Videnbank
Januar 2013
Project temporalities: how frogs can become stakeholders
Kjell Tryggestad, Lise Justesen og Jan Mouritsen
Det rationelle paradigme indenfor projektledelse antager i stor grad et lineært og successivt tidsforløb, hvor de forskellige interesser er forhåndsgivet, men holder det nu i praksis? I denne artikel beskriver forfatterne et tankevækkende forløb omkring en uventet forening af en spidssnudet frø og en bygherre. Med udgangspunkt i Latours aktør-netværk teori forklarer forfatterne, hvordan frøen lige pludselig kunne opstå som en stakeholder og i projektledelse, og hvilke dynamikker dette affødte. Uforudsete aktører og interesser kan hele tiden dukke op, og interesser man tog for givet kan pludselig skifte. Centralt for artiklen er, at den udfordrer projektet og projektledelses grænser; hvis en frø kan blive en central stakeholder, hvor går grænsen så?
Oktober 2012
Comments on challenging the rational project environment
Kristian Kreiner
I denne kommentar minder Kristian Kreiner om den læring, dennes og Christensens bog: ’Projektledelse i en ufuldkommen verden’ bidrog med i 1991. Der er stadig i dag behov for at udfordrere de rationelle tanker om projektledelse. Særligt skal man være bevidst om, at usikkerhed er en definerende omstændighed ved alle projekter, uanset hvor dygtig en planlægning projektledere gør.
Juli 2012
Perspectives on Projects
Kjell Tryggestad
I denne boganmeldelse roser Kjell Tryggestad forfatterne, for at have forfattet en fin og generisk introduktion til projektledelse. Til gengæld udtaler han kritisk af deres dækning af usikkerhed og kompleksitet, som i ringe grad bliver behandlet.
Maj 2012
Arkitekturudviklingens vilkår til forhandling
Katrine Lotz, Marianne Stang Våland og Dorte Sibast
God arkitektur er uden tvivl et af de bedste argumenter for god arkitektur. Men hvis arkitektstanden for alvor ønsker indflydelse på de vilkår arkitekturudvikling har i disse år, må den gribe bolden og synge ud med, hvordan arkitektarbejde konkret bidrager til værdiskabelsen. Og den må gøre det på en måde, så resten af byggeriets parter kan forstå det.
April 2012
Dialog og konkurrence: Eksperimenter med nye arkitektkonkurrenceformer
Kristian Kreiner og Peter Holm Jacobsen
Bogen dokumenterer og analyserer forløbet af en konkret, meget usædvanlig arkitektkonkurrence. Konkurrenceprocessen var længere og mere kompliceret end normalt. Fx blev usædvanligt mange eksperter og interessenter involveret og tilknyttet undervejs. Men det mest usædvanlige var kravet om, at de konkurrerende arkitektteams skulle fortælle hinanden om deres løsninger og ideer under selve konkurrencen - og at de have lov til at bruge denne viden i deres egne forslag. Man må spørge sig selv, hvilken form for konkurrence der opstår under sådanne betingelser! Det giver bogen svar på. Den beskriver i detaljer, hvad der skete i den konkrete dialogbaserede arkitektkonkurrence, og den analyserer og diskuterer, hvordan man kan forstå den måde, konkurrencen var designet på, hvorfor de involverede aktører valgte at deltage på den måde, som de gjorde, og hvad det var, man sagde til hinanden og lyttede efter i dialogen. Bogen forsøger at belyse, hvad der generelt skal til for at få arkitektkonkurrencer til at fungere i praksis. Der er mange hensyn, som skal tilgodeses, ikke bare i den dialogbaserede form, men generelt for arkitektkonkurrencer. Men tag ikke fejl: Bogen handler også om de store spørgsmål, fx centrale samfundsmæssige institutioner, sociale teknologier og professionelle identiteter. Arkitektkonkurrencer er et eksempel på de mange organiserede konkurrencer i byggesektoren og samfundet generelt. Bogen argumenterer for, at man kan lære noget om disse store spørgsmål ved at få indsigt i og forstå den konkrete praksis i en dialogbaseret arkitektkonkurrence.
April 2012
Den indre djøfisering
Marianne Stang Våland og Kristian Kreiner
I denne kommentar til Arkitekten, nuanceres begrebet djøfisering i respons til en tidligere kommentar af Christoffer Harlang, der retter kritik imod den stigende djøfisering. Herefter fremhæves arkitekternes unikke kompetence til at producere udtryk, der skal forstås og bedømmes på mange dimensioner, i modsætning til djøfiseringens endimensionelle besættelse, der oftest koges ned til målinger af pris.
