig umage. I en meget kompliceret verden vil rådgivere af og til læse situationen forkert. I fejlundersøgelser af byggerier har det vist sig, at man ofte ikke laver fejl, men at man tager fejl, fordi man misforstår situationen. Så selv om man handler efter bedste evne og med al sin viden, risikerer man at producere forfærdelige konsekvenser, forklarer Kristian Kreiner til Ingeniøren.
Ulykker og katastrofer indtræffer med jævne mellemrum, og ofte retter opmærksomheden sig efterfølgende mod de faglige eksperter, som har været involveret i fx fejlslagne rumekspeditioner, sammenstyrtede sportshaller eller skandaløse budgetoverskridelser.
- Jeg har set mange studier af katastrofer, hvor ekspertråd er blevet ignoreret. Rumfærgen Columbia, som brændte op, og forløberen, Challenger, der eksploderede under opstarten, er to dramatiske eksempler. Men i en usikker verden, hvor ingen har sandheden på sin side, vil alle, der skal bevise noget, blive sat i defensiven. Da ingeniørerne blev bedt om at bevise, at det ikke var sikkert at sende Challenger af sted, havde de jo ingen beviser. De vidste bare, at de lave temperaturer lå uden for deres erfaringsområde.
Med et kritisk fokus på ingeniørers rolle spørger Ingeniøren afslutningsvis Kristian Kreiner, om ingeniører er godt nok rustet til at håndtere moralske dilemmaer?
- Selvfølgelig er der brådne kar også blandt rådgivende ingeniører, men det tror jeg bestemt, de er. Skal man ruste rådgiverne til noget, må det være til at erkende, at de lever i en usikker verden, fuld af modsatrettede hensyn, siger Kristian Kreiner.
Læs hele interviewet i Ingeniøren
- Det handler om at se i øjnene, at vi lever i en usikker verden. Der opstår fejl alle steder, selv når folk er kompetente og gør sig umage. I en meget kompliceret verden vil rådgivere af og til læse situationen forkert. I fejlundersøgelser af byggerier har det vist sig, at man ofte ikke laver fejl, men at man tager fejl, fordi man misforstår situationen. Så selv om man handler efter bedste evne og med al sin viden, risikerer man at producere forfærdelige konsekvenser, forklarer Kristian Kreiner til Ingeniøren.
Ulykker og katastrofer indtræffer med jævne mellemrum, og ofte retter opmærksomheden sig efterfølgende mod de faglige eksperter, som har været involveret i fx fejlslagne rumekspeditioner, sammenstyrtede sportshaller eller skandaløse budgetoverskridelser.
- Jeg har set mange studier af katastrofer, hvor ekspertråd er blevet ignoreret. Rumfærgen Columbia, som brændte op, og forløberen, Challenger, der eksploderede under opstarten, er to dramatiske eksempler. Men i en usikker verden, hvor ingen har sandheden på sin side, vil alle, der skal bevise noget, blive sat i defensiven. Da ingeniørerne blev bedt om at bevise, at det ikke var sikkert at sende Challenger af sted, havde de jo ingen beviser. De vidste bare, at de lave temperaturer lå uden for deres erfaringsområde.
Med et kritisk fokus på ingeniørers rolle spørger Ingeniøren afslutningsvis Kristian Kreiner, om ingeniører er godt nok rustet til at håndtere moralske dilemmaer?
- Selvfølgelig er der brådne kar også blandt rådgivende ingeniører, men det tror jeg bestemt, de er. Skal man ruste rådgiverne til noget, må det være til at erkende, at de lever i en usikker verden, fuld af modsatrettede hensyn, siger Kristian Kreiner.
Læs hele interviewet i Ingeniøren