Historier fra Center for ledelse i byggeriet
25. august 2008
Er en standardisering af byggeprojekter at foretrække?
Daniel Toft Jensen
Dilemmaet består i at man på den ene side definerer projekter som unikke og at man på den anden side ønsker at genbruge erfaringer fra et projekt til et andet. Dvs. skal projektprocesser forblive individuel tilpassede eller skal de standardiseres? Dette er ikke blot er et paradoks men et dilemma, da disse to alternativer fordrer forskellige ledelsesstrategier, ikke umiddelbart står til at forene og et valg.
Projektledere forsøger naturligvis at optimere de værktøjer de anvender under udarbejdelsen af byggeprojekter, samtidig med at de ønsker at tage så mange af deres positive erfaringer fra ét byggeprojekt med over i et andet. Ligeledes forsøger projektledere at eksplicitere personlige succes'er og ophøje dem til nye værktøjer, der kan bistå andre projektledere i kommende projekter. Man kan måske endda gå så langt og sige at man forsøger at standardisere elementer af projektledelsesprocessen.
Men generelt når der i projektledelseslitteraturen bliver henvist til projektets rolle i en organisation, henviser man til projektets egenskaber, som unikt, målrettet, komplekst og tidsligt afgrænset, kort sagt som undtagelsen fra den daglige ledelse og administration. I dele af projektledelseslitteraturen erkender man også at projektet som organisationsform ikke kan måle sig med den daglige administration iht. tempo og omkostningsminimering - her både mentalt og økonomisk.
Arbejder man primært inden for projektledelsens rammer, som det bliver i byggeriet, er der et klart incitament til at minimere omkostninger og konstruktionstiden for at overholde både budget og tidsplan, kriterier der i høj grad påvirker balancen mellem succes og fiasko for et byggeprojekt.
Men det altafgørende spørgsmål bliver, om det enkelte byggeprojekt er unikt, hvis det er tilfældet, bliver konklusionen at én erfaring i ét byggeprojekt kun er gyldigt i det pågældende projekt og vanskeligt lader sig overfører til et andet. Er det ikke tilfældet, jamen så bliver spørgsmålet: er byggeprojekter i virkeligheden så lig hinanden at en mere standardiseret ledelsesstrategi er at foretrække?
Projektledere forsøger naturligvis at optimere de værktøjer de anvender under udarbejdelsen af byggeprojekter, samtidig med at de ønsker at tage så mange af deres positive erfaringer fra ét byggeprojekt med over i et andet. Ligeledes forsøger projektledere at eksplicitere personlige succes'er og ophøje dem til nye værktøjer, der kan bistå andre projektledere i kommende projekter. Man kan måske endda gå så langt og sige at man forsøger at standardisere elementer af projektledelsesprocessen.
Men generelt når der i projektledelseslitteraturen bliver henvist til projektets rolle i en organisation, henviser man til projektets egenskaber, som unikt, målrettet, komplekst og tidsligt afgrænset, kort sagt som undtagelsen fra den daglige ledelse og administration. I dele af projektledelseslitteraturen erkender man også at projektet som organisationsform ikke kan måle sig med den daglige administration iht. tempo og omkostningsminimering - her både mentalt og økonomisk.
Arbejder man primært inden for projektledelsens rammer, som det bliver i byggeriet, er der et klart incitament til at minimere omkostninger og konstruktionstiden for at overholde både budget og tidsplan, kriterier der i høj grad påvirker balancen mellem succes og fiasko for et byggeprojekt.
Men det altafgørende spørgsmål bliver, om det enkelte byggeprojekt er unikt, hvis det er tilfældet, bliver konklusionen at én erfaring i ét byggeprojekt kun er gyldigt i det pågældende projekt og vanskeligt lader sig overfører til et andet. Er det ikke tilfældet, jamen så bliver spørgsmålet: er byggeprojekter i virkeligheden så lig hinanden at en mere standardiseret ledelsesstrategi er at foretrække?