Marts 2012
"…and ACTION!" Filmprojektets produktionsledelse observeret gennem byggepladsens optik
Christin Egebjerg
Denne afhandling er et komparativt studie af projektledelse henholdsvis på filmsæt og på byggepladser. Med udgangspunkt i aktør netværksteorien analyseres det, hvordan planlægningsværktøjer sikrer, at filmsæt generelt overholder projektmål bedre end byggeprojekter. Til sidst konkluderes der, at der er mulighed for at overføre den viden fra filmsæt til byggepladser.
Marts 2012
Organizational Decision Mechanisms in an Architectural Competition
Kristian Kreiner
Arkitektkonkurrencer, og konkurrencer generelt, hylder meritokratiske værdier, men en rationel bedømmelse i en ufuldkommen verden er utopi. Arkitektkonkurrencer handler om meget mere, end én dimension; hverken grebet eller prisen kan stå alene, og de ender nødvendigvis ikke med at være direkte sammenlignelige. Derfor beror bedømmelsen oftest på et fagligt skøn, fremfor en rationel gennemgang af enkelt parametre. I et studie af en folkeskole illustreres det, hvordan dommerkomiteen først ved intuition kommer frem til vinderforslaget, og først derefter efterrationaliserer tildelingskriterierne.
Februar 2012
Konstruktioner & Aktiviteter
Valinka Ellen Melina Byrlov Suenson
Afhandlingen tager udgangspunkt i et case studie af danske kulturhuse, og hvilken rolle de udfylder. Med hjælp fra RFID teknologi, er data om aktiviteter og relationer blevet kortlagt, og med udgangspunkt i aktør netværksteorien diskuteres kulturhusenes rolle. Til sidst følger en diskussion af RFID teknologiens anvendelighed.
November 2011
The project of succes
Kristian Kreiner
Projekter, og derfor projektledelse, tillægges stadig betydning i kraftmed, at både virksomheder og samfund bliver mere og mere styret af projekter. Dette står dog i stræk kontrast til den ringe opmærksomhed ’succes’ har opnået. Til nøds bliver det betegnet som punktlig at opnå projektmålene. Dette efterlader dog til stedse aktører i et tomrum, for denne interne definition af succes giver ikke et fuldkommen billede. Den eksterne dimission af succes afhænger meget mere af framing, og der er mange eksampler på, at den kan være i direkte kontrast til den interne. Dette illustrerer Kristian Kreiner ved, at analysere opførelsen af ’Verdens bedste R&D’ faciliteter. Et projekt, som alle relevante aktører ikke tøver at kalde for en ubetinget succes. Og det til trods for, at hverken tidsplanen eller budgettet blev overholdt og den nye location var væsentlig mindre attraktiv end den tidligere.
November 2011
Between organisation and architecture: end-user participation in design
Marianne Stang Våland
Da den daværende regering gennemførte omfattende kommunesammenlægninger, havde det omfattende konsekvenser for de kommunale medarbejdere. Mange mindre kommuner skulle sammenlægges og arbejdsplader skulle flyttes. I denne artikel sammenholdes to tidstypiske trends: brugerinddragelse og det åbne kontorlandskab. Dette uddrages til en diskussion, af spændingerne imellem organisatorisk design og arkitektonisk design.
Oktober 2011
How objects shapes logc in construction
Kjell Tryggestad og Susse George
Højhuset Turning Torso i Malmø i Øresundsregionen var igennem et realiseringsforløb, med mange uventede konsekvenser. Højden, økonomien, tiden og til en vis grad også funktionen var meget dynamisk i forløbet. I denne artikel diskuterer forfatterne, hvordan funktion følger form, men også hvordan form følger finansiering.
Maj 2011
Magasinet Benspænd
Søren Houen Schmidt og Morten Misfeldt
Med Magasinet Benspænd bliver der gjort op med nogen fordomme i byggeriet, og der kommer nye perspektiver på klassiske temaer. Magasinet interviewer forskere engageret i Center for ledelse i byggeriet om 9 forskellige problemstillinger.
April 2011
Building not Dwelling: Purposive Managerial Action in an Uncertain World
Graham M. Winch og Kristian Kreiner
I dette konferencepapir bliver det diskuteret i vor høj grad ledere styrer strategien eller bliver styret af den. På den ene side argumenterer den neoklassiske skole for, at den optimale strategi skal kan findes ved risikovurderinger og planlægning. Dennes antitese argumenter for, at disse kalkulationer er det rene utopi, og det er for meget usikkerhed i verden, til at man kan lave en realistisk 10 års vurdering af rentabiliteten. I et forsøg på at skabe en syntese i debatten, foreslår forfatterne konceptet future-perfect-thinking, som handler om, at sætte sig et mål, og derefter overbevise omgivelser og interessenter om dette, hvilket så er strategien.
April 2011
Dialogues and the problem of knowing: reinventing the architectual competition
Kristian Kreiner, Peter Holm Jacobsen og Daniel Toft Jensen
Artiklen behandler den dialogbaserede arkitektkonkurrencefrom, og diskuterer hvordan konstellationen samarbejde og konkurrence passer sammen. En konkret observation – placeringen af et bibliotek – illustrer en af problematikkerne. Alle deltagerne havde fået ros for dets placering på nær et team, men da dette team ændrede placeringen til et mere attraktivt sted, blev de resterende teams lige pludselig kritiseret, for ikke at have set den mulighed, til trods for dommerkomiteens tidligere ros. Dette rejser selvfølgelig spørgsmålet, om dialogbaserede konkurrencer kan fungere. En beregning som forfatterne gør og går i dybden med.
Februar 2011
Byggeriets Gengangere
Kristian Kreiner
Wicked problemstillinger er kendetegnet ved, at de er svære at definere, og ikke nødvendigvis har en optimal løsning. Byggebranchen er fuld af sådanne problemstillinger, og vi skal passe på med at skyde folk i skoen, at et projekt ikke er en succes, selvom det overskrider budgettet. For er det i virkeligheden muligt, at lave et fremtidigt budget i en ufuldkommen verden?
Januar 2011
The value of style in architectural practice
Martin Kornberger, Kristian Kreiner og Stewart Clegg
Er arkitekter som andre professioner, og tvinger institutionalisering tegnestuerne til i stigende grad, at økonomiseret og rationaliseret? Ikke nødvendigvis er budskabet i denne artikel. I et tilbundsgående studie af en australsk tegnestue, dokumenterer forfatterne, hvordan attituden i højere grad handler om, at skabe et kreativt udtryk, end et produkt til en kunde. Dette manifesterer sig også, ved det særlige sprog, der benyttes på tegnestuen.
November 2010
Ledelse i en brydningstid: Tre lederprofiler i dansk arkitektur
Marianne Stang Våland og Kristoffer Lindhardt Weiss
Tegnestuerne befinder sig i midt i dynamiske omgivelser, og finanskrisen har katalyseret en brydningstid. I artiklen beskrives det, hvordan den klassiske partnerledelse af tegnestuer er kommet under pres. To andre arketyper fremhæves som alternativer til den klassiske ledelse: den lederuddannede arkitekt og den professionelle leder.
September 2010
Prospect or pain?
Marianne Stang Våland
Den stigende grad af brugerinddragelse er en af de nye udfordringer arkitekten står med. I denne artikel diskuteres det, hvilke implikationer dette kan have for arkitekten.
Maj 2010
Konstruktiv konfliktkultur
Kristian Kreiner
Konflikter er nødvendigvis ikke altid afsporende begivenheder. Typisk vil vi se konflikter som omkostninger, og per definition vil vi gerne minimere alle omkostninger. Men konflikter har også positive effekter, i denne kronik diskuteres det. Hvordan sådanne kan realiseres.
April 2010
What we talk about when we talk about space: End User Participation between Processes of Organizational and Architectural Design
Marianne Stang Våland
Denne afhandling tager behandler to, ofte tænkt på som adskilte, design processer: den organisatoriske og den arkitektoniske. Med udgangspunkt i en større dansk kommune og anseelig tegnestues nye kontorer, behandles koblingen imellem disse designprocesser.
April 2010
Konkurrencesituationen anno 2010: Dyrk alternativerne
Søren Houen Schmidt og Marianne Stang Våland
Arkitektkonkurrencer som fænomen er til diskussion. Har de en fremtid? Ja, siger forfatterne, men man skal ikke være bange for alternative konkurrenceformer. Med reference til henholdsvis dialogbaseret konkurrence og konkurrenceprogrammets udformning, diskuteres disse alternativer.
April 2010
The Chronoprogramme - Capital budgeting and motorway construction
Silvana Revellino og Jan Mouritsen
Dette working-paper er et studie af ’Variante di Valico’ motorvejen i det centrale Italien. Empirien stammer fra over 60 dybdegående interviews, med centrale aktører og interesser i og omkring projektet. Studiet viser, at ’capital budgeting’ i praksis er meget mere end discounted cash flows. Studiet analyserer værktøjet ’Chronoprogramme’ og dets indflydelse på aktørerne.
April 2010
Længere væk og ekstremt tæt på
Marianne Stang Våland og Søren Houen Schmidt
Kronikken beskæftiger sig med, nye tendenser i byggebranchen, og hvilke konsekvenser dette har for arkitekternes identitet. Den stigende kompleksitet i byggeriet som fx bygherrernes nye fokus på tekniske og sociale forhold har medført et domænetab for arkitekterne. I et interview med direktøren for bygherreforeningen – Henrik Bang – diskuteres arkitektens nye rolle.
Marts 2010
Constructing buildings and design ambitions
Kjell Tryggestad, Susse Georg og Tor Hernes
Med udgangspunkt i aktør netværksteorien tager denne artikel fat på projektmål som koncept. Forfatterne bygger bro imellem opfattelsen af projektmål som enten låste mål eller mål der opstår løbende. I stedet viser de, med udgangspunkt i The Turning Torso, hvordan projektmål opstår i sammenspil med de værktøjer og objekter som former projektledelse.
Februar 2010
3D Digital Modelling
Jesper Hundebøl
I sin artikel tager Jesper Hundebøl ’Det Digitale Byggeri’ op til analyse. 3D modeller bliver i stigende grad praksis i byggeriet, både normativt og lovgivningsmæssigt drevet. Hvordan dette påvirker organisationer og ledelse i byggeriet prøves belyst med udgangspunkt i aktør-netværksteorien.
Oktober 2009
The triple visual Translations between photographs, 3-D visualizations and calculations
Lise Justesen og Jan Mouritsen
Hvor visualiseringen i årsrapporter oftest er set som retoriske virkemidler, der nærmest tjener forførende formål, bidrager dette casestudie til en mere nuanceret forståelse. I tråd med aktør netværksteorien ser forfatterne nærmere på en dansk ejendomsudviklers visualiseringer i bl.a. årsrapporten og diskuterer, hvordan visualiseringer kan bygge bro mellem, regnskab og produktion, intern og ekstern kommunikation eller fortid og fremtid.
September 2009
Learning and Imagination in Construction
Kristian Kreiner og Lise Damkjær
Læring er set som en mulighed for at være på forkant med fejl i byggeriet. Dog er læring ikke simpelt i byggeriet. Selv fra den mest simple situation, kan forskellig læring uddrages. Kompleksiteten skaber også mulighed for falsk læring, hvor man er dårligere stillet, end før man lærte noget! I dette bidrag præsenteres et perspektiv, hvor det foreslås at inddrage fantasi mere aktivt i læring. At spørge, hvad kunne der have sket? Og ikke kun hvad skete der?
Juli 2009
Campus og studiemiljø
Kristian Kreiner og Rune Clausen
I Kristian Kreiners bidrag, diskuterer han, hvordan han ser forskningsmiljøet mere som et place end et space. Det skal forstås således, at forskere opholder sig mindre og mindre på deres kontorer, grundet undervisning, feltarbejde og hjemmearbejde. Derfor er det de kreative forstyrrelser og den spontane vidensdeling, der kan opstå på en arbejdsplads, der er interessant, og ikke kontorets indretning. I et senere kapitel diskuterer Rune Clausen, hvordan transformationsøkonomien har udsprunget af oplevelsesøkonomien, og hvordan universiteterne skal sørge for en varig værdiskabelse.
Juli 2009
On the emergence of roles in construction: the calculative role of project management
Susse Georg og Kjell Tryggestad
På en og samme tid er The Turning Torso i Malmø et højhus, der er spektakulært og skandaløst. Spektakulært for den imponerende arkitektur, og skandaløst for dets budgetoverskridelser og forsinkelse. Dette er dog ikke fokus i denne artikel, det er derimod projektlederens rolle, og de værktøjer der benyttes i projektledelse. Først diskuteres det, hvordan projektlederens rolle er både omskiftelig og dynamisk og dernæst, hvordan værktøjer som fx budgetter kan have en aktiv rolle i byggeriet. Dette er gjort med udgangspunkt i aktør-netværksteorien, som der også bliver redegjort for.
Juni 2009
Energy efficiency and the construction sector in the Danish media
Satu Reijonen
I takt med den stigende opmærksomhed på klimaforandringer, er energieffektivitet en central problemstilling. Her spiller byggesektoren i EU en væsentlig rolle, da den udgør en stor del af EU's samlede CO2 udslip. I dette working-paper ses det på, hvilken diskurs centrale medier for byggebranchen har tillagt netop denne problemstilling. Studiet analyserer 387 artikler over 10 år, for at belyse dette.
Maj 2009
Architectural Competitions - Empirical Observations and Strategic Implications for Architectural Firms
Kristian Kreiner
Dette studie af en arkitektkonkurrence for et større dansk universitet beskæftiger sig henholdsvis med, den rolle konkurrenceprogrammet spiller for arkitekter, og måden hvorpå et dommerpanel udvælger en vinder. Efter at have analyseret nogle klassiske spændinger i konkurrenceprogrammet, og hvordan arkitekterne forholdt sig til dem, diskuteres dommerpanelets bedømmelseskriterier. Det påvises, at det i ligeså høj grad er valget af en vinder, der former beslutningskriterierne, som den anden vej.
Maj 2009
Byggesektorens mindreværdskomplekser er grundløse!
Peter Holm Jacobsen og Kristian Kreiner
Industrialiseringen og den tilhørende masseproduktion har sikret mange sektorer store besparelser, hvorfor det da virkede som en god ide, da NCC Komplett forsøgte sig med præfabrikerede bygningsdele. Ideen var at rykke store dele af byggeriet indenfor i en fabrik, og derved reducere usikkerheden som kendertegner byggeriet. Det blev dog en bragende fiasko. I denne kronik reflekteres det over hvorfor.
April 2009
Prækvalificering til arkitektkonkurrencer i Danmark Del 2: Arkitekternes perspektiv og erfaringer
Kristian Kreiner og Majken Merete Gorm
Denne anden del af prækvalificeringens praksis undersøger arkitekternes perspektiver, hvor første del fokuserede på bygherren. Hvor forskellige konkurrenceformer, styringsværktøjer og evaluering har fået særskilt opmærksomhed i byggeriet, er prækvalifikationen lidet beskrevet. I denne undersøgelse er arkitektens tilvalg og fravalg af enkelte konkurrencer omdrejningspunktet.
April 2009
Hold døren åben for konflikter
Tanja Schou Hartmann
I denne temasektion om konflikter i byggeriet, udtaler Kjell Tryggestad sig om, hvordan The Turning Torso oplevede flere konflikter. Det resulterede i over 100 % overskridelse af både tidsplan og budget, men alligevel er projektet bredt opfattet som en succes. Dette skyldes, argumenteres det, at det lykkes projektet at skabe relevans, og at succes derfor ikke ensbetydende med, at opfylde tidlige og foreløbige projektmål.
April 2009
Manufacturing competition: how accounting practices shape strategy making in cities
Martin Kornberger og Chris Carter
Med udgangspunkt i ranglister af byer diskuterer forfatterne, hvordan revision ikke fungerer som et kamera, der afbilleder en situation, men derimod som en drivkraft for en. Det belyses yderligere, hvordan ranglister fører til konkurrence imellem byer, der ligeledes fører til udviklingen af strategier for byer.
Februar 2009
Valuable value: Transformation through architectural enactment
Rune Thorbjørn Jason Clausen
Arkitektonisk værdi er ingenlunde entydig, men er derimod bestående mange forskellige elementer, argumenterer Rune Clausen i dette konferencepapir. I et casestudie af GeoCenter Møns Klint, diskuteres det, hvordan arkitektonisk design fanger brugernes opmærksomhed og derved involverer dem.
Januar 2009
Shape Shifting - the Story of a 3D Model in Construction
Stefan Christoffer Gottlieb, Jesper Hundebøl, Jens Stissing Jensen, Casper Schultz Larsen og Kristian Birch Sørensen
3D modeller og det digitale byggeri er omdrejningspunkt for denne konferenceartikel. Med udgangspunkt i politikkernes intentioner med det digitale byggeri og institutionaliseringen af 3D Building Information Modeling (BIM), undersøges dets implementering. Det findes, at i stedet for at blive ny praksis, bliver det mere til et supplement til den eksisterende praksis. Implikationerne af dette diskuteres slutteligt.
Oktober 2008
Concrete Innovations: Prefabrication in Denmark and France
Eva Boxenbaum og Thibault Daudigeos
I 1950’erne vandt præfabrikerede bygningselementer indpas både i Danmark og Frankrig. Det var dog kun i Danmark denne nye praksis blev institutionaliseret, mens man hurtigt gik væk fra den i Frankrig. I et forsøg på at forklare denne forskel tester forfatterne fem hypoteser med rødder i den nyinstitutionelle teori. Specielt konkurrerende professioner som arkitekter og ingeniører tilskrives en stor rolle i denne udvikling.
August 2008
Ledere er uundværlige. Behøver de være det?
Kristian Kreiner
I denne kronik reflekterer Kristian Kreiner over, hvorfor det er så svært at sælge lederuddannelse til byggeriet. Han kommer frem til, at på grund af den organisationsstruktur, der er fremherskende i byggeriet er lederne simpelthen for uundværlige. Med denne præmis in mente, diskuteres det, om det nu også er en god ting.
Juni 2008
Constructing city ambitions - the building project as a narrated time folding machine
Kjell Tryggestad
I dette konferencepapir undersøges det, hvordan objekter som fænomener kan påvirke projektledelse. Objekter som fx prototyper af bygning er hyppigt anvendt i byggeriet. Her argumenteres det for, at sådanne objekter i høj grad har indflydelse på ambitionerne og gennemførselen af byggerier. Det empiriske grundlag er et case studie af The Turning Torso i Malmø, og en tilbundsgående beskrivelse af det forløb.
Maj 2008
Agency and Institutions: A Review of Institutional Entrepreneurship
Bernard Leca, Julie Battilana og Eva Boxenbaum
I dette Harvard Business School Working-Paper, ser forfatterne på sociologen Paul DiMaggios koncept: institutional entrepreneurs, og hvordan det er blevet behandlet I litteraturen siden dets introduktion I 1988. på baggrund af en kvantitativ gennemgang af publicerede artikler, bliver både en definition og fremtidige forskningsmuligheder præsenteret.
April 2008
Prækvalificering til arkitektkonkurrencer i Danmark Del 1: Bygherrens perspektiv og erfaringer
Kristian Kreiner og Majken Merete Gorm
I denne første del af prækvalificeringens praksis undersøges bygherrernes perspektiver. Forfatterne påpeger, at der er et stort videns gab ved arkitektkonkurrencer, nemlig prækvalifikationen. Hvad kendetegner bygherres valg? Er det overhoved et valg? Og i hvilket omfang styres processen af erfaringer og relationer? Disse spørgsmål er bl.a. omdrejningspunkt for analysen af bygherrens perspektiver på prækvalificering.
April 2008
Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser
Kristian Kreiner
I denne kronik beskæftiger Kristian Kreiner sig med tid som fænomen. Han argumenterer, at rationelle beslutninger kan have irrationelle konsekvenser, da beslutninger taget på et tidligt tidspunkt kan være under forskellige forudsætninger end dem man står med senere. Som eksempel diskuterer han, hvordan et kollegium endte som toiletter med værelser og ikke værelser med toiletter.
April 2008
A question concerning the sacred and profane: In pursuit of an economic rationale
Rune Thorbjørn Jason Clausen
I et forsøg på at forstå arkitektens faglige identitet, ser Rune Clausen på, hvordan de opfatter deres profession. Ved at se nærmere på profit og penges rolle, belyses det, at det i dag spiller en central rolle i professionens virkelighed.
April 2008
Disorganising Bureaucracies
Jesper Hundebøl
I dette working-paper undersøges 3D BIM (Building Information Modeling) med udgangspunkt i casestudier af nogle pilotprojekter. Det akademiske bidrag manifesterer sig i at belyse, hvordan3D BIM udfordrer bureaukratiet og dets gængse praksis. Bl.a. belyses det, hvordan værktøjet udfordrer den traditionelle linearitet i et forløb.
April 2008
Robust Arkitektur - arkitekten som en aktiv del af organisationens identitetsskabelse
Ulrik Stylsvig Madsen
Organisationer efterstræber i stigende grad at gøre deres respektive bygninger til en vigtig del af deres identiet. Dette rejser en central problemstilling; hvordan kan en bygning (som er forholdsvis statisk) følge med den dynamiske og omskiftelige virkelighed som organisationer befinder sig i?
Januar 2008
Det skal kunne betale sig at tænke sig om!
Kristian Kreiner
At vise rettidig omhu, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man træffer det rigtige valg. I denne kronik belyser Kristian Kreiner en række episoder fra byggeriet, hvor læring er gået galt.
November 2007
Budget-variances and circulating accountability: Mobilising the budget in a construction project
Annie Bekke Kjær og Jan Mouritsen
Det er et kendt faktum, at budgetter har det med at blive overskredet i større byggeprojekter. Hvor traditionelle tilgange til at analysere sådanne afvigelser har fokuseret på, hvordan budgetterne blev lavet i første omgang, forsøger dette studie at forklare processerne omkring afvigelserne. Specielt bliver det forklaret hvordan, budgetter opfører sig som et objekt, som alle har ansvar for, og som flyttes rundet mellem forskellige aktører, der hhv. regulerer indtægter og udgifter.
September 2007
Learning as an aspect of changing practice
Klaus Nielsen
Denne artikel behandler, hvordan forskellige professioner på en byggeplads lærer at samarbejde. Ved at diskutere et nybyggeri på Roskilde Universitets Center, udfordrers konventionelle læringsteorier, da de kritiseres for deres mangel på kontekstuel forståelse. I stedet argumenteres der for, at læring på byggepladsen skal forstås igennem ’conflictual cooperation’.
September 2007
Developing Praxis in Conflictual Cooperation
Erik Axel
I denne artikel bliver læring og forandring undersøgt. Baseret på et nybyggeri på Roskilde Universitets Center, undersøges det, hvordan ’conflictual cooperation’ og læring spiller sammen. Det argumenteres bl.a. imod en rationalistisk tilgang til tidsbegrebet, og påvises, at en løsning man har samarbejdet om at på et tidspunkt, kan være en konflikt på et andet tidspunkt.
August 2007
En dobbelt designproces
Marianne Stang Våland
I dette kapitel diskuterer Marianne Stang Våland koblingen imellem organisation og arkitektur. Arkitektur påvirker i høj grad organisationerne og omvendt. I kapitlet diskuterer hun både udfordringer og muligheder forbundet med en sådan kobling.
April 2007
Constructing power; powering construction
Stewart Clegg
I sin tiltrædelsesforelæsning, som gæsteprofessor, diskuterede Stewart Clegg magt. Mens magt er uundgåeligt, argumenteres der for, at negativ magt og nulsumspil ikke er det. Ved at belyse to forskellige forløb, fremhæves det, hvordan magt enten kan være positiv eller negativ.
Marts 2007
The traditional standard contracts – do they deserve their status as the black sheep in Lean Construction?
Kenneth Brinch Jensen
Med udgangspunkt i Willamsons transaktionsomkostningsteori og ved hjælp fra principal agentteorien ser Kenneth Brinck Jensen kritisk på den traditionelle forskning vedrørende lean systemer. På baggrund af en case om renovering af over 50 badeværelser i en større ejendom vises det, hvordan en traditionel kontrakt kan være mindst ligeså effektiv som en lean kontrakt.
Februar 2007
Constructing the Client in Architectural Competition
Kristian Kreiner
Samspillet mellem en dommerkomite, et konkurrenceprogram og de konkurrerende arkitektvirksomheder er udgangspunktet for dette studie. Efter poetisk at have beskrevet dette samspil, som en form for ’shadow-dancing’, behandles de forskellige dynamikker, der afdækker, hvordan et konkurrenceforslag bliver til.
November 2006
The Communicational Aspect of the building process
Charlotte Krenk
Bygherrer i Danmark har i længere tid haft tradition for at benytte sig af eksterne bygherrerådgivere. I dette konferencepapir vil Krenk undersøge, grunden hertil og de konsekvenser det medfører. Dette gør hun med afsæt i kommunikationsteori- og metode.
Juli 2006
Designing architecture: a potential kinder egg adventure
Marianne Stang Våland
Den dobbelte designproces dækker over to, ofte tænkt på som adskilte, design processer: den organisatoriske og den arkitektoniske. Med udgangspunkt i en tegnestues nye kontorer, behandles koblingen imellem disse designprocesser.
Juni 2006
Double-loop false learning: The micro-processes of learning under uncertainty
Kristian Kreiner
Det er alment anerkendt, at byggeriet er forbundet med en række kompleksiteter og succes kræver ofte samarbejde og god koordination. Begivenheder under et byggeri er alle i mere eller mindre grad forbundet. Alligevel er sektoren notorisk kendt for, ikke at overholde budget og tidsplaner. Lærer de aldrig? Kunne man blive motiveret til at spørge om. Med udgangspunkt i et dansk case forklarer Kristian Kreiner, hvordan læring nogen gange kan forværre udgangspunktet, hvis det vel og mærke er falsk læring.
Juni 2006
Læringssvigt i byggeriet
Kristian Kreiner, Mette Løth Frederiksen og Lise Damkjær
I denne rapport til Erhvervs – og byggestyrelsen er fokus på læring i byggeriet, eller rettere mangel på samme. For når man altid hører om omkostningsfulde fejl og forsinkelser i byggeriet, hvorfor lærer byggeriet så ikke af det? Her har rapporten sin to mest centrale input, folk laver fejl, fordi de tager fejl og Svigt-problemerne opstår ikke, fordi folk ikke lærer af erfaringen, men fordi de lærer noget forkert! I et bred udvalg af cases illustreres denne pointe, og der afrundes med fire konkrete strategier, for at forbedre forholdene for læring i branchen.
April 2006
Ledelsesteknikker i Byggeprojekter
Annie Bekke Kjær og Jan Mouritsen
Budgetafvigelser er mere regelen end undtagelsen i forbindelse med store byggerier, men er det nødvendigvis en god indikator for hvad, der sker under byggeprocessen? I denne artikel argumenterer forfatterne for, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. I en komparativ analyse af henholdsvis Frank Gehry og Jørn Utzons tegnestuer, argumenteres der for, at budgetoverskridelser i større byggeprojekter, skal forklares med politiske og strategiske faktorer, fremfor procesledelse.
April 2006
Towards a Research Design for the Emergence of New Practices
Eva Boxenbaum
I denne konferenceartikel beskriver og sammenholder Eva Boxenbaum tre forskellige institutionelle perspektiver: Sociologisk institutionalisme, evolutionær institutionalisme og neoøkonomisk institutionalisme.
Januar 2006
Managing system products: A case study of prefabricated building parts
Majken Merete Gorm og Kristian Kreiner
Usikkerhed og kompleksitet er definerende bestanddele af byggeriet, som ofte leder til budgetoverskridelser og forsinkelser. I denne artikel ser forfatteren nærmere for behovet og rationalet for præfabrikerede bygningsdele. Omkostningsminimerende rationaler bliver fremhævet, ligesom nogen af de begrænsninger sådan dele medfører, bliver behandlet.
Juni 2005
Knowledge management challenges in the construction sector
Kristian Kreiner
I dag er viden en af de mest centrale ressourcer vi har, så at sige lever vi i Videnssamfundet. Men viden er ikke kun en ressource, det er også en udfordring! Dette er budskabet i Kristian Kreiners tale, fra sommeren 2005.
April 2005
Kreativ projektledelse i kaos
Kristian Kreiner
En af de bedst bevarede hemmeligheder i debatten om projektledelse er, at rationelt designede projekters succes, er total afhængig af selvorganiserende mekanismer. Med trafikken i den Italienske hovedstad som lignelse, forklarer Kristian Kreiner, hvordan det vi umiddelbart ser som kaos er styret af spontan orden og selvorganiserende mekanismer.
April 2005
Forprojekt om arkitekters strategi
Marianne Muff Førrisdahl og Kristian Kreiner
I dette projekt studeres praksis på en tegnestue, i forbindelse med at udarbejde et evt. vinderforslag i en projektkonkurrence. Arbejdsmetoder og arbejdsprocesser er omdrejningspunkterne for analysen, som slår fast, processen er langt fra lineær. Til sidst konkluderer studiet, at kvalitet er subjektivt, og det efterrationaliseres. Dette ses specielt i dommerbetænkningen, hvor der er behov en klar markering imellem forslagene, hvorfor andenpladsen ofte bliver udtalt disproportionalt meget kritik i forhold til vinderforslaget.
April 2003
Constructing the Olympic Dream: A Future Perfect Strategy of Project Management
Tyrone S. Pitsis, Stewart R. Clegg, Marton Marosszeky og Thekla Rura-Polley
a Sydney i 2004 skulle afholde sommerolympiaden ville hele verdens øjne hvile på byen, hvorfor rengøring i og omkring Sydney Harbour blev opprioriteret. Et af de afledte projekter skulle gøre op med spildevandet i område. I styringen af dette projekt blev der taget utraditionelle midler i brug. Hvad forfatterne kalder en ’future perfect’ strategi, er en strategi der afviger fra normerne i det, at rigid detailplanlægning udelades, og i stedet fokuserer man mere pragmatisk på at løse ens opgave, og forholde sig til udfordring når de kommer.